Europabulletin: Inflationen i Storbritannien falder ned, EU's CO2-regler strammes, Tysklands tillid vakler

De europæiske markeder går ind i midtugen med inflation, handel og vækst i fokus.

De britiske prisdata overraskede negativt, hvilket styrkede argumentet for en forestående rentenedsættelse fra Bank of England og fik sterling og aktier til at bevæge sig i modsatte retninger.

Andre steder kom Washington og Bern tættere på på handel, EU pressede på for strengere regler for kulstofgrænser, og nye data fra Tyskland viste, hvor skrøbelig regionens økonomiske genopretning stadig er, efterhånden som 2025 nærmer sig.

Storbritannien rapporterer uventede inflationstal

Den britiske inflation faldt kraftigt til 3,2 % i november, det laveste niveau siden marts, ned fra 3,6 % i oktober og komfortabelt under prognosen på 3,5 %.

Faldet skyldtes billigere fødevarer som kager, småkager, morgenmadsprodukter og tobak samt lavere priser på dametøj.

Denne kombination har styrket forventningerne om, at Bank of England vil sænke renten til 3,75 % torsdag.

Serviceinflationen faldt til 4,4 %, mens kerne-CPI faldt til 3,2 %, hvilket peger på lettende prispres, efterhånden som arbejdsmarkedet fortsætter med at bløde op.

Markederne indregner nu mere end 90% chance for en reduktion på et kvart procentpoint, med en tæt 5-4 MPC-afstemning, som forventes bredt, mens guvernør Bailey ser frem mod yderligere desinflation.

Pundet faldt på nyheden, mens FTSE 100 kom sig igen, hjulpet af gevinster i bankaktier.

BoE's prognoser forventer stadig, at inflationen forbliver over 2 % indtil midten af 2027, selvom nylige budgettiltag kan fremskynde denne tidsplan.

USA-Schweiz 'told'-aftale

Den amerikanske handelsrepræsentant har bekræftet centrale tolddetaljer under en rammeaftale med Schweiz og Liechtenstein, der træder i kraft fra den 14. november.

Ifølge aftalen er toldsatserne på import nu begrænset til den højeste sats for mest begunstigede nationer på 15 %, et stort fald fra de tidligere 39 %.

Ændringerne dækker en bred vifte af varer, herunder landbrugsprodukter, flydele og generiske lægemidler, mens undtagelser stadig gælder for lægemidler, kemikalier, guld og kaffe.

Som en del af aftalen har schweiziske virksomheder forpligtet sig til at investere 200 milliarder dollars i USA inden 2028 med fokus på områder som farmaceutiske produkter, medicinsk udstyr, rumfart og guldproduktion.

De to parter sigter mod at færdiggøre den fulde aftale inden 31. marts 2026, med en gennemgang af toldsatserne på bordet, hvis forhandlingerne ikke lykkes.

EU vil øge kulstofgrænsetolden

Den Europæiske Union er ved at udvide sin Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), verdens første kulstofgrænseafgift, til at omfatte et langt bredere udvalg af produkter.

Det inkluderer bildele, vaskemaskiner, køleskabe, byggematerialer, elnetkomponenter og maskiner, alle nedstrøms varer, der i høj grad er afhængige af stål og aluminium.

Udkastet til forslag, offentliggjort af Europa-Kommissionen den 17. december, er designet til at lukke smuthuller forud for fuld CBAM-afgift træder i kraft fra januar 2026 på import som stål, cement og gødning.

For at forhindre virksomheder i at udnytte systemet planlægger EU at anvende "standard"-emissionsværdier på udenlandske virksomheder, der underrapporterer deres CO2-aftryk, med særligt fokus på eksportører fra Kina.

Målet er at forhindre producenter i at sende lavemissionsvarer til Europa, samtidig med at produktionen med høj emission bevares andre steder.

Selvom politikken har mødt kritik fra lande som Kina, Indien og Sydafrika for at være protektionistisk, siger EU, at afgiften udelukkende har til formål at begrænse kulstoflækage og holde omkostningerne i overensstemmelse med EU's CO2-priser.

Omkring 25 % af indtægterne vil blive kanaliseret ind i Europas lavemissionsovergang, med forventede indtægter at nå 2,1 milliarder euro i 2030.

Den tyske erhvervstillid tager et knæk

Den tyske erhvervstillid tog et uventet skridt tilbage i december, da Ifo Institutes erhvervsklimaindeks faldt til 87,6 fra en revideret 88,0 i november.

Det lå under forventningerne om en beskeden stigning til 88,2.

Virksomhedernes holdning til de nuværende forhold holdt sig stabil på 85,6, men stemningen omkring udsigterne for begyndelsen af 2026 blev mørkere, og forventningerne faldt til 89,7, den svageste læsning siden maj.

Tilbagegangen var bredt funderet og ramte industri, service og handel, mens byggeriet forblev fastlåst på et lavt niveau.

Ifo-præsident Clemens Fuest opsummerede det kort og sagde, at der var få tegn på optimisme, da året nærmede sig sin afslutning.

Tallene understreger, hvordan Tysklands genopretning er gået i stå efter to års økonomisk tilbagegang og kun lunken vækst, der forventes i 2025.