Europas forsvarsoptur køles af, efterhånden som dronekrig rejser spørgsmål

Investorer er begyndt at køle på europæiske forsvarsaktier, idet gevinsthjemtagning og høje værdiansættelser møder øget usikkerhed om krigsførelse i fremtiden.

Den igangværende Iran-konflikt har også fremhævet de billige droners voksende effektivitet, hvilket rejser spørgsmål om efterspørgslen efter traditionelt militært materiel.

The MSCI Europe Aerospace and Defence Index faldt 9.2% i marts, marking its biggest monthly decline in five years.

Faldet afspejler en vending i en sektor, der havde leveret stærke gevinster de seneste år.

Krigsudløst optur gentager sig ikke

Forsvarsaktier plejer at stige ved konfliktens udbrud.

Dette mønster sås efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 og i perioder, hvor USA's præsident Donald Trump pressede NATO-allierede til at øge forsvarsudgifterne.

Denne tendens har dog ikke holdt, siden Iran-konflikten begyndte den 28. februar.

Det er på trods af gentagen kritik fra Trump mod NATO-allierede for ikke at støtte amerikanske militære aktioner.

Aktier i nøglevirksomheder i den europæiske forsvarsindustri er faldet kraftigt.

Tjekkiske våbenproducent CSG er faldet næsten en tredjedel siden konfliktens begyndelse.

Tyske Rheinmetall og Renk er ned cirka 10%, mens svenske Saab er faldet omkring 12%.

Store gevinster afløses af positionafvikling

Europæiske forsvarsaktier havde været blandt markedets bedste performere siden februar 2022.

Sektoren steg mere end 450% i denne periode, sammenlignet med cirka 40% i det bredere MSCI Europe-indeks, ifølge en Reuters-rapport.

Opturen blev drevet af regeringers løfter om øgede forsvarsudgifter og politiske ændringer, såsom Tysklands lempelse af finanspolitiske regler for at fremskynde militære investeringer.

Dog har ordretilgangen ikke levet op til investorernes forventninger.

Værdiansættelser og overfyldte positioner vejer

Ved starten af Iran-konflikten handlede Europas luftfarts- og forsvarsindeks omkring 29 gange indtjeningsforventningerne, tæt på de rekordhøje niveauer, der blev nået sidste år.

Investorpositionering har også spillet en rolle.

Citigroup bemærkede, at overfyldte købsposter blev afviklet, hvilket kan forstærke fald, når sentimentet vender, ifølge en Reuters-rapport.

Dronekrigsførelse ændrer forventningerne

Iran-konflikten har understreget både omkostningerne og intensiteten i moderne krigsførelse.

Golfstater har udsendt hundreder af amerikanskfremstillede Patriot-interceptor-missiler, hver koster omkring $4 million.

Samtidig har konflikten genoplivet fokus på billigere alternativer som angrebsdroner og droneinterceptorer.

Disse teknologier har allerede vundet frem under Ukraine-krigen.

Nogle europæiske forsvarsvirksomheder svarer ved at investere i drone- og antidroneteknologier.

Rheinmetall har for eksempel indgået partnerskab med den amerikanske virksomhed Anduril for at udvikle europæiske versioner af sine dronesystemer.

Den langsigtede udsigt forbliver intakt

På trods af den seneste korrektion fastholder analytikere, at den langsigtede udsigt for sektoren er stærk.

Regeringernes udgiftsforpligtelser fortsætter med at stige, og fondsindstrømme indikerer selektivt køb.

Data fra LSEG viser nettotilførsler på $1.32 billion til WisdomTree Europe Defence ETF indtil videre i 2026.

Dette inkluderer $377 million siden starten af Iran-konflikten.

To mindre forsvars-ETF'er iShares Europe Defence ETF og HANetf Future of Defence ETFs har også tiltrukket i alt $355 million i år, herunder $124 million siden konfliktens start.