Morgenoversigt: olieshock aftager, Asien stiger, Kinas eksport bremser op

Markederne starter tirsdag med ét budskab over alle andre: geopolitik sætter nu tempoet for priserne.

USA's beslutning om at blokere iranske havne har rystet oliepriserne, ændret risikovilligheden og indsprøjtet ny usikkerhed i Asiens handelsdag, netop som Kinas seneste handelsdata antyder en mere skrøbelig global efterspørgselsbaggrund.

Investorer forsøger at prise to modsatrettede kræfter ind på én gang: en umiddelbar forsyningsforstyrrelse og muligheden for, at Washington og Teheran stadig finder vej tilbage til forhandlinger.

Et flaskehals med global rækkevidde

Præsident Donald Trumps beslutning om at indføre en blokade mod iranske havne er hurtigt blevet markedets centrale geopolitiske chok.

USA's militær oplyste, at skibe ville blive forhindret i at sejle ind og ud af Irans havne.

Trinet truer med at holde omkring 2 millioner tønder om dagen af iransk olie ude af markedet og dermed yderligere stramme et allerede presset forsyningsbillede.

Kreml advarede om, at tiltaget ville skade de globale markeder og understregede, hvor hurtigt eftervirkningerne rækker ud over Mellemøsten.

Selv da sender Det Hvide Hus stadig signaler om, at diplomati ikke er dødt, idet vicepræsident JD Vance sagde, at USA har gjort meningsfuld fremgang i samtalerne, og at næste skridt nu ligger hos Teheran.

Oliestigning, derefter reprising

Oliens reaktion viser, hvor ustabilt sentimentet fortsat er.

Efter at være steget kraftigt i den forudgående handelsdag, da tradere prisfastsatte et alvorligt forsyningschok, trak råolie sig tilbage i den tidlige asiatiske handel tirsdag, da forhåbninger om fornyet USA–Iran-dialog dæmpede panikkøbet.

Brent faldt til omkring $97.50 pr. tønde og WTI til cirka $96.83, selvom begge forblev forhøjede efter mandagens kraftige gevinster.

USA-blokaden var blevet udvidet østpå mod Omanbugten og Det Arabiske Hav, mens to skibe vendte om i strædet, da foranstaltningen trådte i kraft.

Analytikere hos ANZ anslår, at omkring 10 millioner tønder om dagen af råolieforsyningen allerede effektivt er fjernet fra markedet.

Asien satser på lettelse

Asiatiske aktier tog deres signal fra tilbagegangen i olie og den foreløbige tilbagevenden af diplomatisk optimisme.

MSCI's brede Asien-Stillehavets indeks uden for Japan steg 1% i den tidlige handel, mens Japans Nikkei og Sydkoreas KOSPI hver steg mere end 2%.

Investorerne lagde sig op ad vurderingen om, at krisen stadig kan være indhegnet.

Bevægelsen afspejlede en klassisk lettelseshandel: risikoneutrale aktiver genvandt terræn, efterhånden som olie og dollaren faldt, selvom den underliggende geopolitiske trussel ikke var forsvundet.

Det er nu markedets balancegang.

Investorer handler ikke længere en entydig optrapningshistorie, men en mere kompliceret fortælling, hvor hård magtanvendelse og bagkanalsforhandlinger udfolder sig samtidig.

Kinas eksportmaskine sænker farten

Kinas handelsdata for marts tilføjede et mere sobert makrosignal til morgenen.

Eksporten steg 2,5% fra et år tidligere, markant under de 8,3% stigning, økonomer havde forventet, og ned fra en stigning på 21,8% i den samlede januar-februar periode.

Importerne sprang dog 27,8% op, den stærkeste præstation siden november 2021.

Tallene markerede den første reelle test af, om entusiasmen omkring AI-relaterede eksportvarer kunne opveje modvinden fra et forværret energichok og svagere global efterspørgsel.

Kinas råolieimport faldt 2,8%, og naturgassimporten faldt 10,7%, mens økonomer nu forventer, at BNP-væksten i første kvartal er forbedret til 4,8% før en afkøling senere i 2026.