Planlægger Starmer en britisk version af Indiens Aadhaar?

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, undersøger angiveligt ideen om at lancere et nationalt digitalt ID-system, delvist inspireret af Indiens Aadhaar-program.

Målet? At modernisere offentlige tjenester og hjælpe med at slå ned på ulovlig beskæftigelse.

Under sin nylige rejse til Mumbai mødtes Starmer med Nandan Nilekani, hjernen bag Aadhaar, for at lære, hvordan systemet transformerede servicelevering og bremsede korruption i en af verdens største økonomier.

Hvad ligger bag Starmers plan?

Ifølge rapporterne fra The Guardian vil det foreslåede system, med tilnavnet "BritCard", fungere som et centralt digitalt ID for borgerne.

Det kan gøre det meget nemmere at få adgang til offentlige tjenester som skoleoptagelser, velfærdsydelser, sundhedspleje og kørekort.

Regeringen planlægger også at gøre det obligatorisk for beskæftigelseskontrol og argumenterer for, at det vil hjælpe med at slå ned på ulovligt arbejde og øge skatteoverholdelsen.

Starmer anerkendte, hvordan Aadhaar strømlinede Indiens administrative system, og gjorde det klart, at Storbritanniens version ville være helt anderledes i både design- og datapolitikker.

"Vi er ikke ude på at replikere biometrisk sporing," sagde han angiveligt og understregede, at ethvert britisk system ville udelade fingeraftryk og irisscanninger og i stedet fokusere på inklusivitet og gennemsigtighed.

Labour-regeringen planlægger at afprøve BritCard i udvalgte områder, før det rulles ud i hele landet, med det formål at afslutte lanceringen inden udgangen af denne valgperiode i 2029.

Kilder i Downing Street siger, at det digitale ID vil blive drevet offentligt, ikke overdraget til private teknologivirksomheder.

Embedsmænd mener, at denne tilgang kan hjælpe med at genopbygge tilliden, efter at tidligere ID-kortforslag blev skrottet i 2010 på grund af bekymringer om privatlivets fred og omkostningsoverskridelser.

Starmer udformer planen som en del af sin bredere "Modern Governance"-dagsorden, der har til formål at reducere bureaukratiet og gøre det lettere for folk at få adgang til offentlige tjenester.

Kritikere advarer om risici for privatlivets fred

Selv med regeringens forsikringer har det foreslåede BritCard udløst en ophedet debat på tværs af civilsamfundet og politik.

En offentlig underskriftsindsamling, der opfordrer til, at planen skrottes, har allerede samlet over 2,8 millioner underskrifter få dage efter meddelelsen, hvilket understreger bekymringer om regeringens overgreb, datamisbrug og snigende overvågning.

Borgerrettighedsgrupper har advaret om, at det at gøre ID obligatorisk kan true individuelle frihedsrettigheder og sætte følsomme oplysninger i fare for misbrug af både staten og virksomhederne.

Oppositionslederne holder sig heller ikke tilbage.

Flere konservative og liberaldemokratiske parlamentsmedlemmer har kritiseret planen som "et digitalt magtovertagelse" og advaret om, at den kan efterlade sårbare grupper som udokumenterede migranter, lavindkomstborgere og ældre, der kæmper med digital adgang.

Kritikere frygter også, at ordningen kan ende med at gentage de samme fejl, der dømte tidligere ID-projekter, som blev droppet på grund af sikkerhedsproblemer og eksplosive omkostninger.