Mexico går i underskud, da importstigningen overgår eksportvæksten

I februar 2026 faldt Mexicos handelsbalance til et $463 million underskud, hvilket vendte det $1.65 billion overskud fra året før og oversteg analytikernes prognoser om et $1.2 billion overskud.

En betydelig stigning i importen, som afspejlede øget indenlandsk efterspørgsel og en genopretning i industriproduktionen, var en central faktor i det uventede fald.

Sammenlignet med tidligere måneder steg de samlede import betydeligt, med en år-til-år vækst på 20.8% til $57.31 billion.

Et fald på 1.4% i olieimporten blev mere end opvejet af en stigning på 22.6% i ikke-olieimporten, hvilket drev stigningen.

Det tyder på, at stigningen primært blev drevet af indenlandske produktions- og forbrugsbehov snarere end efterspørgsel efter energi.

Den stærke efterspørgsel efter input til fremstilling og industrielle processer fremgik af en stigning på 29.5% i mellemprodukter blandt ikke-olieimporten.

Importen af forbrugsvarer steg derimod 5.5%, hvilket indikerer stabilt husholdningsforbrug trods global usikkerhed.

Den samlede handelsbalance endte derfor i underskud, da importstyrken mere end opvejede eksportgevinsterne.

Eksportvæksten forbliver stærk, men ujævn

I februar oplevede eksporten også kraftig vækst med en år-til-år stigning på 15.8% til $56.85 billion, drevet af ikke-olie-sektorernes stærke præstation.

Ikke-olieeksporten steg 17.5% som følge af betydelig vækst i centrale kategorier.

Den kraftigste vækst blandt eksportkomponenterne blev set i eksporten af minedriftsprodukter, som steg 107.6% på grund af gunstige forhold i de globale råvaremarkeder og øget ekstern efterspørgsel.

Samtidig steg fremstillingsvarer med 17.1%, hvilket styrker Mexicos position som en betydende industriel eksportør.

Ikke alle sektorer havde dog samme eksportudvikling.

Landbrugseksporten faldt med 12.8%.

Der var tegn på pres i bilindustrien, en af Mexicos vigtigste eksportdrivere.

Forsendelser til Mexicos største handelspartner, USA, faldt 8.7%, hvilket bidrog væsentligt til det 3.4% fald i bileksporten.

Derudover faldt olieeksporten kraftigt med 24.2%.

Ikke-oliehandelen forankrer den eksterne præstation

Mexicos eksterne sektor forblev robust trods underskuddet, især inden for ikke-oliehandelen.

Som følge af bred efterspørgsel på vigtige markeder fortsatte de samlede ikke-olieeksporter med at vokse hurtigt.

Stigningen på 15.9% i forsendelser til USA understreger den vedvarende styrke i de bilaterale handelsrelationer.

Imens steg eksporten til andre udenlandske markeder med 26.4%, hvilket indikerer, at Mexicos eksportmarkeder bliver mere diversificerede.

Denne vækst viser den stigende betydning af ikke-olieindustrier i at opretholde Mexicos handelspræstation trods udfordringer i mere etablerede sektorer som olie og bilindustrien.

Handelsdynamikken afspejler indenlandske og eksterne pres

Flere interne og eksterne faktorer har bidraget til skiftet til underskud.

Stigende import af forbrugs- og mellemprodukter indikerer højere indenlandsk efterspørgsel og mere produktionsaktivitet.

Det samlede handelsoverskud blev på eksportfronten begrænset af ujævn eksportudvikling, især fald i olie- og bilforsendelser.

Selvom eksportvæksten fortsatte med at være stærk, var den utilstrækkelig til at modvirke den kraftige stigning i importen.

Samlet set indikerer dataene, at ændringer i indenlandsk efterspørgsel og sektorspecifik eksportpræstation har større indflydelse på Mexicos handelsbalance.

Ikke-olieeksporter er stadig stærke, hvilket er opmuntrende, men om eksportvæksten kan følge med den stigende importefterspørgsel i de kommende måneder, vil afgøre den samlede balance.