Er USA ved at vedtage den mest branchevenlige kryptolov endnu?

Før valget var kryptovalutaindustrien præget af kontrol, strenge politikker og retssager. Men tingene ændrer sig hurtigt.

I denne måned vedtog Senatet GENIUS Act, et lovforslag designet til at regulere stablecoins og bringe digitale aktiver under føderalt tilsyn.

Det er første gang, at et af kamrene har godkendt større kryptolovgivning.

Og med Repræsentanternes Hus, der nu forbereder en fælles afstemning om to lovforslag, kan USA snart have sin klareste kryptoramme til dato.

Hvad gør GENIUS-loven egentlig?

GENIUS Act har til formål at regulere stablecoins, som er digitale tokens, der er knyttet til traditionelle valutaer som den amerikanske dollar.

Disse mønter er beregnet til at tilbyde prisstabilitet og bruges ofte til transaktioner inden for kryptoplatforme eller på tværs af grænser.

Læs også: En finansiel revolution: hvordan stablecoins fornyer den globale betalingsindustri

Lovforslaget kræver, at udstedere opretholder fuldt understøttede reserver, giver investorer prioritet i konkurs og overholder reglerne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Et nyt tilsynsråd vil føre tilsyn med godkendelser af nye stablecoin-udstedere.

Tilhængere siger, at det handler om at modernisere betalinger og styrke dollarens dominans i en digital tidsalder.

Senator Bill Hagerty, lovforslagets sponsor, argumenterede for, at USA må handle eller risikere at tabe terræn inden for finansiel innovation.

Hans tese er, at eftersom amerikanerne allerede bruger stablecoins, bør Washington støtte, ikke modsætte sig.

Hvad ønsker offentligheden egentlig af kryptoregulering?

Ifølge CoinCovers seneste Trust Factor Report er appetitten på stærkere rækværk tydelig.

I en undersøgelse af over 1.000 personer på tværs af flere regioner sagde 82 %, at de mener, at kryptoindustrien har brug for en global lovgivningsmæssig ramme.

67 % sagde, at de ville være mere tilbøjelige til at investere eller investere endnu mere, hvis krypto blev reguleret som traditionelle aktiver såsom aktier og obligationer.

Konklusionen er enkel: Brugerne afviser ikke tilsyn. De beder om det.

Næsten halvdelen af respondenterne havde enten oplevet eller været vidne til uoprettelige tab på grund af svindel, svindel eller mistet adgang til tegnebøger.

Det forklarer, hvorfor næsten 80 % støttede kompensationsordninger for ofre for hacks eller tekniske fejl.

Budskabet er ikke, at regulering truer innovation.

Det modsatte er sandt. Det er, at meningsfuld overvågning er en forudsætning for tillid, vedtagelse og skalering.

Er eksperterne enige om, hvilken form for regulering der er behov for?

Tillidsfaktorrapporten afspejler ikke kun detailstemningen. Den trækker også på interviews med nogle af branchens mest aktive operatører og juridiske eksperter.

Og selvom deres perspektiver varierer, er de fleste enige om én ting: traditionelle finansielle regler fungerer ikke for krypto.

I modsætning til banker eller mæglere er kryptovirksomheder ofte vertikalt integrerede.

De driver børser, depotpunge og staking-tjenester, alt sammen under ét tag.

Anvendelse af ældre frameworks, der er bygget til siloinstitutioner, øger kun friktionen.

I stedet opfordrer eksperter til skræddersyet regulering, der afspejler teknologiens struktur.

Regulering bør matche, hvordan værdi bevæger sig, hvordan depot håndteres, og hvordan risiko fordeles, ikke kun hvordan en tjeneste ser ud på papiret.

De understreger også vigtigheden af klarhed i stablecoin. Når reservereglerne og udstedernes forpligtelser er klare, kan kapitalen flyde mere frit.

Det betyder mere involvering fra hedgefonde, familiekontorer og endda traditionelle banker.

Forbrugerbeskyttelse er en anden topprioritet. FTX', Celsius' og Terras fiaskoer har vist, at gennemsigtighed omkring reserver og interne kontroller ikke er valgfri. Det er vigtigt.

Der er også bred enighed om, at global tilpasning er på vej, selvom fuld harmonisering ikke er realistisk.

Kerneprincipper som bekæmpelse af hvidvaskning af penge, cybersikkerhed og markedsintegritet forventes at konvergere, især blandt vestlige tilsynsmyndigheder.

Endelig er privatlivets fred og decentralisering centrale diskussionsemner.

Men den dominerende opfattelse er, at tilsynsmyndigheder bør fokusere på adgangspunkter som børser og tegnebogsudbydere uden selv at forsøge at overvåge decentraliserede protokoller.

Målet er at beskytte brugerne, ikke tvinge branchen tilbage til centraliserede modeller.

Hvorfor USA og Europa bevæger sig i forskellige retninger

GENIUS-loven er en del af en bredere indsats, der adskiller USA fra andre jurisdiktioner.

Under Trump-administrationen læner USA sig op ad eftergivende, erhvervsvenlige politikker, især når det kommer til stablecoins.

Det står i kontrast til EU's MiCA-ramme, som er bredere i omfang og betydeligt mere restriktiv.

MiCA introducerer høje overholdelseskrav, strenge licensvilkår og klare grænser omkring stablecoins, NFT'er og DeFi.

Nogle ser MiCA som et benchmark for institutionel tillid. Andre ser det som en barriere, der kan skubbe innovation andre steder hen.

I Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater dukker hybride tilgange op.

Disse jurisdiktioner forsøger at balancere sandkassefleksibilitet med langsigtet klarhed i håb om at positionere sig som innovationsknudepunkter uden at ofre sikkerhed eller investorbeskyttelse.

Divergensen er især vigtig, da kapital, talent og startups vil trække mod de jurisdiktioner, der tilbyder både lovgivningsmæssig klarhed og plads til at vokse.

Hvad sker der nu?

Huset forventes at stemme om GENIUS Act i begyndelsen af juli, hvilket muligvis vil samle den med Clarity Act, som omhandler kryptomarkedsstrukturen mere bredt.

Den strategi kan fremskynde begge lovforslag eller bremse dem, afhængigt af den politiske dynamik.

Trump har offentligt presset på for at få fart. Men interne splittelser og bekymringer om bundling kan forårsage forsinkelser, især da Clarity Act står over for granskning i Senatets bank- og landbrugsudvalg.

Hvis den vedtages, vil GENIUS Act straks bringe stablecoins under føderalt tilsyn.

Det vil sandsynligvis udløse en bølge af compliance-bestræbelser blandt USA-baserede udstedere og kan få institutionelle aktører til at komme ind på markedet.

Ser vi længere frem, kan vi forvente, at der vil dukke flere rammer på statsniveau op, især når tilsynsmyndigheder forsøger at afhjælpe huller efterladt af føderal lovgivning.

I mellemtiden vil andre lande vente på at se, om USA opnår en konkurrencefordel ved at gå først på stablecoin-reguleringen.