EU vil give et lån på 105 milliarder dollars til Ukraine for 2026-2027

EU's ledere har aftalt at afsætte 90 milliarder euro (105 milliarder dollars) i økonomisk støtte til Ukraine for 2026 og 2027, hvilket udgør en afgørende finansieringsstøtte, da Kyiv står over for stigende finansielt pres og usikker støtte fra USA.

Pakken blev godkendt efter maratonforhandlinger på et topmøde i Bruxelles og vil blive finansieret gennem fælles EU-lån bakket op af blokkens budget.

EU-rådets formand Antonio Costa bekræftede aftalen fredag og skrev på X: "Vi har en aftale." Han sagde, at Ukraine kun ville tilbagebetale lånet, hvis Rusland betaler krigsskadeerstatninger, hvilket understregede EU's fortsatte politiske og finansielle engagement i Kyiv.

Tilslutning til lån, ingen konsensus om russiske aktiver

Beslutningen markerer et væsentligt skifte efter måneders debat om, hvorvidt man skal bruge 210 milliarder euro i frosne russiske centralbankaktiver, hovedsageligt i Belgien, til støtte for Ukraine.

Selvom mange EU-regeringer havde presset på for at tappe disse aktiver, var juridiske bekymringer og frygt for repressalier til sidst en stopper for planen.

Belgien, som huser størstedelen af de frosne midler gennem Euroclear, havde advaret om juridiske usikkerheder og potentielle retssagsrisici, hvis aktiverne blev brugt.

Belgiens premierminister Bart De Wever sagde, at Bruxelles havde brug for konkrete garantier, før han kunne støtte et sådant skridt, en holdning der viste sig at have stor indflydelse på resultatet.

I stedet valgte EU-lederne fælles lån, hvor lånene var garanteret af EU-budgettet.

Tysklands kansler Friedrich Merz beskrev løsningen som "pragmatisk" og sagde, at den opnåede samme mål som planen om frosne aktiver, men undgik overdreven kompleksitet.

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde, at russiske aktiver ville forblive frosset, og at EU beholdt muligheden for at bruge dem i fremtiden til at hjælpe med at tilbagebetale lånet.

Finansiel livline, mens presset på Kyiv stiger

Aftalen kommer samtidig med, at Ukraine står over for en truende finansieringsmangel.

Europæiske embedsmænd har advaret om, at Kyivs finanser kan løbe tør i april, især da amerikansk økonomisk støtte stort set er forsvundet, og Washington presser Ukraine til at foretage indrømmelser i fredsforhandlingerne.

Under eksisterende mekanismer som Ukraine-faciliteten har EU allerede leveret flere tredjedele af bistand, herunder omkring 6 milliarder euro i brofinansiering.

Ukraine har også modtaget 18,1 milliarder euro i lån i år under en ordning ledet af Gruppen af Syv.

Siden Ruslands invasion i 2022 har EU's samlede støtte til Ukraine oversteget 187 milliarder euro.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrede tidligere på ugen EU-lederne til at øge støtten og beslutte brugen af frosne russiske aktiver, idet han argumenterede for, at vedvarende støtte var afgørende for at holde landet modstandsdygtigt og afskrække Rusland fra at forlænge krigen.

Bredere geopolitiske interesser

EU-ledere sagde, at lånet ville styrke Ukraines position i potentielle fredsforhandlinger og signalere Europas beslutsomhed om at forme enhver USA-ledet diplomatisk proces.

I slutningen af november mødtes amerikanske og ukrainske embedsmænd i Genève for at finpudse et foreslået fredsrammeværk, som Reuters rapporterede indeholdt elementer, Kyiv havde svært ved at acceptere, såsom at fryse de nuværende frontlinjepositioner og begrænsninger på NATOs ambitioner.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde, at aftalen undgik en skadelig sammenbrud i enheden.

"Fraværet af denne beslutning ville have været en katastrofe," sagde han til journalister.

Polens premierminister Donald Tusk indrammede valget skarpt og sagde, at Europa stod over for "enten penge i dag eller blod i morgen."