Iran kalder Trumps samtalepåstand 'falske nyheder' efter missilangreb på Israel

Konflikten i Mellemøsten eskalerede tirsdag, efter at Iran iværksatte nye missilangreb mod Israel og beskyldte USA's præsident Donald Trump for at sprede “falske nyheder.”

Eskalationen kom blot en dag efter, at Trump sagde, at Washington og Teheran havde ført “meget gode og produktive” samtaler med sigte på en “fuldstændig og total løsning” af fjendtlighederne.

Udtalelserne løftede kortvarigt stemningen på markedet og øgede forventningerne om, at en form for bagkanalsdiplomati kunne være i gang.

Men Irans parlamentspræsident Mohammad Bagher Qalibaf afviste hurtigt påstanden og kaldte den et forsøg på at manipulere finans- og oljemarkederne, samtidig med at det skulle hjælpe USA og Israel med at undslippe, hvad han beskrev som en “kviksandssituation.”

Trumps markedsbevægende påstand

Hændelsen bidrager allerede til volatilitet på de globale markeder.

Oliepriserne steg kraftigt efter Trumps kommentarer mandag, da handlende indregnede muligheden for en nedtrapning.

Aktiemarkederne reagerede også; Wall Street noterede betydelige gevinster, og asiatiske aktier åbnede højere tirsdag.

Trump sagde, at han havde beordret en femdages pause i planlagte angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur, et skridt, der er blevet tolket som et taktisk signal om, at Washington var villig til at afprøve diplomati, før man eskalerede yderligere.

Han tilføjede, at særsendingen Steve Witkoff og hans svigersøn Jared Kushner havde været i samtaler med en højtstående iransk embedsmand indtil søndag aften.

Toneændringen spredte sig også til obligationsmarkederne, hvor den amerikanske 10-årige Treasury-rente faldt, efterhånden som risikovilligheden tog til, og efterspørgslen efter sikre aktiver aftog.

Teherans afvisning — missilerne fortsatte

Irans reaktion var imidlertid direkte og kraftfuld.

Qalibaf erklærede, at der ikke havde fundet forhandlinger sted, og anklagede Washington for at udbrede “falske nyheder” for at påvirke markederne og forme opfattelsen af konflikten.

Afvisningen var ikke blot retorisk.

Iran affyrede tirsdag flere missilbølger mod Israel, hvilket udløste luftalarmer i større befolkningscentre, herunder Tel Aviv.

Angrebene forårsagede skader i dele af det nordlige Israel og understregede konfliktens fortsatte intensitet.

Eskalationen er et klart signal om, at Teheran på trods af diplomatiske budskaber fra Washington ikke trak sig militært.

Vil Trump indgå en aftale med Iran?

Tirsdagens udviklinger vil sandsynligvis forværre investorstemningen og forstærke fornemmelsen af, at den geopolitiske risiko forbliver høj og uforudsigelig.

Samtidig understreger episoden, at ideen om en potentiel aftale ikke er afskrevet.

Trump gentog, at USA er “meget opsat på at indgå en aftale med Iran,” hvilket antyder en villighed til at forfølge forhandlinger sideløbende med militært pres.

Om dette afspejler en reel diplomatisk åbning, en strategisk pause eller et forsøg på at styre markedsforventningerne, er uklart.

For nu er markederne fanget mellem to konkurrerende kræfter: signaler om diplomati og tegn på optrapning, hvor oliepriser, aktier og sikre aktiver reagerer på hver ny overskrift.

Indtil retorik og handlinger begynder at harmonere, vil det karakteristiske ved denne fase af konflikten forblive det voksende gab mellem, hvad der siges, og hvad der sker på jorden.