550 mia. dollars mysterium: Trump underskriver ordre på 15 % Japan-told, mens bilaktierne stiger kraftigt

Blækket er endelig tørt.

Efter ugers anspændte forhandlinger, der havde kastet en skygge over det globale handelslandskab, underskrev præsident Donald Trump torsdag en bekendtgørelse, der formaliserer en skelsættende handelsaftale med Japan, der giver afgørende toldlettelser for landets magtfulde bilsektor.

Men selv om aftalen blev forseglet med en underskrivelsesceremoni i Washington, er der stadig et dybt og kritisk mysterium i dens kerne: den sande natur af en kolossal investeringsfond på 550 milliarder dollars.

Underskrivelsen markerer et stort gennembrud, der afslutter en periode med dyb usikkerhed, der begyndte, da de to nationer først nåede til enighed i juli.

Japans øverste handelsforhandler, Ryosei Akazawa, var til stede i Washington til de endelige forhandlinger og den formelle underskrivelse, et klart signal om aftalens betydning.

Et ryk af lettelse for en ramt bilsektor

Den umiddelbare virkning af aftalen var et kraftigt stød af lettelse for Japans bilindustri, som var blevet ramt af truslen om straftold.

Bekendtgørelsen forhindrer "stabling" af flere toldsatser og bekræfter en maksimal told på 15 procent på de fleste japanske produkter, herunder en afgørende reduktion på biler og dele fra lammende 27,5 procent.

Markedsreaktionen i Tokyo var øjeblikkelig og eksplosiv.

Aktierne i bilproducenter med stor eksponering mod Nordamerika steg kraftigt, hvor Mazda Motor Corp. og Nissan Motor Corp. steg over 5 procent, mens giganten Toyota Motor Corp. steg så meget som 3,5 procent.

Aftalen giver også lettelser for andre nøglesektorer, hvor USA har accepteret at ophæve visse toldsatser på fly, flydele og lægemidler.

Den store kløft: to versioner af en enkelt pagt

Men da USA's handelsminister Howard Lutnick og Japans Akazawa underskrev hensigtserklæringer for at styrke aftalen, kom den iøjnefaldende tvetydighed i aftalens kerne i skarpt fokus.

Embedsmænd gav ingen nye detaljer om investeringsfonden på 550 milliarder dollars, den centrale søjle i pagten, der har været indhyllet i spørgsmål lige fra begyndelsen.

De to nationer fortsætter med at beskrive mekanismen i stærkt forskellige vendinger, en kløft, der var fuldt udstillet ved underskrivelsesceremonien.

"Dette er historisk, fordi Japan har afsat 550 milliarder dollars til USA's præsident, så han kan investere i infrastrukturen for USA's nationale og økonomiske sikkerhed," erklærede Lutnick og indrammede fonden som et direkte værktøj for den amerikanske administration.

Denne fortolkning er et ekko af præsident Trumps egen tidligere karakteristik af fonden som penge, som hans administration kunne "investere, som vi vil", hvor 90 procent af overskuddet blev givet til USA.

Men Japan har et fundamentalt anderledes synspunkt. Akazawa, der talte i Washington, gentog sin regerings mangeårige holdning om, at fonden er en mekanisme til at yde investeringer, lån og lånegarantier til støtte for japanske virksomheders projekter i USA.

"Intet ved 22. juli-aftalen har ændret sig overhovedet," insisterede Akazawa. "Kort sagt vil vi yde investeringer, lån og lånegarantier for op til 550 milliarder dollars. Det forbliver det samme."

Aftalen kan underskrives, men de to parter ser ud til at være blevet enige om to meget forskellige ting. Kampen om toldsatser er måske forbi, men kampen om spørgsmålet om 550 milliarder dollars er kun lige begyndt.