Dow falder 800 point, stagflationspanik sender Wall Street i frit fald

Wall Street åbnede mandag med en fortsættelse af sidste uges nedtur, da Dow Jones tabte over 800 point i de tidlige handler.

Indeksene blev trukket ned af et dobbelt slag: olie, der steg forbi $100 pr. tønde mandag morgen og frygt for stagflation, som skærpedes efter fredagens ødelæggende jobrapport.

S&P 500 og Nasdaq-futures faldt begge mere end 1%, hvor finans- og industrisektorsaktier førte den indledende salgsbølge.

Olie over $100 pr. tønde

Oliens $100-barriere blev brudt mandag morgen, da spændingerne med Iran ikke viste tegn på at aftage ind i den nye uge.

Brent råolie steg kraftigt, og olien ligger nu på sit højeste niveau siden 2022 og fortsætter med at stige, efterhånden som forstyrrelser i søfarten gennem Hormuz forværrer situationen.

For markederne er det ikke bare en overskrift, når olie krydser et trecifret niveau; det er en direkte skat på både virksomheder og husholdninger samtidig, og tradere prisfastsætter derefter.

Kommet på baggrund af en jobrapport, der viste, at den amerikanske økonomi mistede 92.000 job i februar, mod forventninger om en stigning på 50.000, kommer olieprishoppet på det værst tænkelige tidspunkt.

Arbejdsløsheden steg til 4,4%, mens lønningerne steg 3,8% på årsbasis, hvilket holder inflationen i live.

Dow afsluttede sidste uge med et fald på omkring 3%, dets største ugentlige fald siden april 2025. Mandag åbnede ikke som et tilbagespring, men som en bekræftelse på, at nedturen har momentum.

Obligationsmarkedet giver samme signal.

Den 10-årige Treasury-rente steg til 4,19% mandag morgen, op fra 4,13% fredag, da statsobligationer blev solgt globalt.

Når renterne stiger samtidig med faldende aktier, signalerer det, at investorer ikke køber Treasuries for sikkerhed; de prisfastsætter i stedet vedvarende inflation, ikke en flugt fra aktier til obligationer.

Feds umulige dilemma

Mandagens markedshandlinger afspejler en grundlæggende frygt: Federal Reserve er fanget, og alle ved det.

Sænker man renterne for at beskytte arbejdsmarkedet, tilfører man brændstof til en olie-drevet inflation.

Holder man renterne, mens job forsvinder, risikerer man at fremkalde den recession, man forsøgte at undgå. Ingen af mulighederne er uden omkostninger.

Markedsvæddemål om rentenedsættelser afspejler lammelsen. Tradere vurderer i øjeblikket sandsynligheden for en nedsættelse i juni til omkring 51%, kraftigt ned fra tidligere forventninger om flere nedsættelser i år.

Analytikerne påpegede, at inflationen allerede er høj før de forventede energiprischok, hvilket sandsynligvis vil hæmme Fed i at gennemføre rentenedsættelser snart.

Den globale nedtur på obligationsmarkedet forstærker budskabet.

Renterne stiger i hele Europa og i Storbritannien, efterhånden som energichokket påvirker inflationsforventningerne globalt.

Markeder, der gik ind i 2026 i håb om en koordineret global lempningscyklus, får det modsatte: en synkroniseret stramning af finansielle forhold drevet ikke af centralbankpolitik, men af geopolitisk kaos.​

For nu peger alle øjne på fredagens PCE-inflationsmåling, Feds foretrukne måleinstrument, for tegn på fleksibilitet i pengepolitikken.

Hvis disse tal bekræfter, hvad fredag og mandag antyder, kan historien om en blød landing, som holdt markederne oppe ved indgangen til 2026, officielt være forbi.