EU sætter en amerikansk handelsaftale på is som reaktion på Trumps trusler mod Grønland

En længe forhandlet handelsaftale mellem USA og EU er blevet sat på ubestemt pause, efter at Europa-Parlamentet besluttede at fryse ratificeringsprocessen som reaktion på præsident Donald Trumps eskalerende trusler om at overtage Grønland.

Europa-Parlamentets handelsudvalg besluttede onsdag at udsætte ratificeringsafstemningen på ubestemt tid, et skridt der sætter aftalens fremtid i tvivl og understreger alvoren af den politiske krise, der nu omgiver de transatlantiske relationer.

Beslutningen følger Trumps weekendultimatum om, at han ville pålægge omfattende toldsatser på flere europæiske lande, medmindre USA får lov til at erhverve Grønland, et semiautonomt territorium under Danmark og medlem af EU, gennem den danske stat.

Grønlandsstrid bremser handelsprocessen

Handelsaftalen, der blev indgået med Washington sidste juli, er blevet fanget i det, som EU-embedsmænd beskriver som en hidtil uset optrapning over Grønland.

Trump har lovet at indføre told på flere europæiske lande og argumenterer for, at økonomisk pres er nødvendigt for at tvinge forhandlinger om øens overdragelse til amerikansk kontrol.

"Ved at true en EU-medlemsstats territoriale integritet og suverænitet og ved at bruge told som et tvangsmiddel undergraver USA stabiliteten og forudsigeligheden i EU-USA's handelsrelationer," sagde Bernd Lange, formand for Europa-Parlamentets handelsudvalg, i en erklæring.

"Vi har ikke haft andet valg end at suspendere arbejdet" på handelsaftalen, tilføjede Lange.

Udvalgets tiltag standser reelt den lovgivningsproces, der kræves for at færdiggøre aftalen, selvom dele af aftalen allerede er blevet midlertidigt implementeret.

Detaljer om den fastlåste aftale

Handelsaftalen, der blev indgået sidste sommer, var designet til at forhindre en bredere handelskrig mellem EU og USA.

Den fastsatte en told på 15 % på de fleste EU-varer, der kommer ind i USA, til gengæld for en forpligtelse til at fjerne alle toldsatser på amerikanske industrivarer og udvalgte landbrugsprodukter, der sendes til Europa.

På det tidspunkt blev EU's indrømmelser bredt set som et pragmatisk forsøg på at stabilisere de økonomiske forbindelser med Washington, især da blokken søgte at bevare amerikanske sikkerhedsgarantier, mens Rusland fortsatte sin krig i Ukraine.

Aftalen kræver dog stadig formel godkendelse fra Europa-Parlamentet for at blive permanent.

Det sidste skridt er nu sat på pause, og flere lovgivere har åbent stillet spørgsmålstegn ved, om ratificeringen overhovedet bør gennemføres under de nuværende omstændigheder.

Voksende europæisk modreaktion

Trumps ultimatum om Grønland har intensiveret den langvarige kritik i Europa om, at handelsaftalen uforholdsmæssigt favoriserede USA.

Selv nogle lovgivere, der tidligere støttede aftalen, har sagt, at parlamentet ikke kan godkende den, mens Washington bruger toldsatser til at lægge pres på et EU-medlemsland om territorial suverænitet.

Trump har sagt, at en told på 10 % på import fra otte europæiske lande træder i kraft den 1. februar, med satsen stigende til 25 % inden juni, medmindre forhandlingerne fører til det, han har beskrevet som "købet af Grønland."

Europa-Parlamentets beslutning var bredt forventet. Højtstående lovgivere fra de største politiske grupper havde foreslået at udsætte afstemningen lørdag, kort efter Trumps toldmeddelelse, hvilket signalerede, at tålmodigheden i Bruxelles var opbrugt.

Europæiske ledere forbereder nu en bredere reaktion. Regeringschefer skal mødes i Bruxelles torsdag for at drøfte næste skridt, herunder potentielle modforanstaltninger, hvis USA gennemfører sine toldtrusler.

Muligheder, der overvejes, omfatter gengældelsestold på op til 93 milliarder euro (109 milliarder dollars) af amerikanske varer samt mulig brug af EU's såkaldte anti-tvangsinstrument.

Denne mekanisme ville gøre det muligt for blokken at begrænse amerikanske virksomheders adgang til EU-markedet, begrænse udenlandske investeringer og pålægge yderligere gebyrer eller handelsbarrierer.

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen indtog en fast tone i sine udtalelser til EU-lovgivere tidligere onsdag.

"Europa foretrækker dialog og løsninger – men vi er fuldt ud parate til at handle, hvis nødvendigt, med enhed, hast og beslutsomhed," sagde von der Leyen.