Kospi falder 5%, Nikkei 4% efter krigsfrygt og olie på $115 ryster asiatiske markeder

De asiatiske markeder indledte ugen i en defensiv tone, da investorer stod over for et skarpere geopolitisk chok.

Det, der rystede stemningen, var ikke alene den seneste runde kampe i Mellemøsten, men markedets voksende erkendelse af, at konflikten er ved at blive mere fastlåst.

Denne kombination fik tradere til at reducere risikoeksponeringen på aktier, med det kraftigste salg koncentreret i Nordasien.

Økonomier, der er følsomme over for oliepriser, er særligt sårbare over for en vedvarende stigning i energipriserne, som har været stærkt volatile, efterhånden som konflikten træder ind i sin femte uge.

Krigsfrygt udløser bred risikoaversion ved åbningen

Aktier i Asien faldt bredt mandag, og tilbagegangen understregede, hvor hurtigt geopolitisk stress kan påvirke den regionale risikovillighed.

Sydkorea tog hovedparten af sælgene, hvor Kospi faldt mere end 5% og Kosdaq var nede 3,97%.

Japan blev også hårdt ramt, da Nikkei 225 faldt 3,97% og det bredere Topix mistede 3,9%.

Austriens S&P/ASX 200 faldt 1,46%, mens Hongkongs Hang Seng faldt 1,52% og fastlandskinas CSI 300 mistede 0,77%.

Det brede fald pegede på en klassisk flugt fra risiko, da investorerne begyndte at indregne muligheden for, at krigen i Mellemøsten kan trække ud og påføre et dybere energichok.

Markedsstemningen var forsigtig snarere end kaotisk.

Investorer reagerede ikke på en enkeltstående overskrift, men på den samlede erkendelse af, at krigen breder sig på måder, der gør udsigten sværere at modellere.

Weekendens udviklinger, herunder missilangreb mod Israel fra Jemens Iran-allierede houthier, forstærkede følelsen af, at konflikten spreder sig til flere fronter.

Oliechok bølger gennem Asien

For asiatiske investorer er det vigtigste link mellem en fjern krig og lokale aktiekurser råolie.

Brent steg til omkring $115 pr. tønde mandag og er på vej mod en rekordmånedlig stigning, efter at være steget omkring 59% i marts.

Markederne fokuserer ikke kun på den aktuelle forsyning, men også på muligheden for, at konflikten yderligere kan forstyrre strømmen gennem Hormuzstrædet.

I Asien betyder det mere, da mange af regionens største økonomier er store energiimportører.

Højere oliepriser påvirker inputomkostninger i industrien, fragtregninger, flybrændstof, elpriser og husholdningernes købekraft.

De presser også virksomhedernes marginer på et tidspunkt, hvor væksten allerede er ujævn.

Resultatet er en skadelig kædereaktion, hvor krigsrisiko løfter råolien, højere råolie øger inflationsbekymringerne, og inflationsbekymringer holder aktierne nede ved at true både indtjening og forbrugernes efterspørgsel.

Asien reagerer ikke bare på oversøiske overskrifter.

Det reagerer på en direkte makroøkonomisk transmissionskanal.

Et langvarigt oliechok ville ramme importafhængige økonomier først og tvinge investorer til at genoverveje alt fra indtjeningsprognoser til renteforventninger.