Tyskland vil udfase fastpriskontrakter for vedvarende energi

Tyskland planlægger at bevæge sig væk fra langsigtede fastpriskontrakter for nye vedvarende energiprojekter, tilpasse sig EU's retningslinjer og skifte til mere markedsbaserede mekanismer.

Meddelelsen, der blev fremsat af økonomiministeriet mandag, understreger Berlins bestræbelser på at opretholde landets omstilling til ren energi, samtidig med at den adresserer voksende bekymringer om høje omkostninger og konkurrenceevne.

Overgang væk fra feed-in-tariffer

I årevis har Tysklands industri for vedvarende energi været afhængig af faste feed-in-tariffer, der garanterede faste priser for strøm produceret af nye sol-, vind- og andre vedvarende anlæg.

Kritikere hævder, at selvom disse kontrakter hjalp med at opbygge sektoren, viser de sig nu at være for dyre for regeringer og forbrugere, især da vedvarende energi udgør en meget større andel af landets energimix.

Økonomiministeriet sagde, at det i stedet ville overveje alternative finansieringsmekanismer.

Blandt dem er differencekontrakter, som sikrer indtægtsstabilitet, når priserne falder, men kræver tilbagebetaling, når priserne overstiger en fastsat tærskel.

Andre forslag omfatter indtægtstilbagebetalingsmekanismer til at genvinde overskydende overskud over visse niveauer.

"Vi har nu brug for en ærlig vurdering af den nuværende situation. Energiomstillingen kan kun lykkes med mere pragmatisme og realisme," sagde økonomiminister Katherina Reiche, da hun præsenterede en ti-punkts plan til at styre omstillingen.

Ministeriet understregede, at støtten til vedvarende energi vil fortsætte, men inden for en mere fleksibel og markedsorienteret ramme.

Økonomisk pres og energiudfordringer

Tysklands fremstød for ren energi kommer på baggrund af vedvarende økonomisk svaghed.

Industrigrupper har længe peget på høje energiomkostninger og omkostningerne ved klimapolitikker som faktorer, der underminerer konkurrenceevnen.

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af forskningsinstitutterne EWI og BET leverer vedvarende energi nu næsten 60 % af Tysklands elektricitet.

Rapporten fremhævede dog strukturelle udfordringer, såsom overproduktion i perioder med høj vind- eller solproduktion og mangler under roligere forhold.

Undersøgelsen viste også, at de nuværende ordninger fortsat er dyre, hvilket forstærker behovet for en overgang til markedsbaserede systemer.

Selvom regeringen ikke gav en specifik tidslinje for afslutning af fastpriskontrakter, gjorde den det klart, at skiftet vil være gradvist og bundet til bredere reformer.

Netudvidelse, regionale incitamenter og nødstrøm

Ministeriet skitserede flere forslag til at styre skiftet og sikre pålidelig forsyning.

Disse omfatter en koordineret udvidelse af elnet, vedvarende kapacitet og lagringsløsninger med yderligere incitamenter såsom regionale bonusser.

Projekter i netoverbelastede områder kan stå over for højere omkostninger, mens udvikling i underforsynede regioner kan drage fordel af billigere og hurtigere forbindelser.

Et andet centralt element i planen er indførelsen af kapacitetsbaserede netafgifter og kabelpuljer, der skal forbedre effektiviteten i integrationen af nye energikilder.

Regeringen har også til hensigt at fremme fleksibel backupgenerering. Gasfyrede anlæg, der senere kan omdannes til brint, vil blive prioriteret under et nyt marked for teknologiåben kapacitet, der skal lanceres i 2027.

Forslagene afspejler Tysklands balancegang: at fastholde sit engagement i klimaneutralitet, samtidig med at det økonomiske pres imødegås og energisikkerheden sikres.

Efterhånden som landet skifter fra faste feed-in-tariffer til markedsdrevne mekanismer, satser politikerne på, at større fleksibilitet og målrettede incitamenter vil holde energiomstillingen på sporet uden at underminere konkurrenceevnen.