Forhandlingerne mellem USA og Iran trådte ind i en ny, prekær fase tirsdag, efter at natlige amerikanske angreb i det sydlige Iran forstærkede frygten for en bredere regional konfrontation.

Eskalerende handlinger truede med at spænde ben for allerede skrøbelige diplomatiske bestræbelser mellem de to lande.

Militære aktioner fandt sted, samtidig med at embedsmænd fra begge lande fortsat offentligt signalerede, at indirekte samtaler med sigte på at få ophørt fjendtlighederne og nå en bredere aftale stadig var i live.

Alligevel understregede udvekslingen af advarsler, militær aktivitet omkring Hormuzstrædet og en stadigt mere konfronterende retorik, hvor sårbare forhandlingerne er.

Markederne svingede i mellemtiden mellem optimisme over et muligt gennembrud og bekymring for, at endnu en optrapning kunne forstyrre de globale energistrømme og forlænge ustabiliteten i Mellemøsten.

Natlyse angreb øger spændingerne

Eksplosioner blev hørt natten over i Bandar Abbas, en strategisk vigtig iransk havneby nær Hormuzstrædet, ifølge Den Islamiske Revolutionsgarden (IRGC).

Iranske medier rapporterede også lignende lyde nær Sirik og Jask langs Den Persiske Golfs kystlinje.

Kort efter bekræftede US Central Command, at amerikanske styrker havde gennemført det, de beskrev som "self-defense strikes" i det sydlige Iran.

CENTCOMs talsmand Timothy Hawkins sagde, at angrebene blev gennemført "for at beskytte vores tropper mod trusler fra iranske styrker", og tilføjede, at målene inkluderede "missilaffyringssteder og iranske både, der forsøgte at placere miner."

Hormuzstrædet forbliver et af verdens mest kritiske flaskehalse for olietransport, og enhver militær konfrontation omkring farvandet risikerer at forstyrre globale energiforsyninger og finansielle markeder.

USA's udenrigsminister Marco Rubio forsvarede operationerne og sagde: "Stræderne skal være åbne, de vil være åbne på den ene eller anden måde, så de skal være åbne."

Iran svarede igen med skarpe advarsler.

IRGC meddelte senere, at de havde "skudt en amerikansk drone ned og tvunget en amerikansk drone og et jagerfly til at flygte", selvom de ikke præciserede præcis, hvornår hændelserne fandt sted.

I en erklæring bragt af iranske statstilknyttede medier advarede IRGC mod "enhver overtrædelse af våbenhvilen af den aggressive amerikanske militærmagts side" og tilføjede, at de "anser deres ret til gensvar som legitim og sikker."

Trump insisterer på, at forhandlingerne skrider frem

Præsident Donald Trump sagde mandag, at forhandlingerne med Teheran fortsatte.

Talende i USA mandag, før angrebene blev offentliggjort, sagde Trump, at diskussionerne "skred godt frem."

Men han advarede også om, at manglende indgåelse af en aftale hurtigt kunne føre til fornyet militær optrapning.

"Det vil enten være en stor aftale for alle eller ingen aftale overhovedet," sagde Trump og truede med at føre sagerne "tilbage til slagmarken og ild, men større og stærkere end nogensinde før."

Rubio gentog den holdning tirsdag under et besøg i Jaipur, Indien, og antydede, at forhandlingerne var gået ind i en teknisk vanskelig fase centreret om specifik formulering i udkastet til rammeaftalen.

"Der foregik nogle samtaler i Qatar i dag, så vi får se, om vi kan gøre fremskridt," sagde Rubio.

"Jeg tror, det er meget frem og tilbage om specifikt sprog i det indledende dokument, så det vil tage et par dage. Præsidenten har udtrykt sit ønske om at få det i hus. Han vil enten lave en god aftale eller ingen aftale."

Qatar er fremtrådt som en af hovedmæglerne i forhandlingerne, hvor regionale formidlere forsøger at holde kommunikationskanaler åbne på trods af gentagne militære hændelser.

Iran signalerer begrænsede fremskridt, men advarer mod tilbagetrækning

Iranske embedsmænd indikerede også, at der var gjort nogle diplomatiske fremskridt, men advarede om, at store uenigheder fortsat er uløste.

Irans udenrigsministerium sagde, at der var opnået en "vis grad af forståelse" med USA om flere spørgsmål, samtidig med at det understregede, at en endelig aftale ikke var nær.

Samtidig signalerede Irans ledelse, at man ikke var villig til at bløde op i sin bredere strategiske holdning.

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, sagde tirsdag, at den seneste konfrontation viste, at amerikanske militære installationer i regionen i stigende grad var sårbare.

Den nyudnævnte leder af Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd indtog også en udfordrende tone og erklærede, at "der vil ikke være nogen tilbagetrækning" i Irans kamp mod USA og Israel.

Iranske medier rapporterede, at Teheran søger frigivelsen af cirka $24 billion i frosne midler i udlandet som led i enhver aftale, der forhandles med Washington.

Den anmodning kan blive et af de centrale knaster i fremtidige samtaler, især i lyset af politiske følsomheder i Washington omkring lettelser i sanktioner.

Hvad er de uløste spørgsmål?

Selvom forhandlerne ser ud til at drøfte interimsløsninger med sigte på at reducere fjendtlighederne, forbliver flere af de mest omstridte spørgsmål vedrørende Irans atomprogram uløste.

Et af de største stridspunkter er skæbnen for Irans højest berigede uranbeholdning.

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur besidder Iran i øjeblikket cirka 970 pund uran beriget til 60%, et niveau, der nærmer sig våbenkvalitet.

US-embedsmænd har antydet, at nogle af disse spørgsmål kan blive håndteret i senere forhandlingsrunder frem for i den indledende rammeaftale, der aktuelt er under drøftelse.

En mulighed kunne indebære at overføre størstedelen af lageret til udlandet, svarende til ordningerne under 2015-aftalen forhandlet under Obama-administrationen, hvor Iran afskibede betydelige mængder beriget uran til Rusland.

Et andet forslag, der angiveligt overvejes, ville være at fortynde uranet til lavere berigningsniveauer, der ikke ville være anvendelige til atomvåben.

Varigheden af eventuelle begrænsninger på berigelse er også stærkt omstridt.

USA har tidligere presset på for mindst en 20-årig moratorium for berigelsesaktiviteter, mens Iran har foreslået væsentligt kortere tidsrammer.

Amerikanske embedsmænd synes nu at være noget mere fleksible med hensyn til den præcise varighed af begrænsningerne og fokuserer i stedet på håndhævelsesmekanismer.

Bemærkelsesværdigt nok omfatter de nuværende drøftelser angiveligt ikke begrænsninger på Irans ballistiske missilprogram — et spørgsmål, som Israel ser som kritisk i lyset af Irans missilkapaciteter.

Israel forbliver en komplicerende faktor

Israels position kaster fortsat en skygge over forhandlingerne.

En israelsk kilde fortalte CNN, at Israel Defense Forces forberedte sig på at udvide operationerne i Libanon trods Irans insisteren på, at regionale spørgsmål vedrørende allierede militante grupper indgå i en bredere aftale.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu sagde i en videoudtalelse, at Israel ville "intensivere slagene" og "øge den kraft", der bruges mod Hezbollah.

Det øger muligheden for, at selv hvis Washington og Teheran når til en begrænset overenskomst, kan bredere regionale spændinger med Israel og Iran-støttede grupper fortsat destabilisere situationen.

Markederne reagerer forsigtigt

De finansielle markeder reagerede ujævnt på de seneste udviklinger, mens investorer forsøgte at vurdere, om diplomati i sidste ende ville sejre.

Oliepriserne forblev volatile.

US West Texas Intermediate crude futures faldt omkring 5% til $91.87 per tønde, mens Brent crude steg mere end 2% til $98.2.

Europæiske aktier trak sig tilbage, efter at de nye angreb dæmpede optimismen om, at en fredsaftale kunne være nært forestående.

US futures for aktier bevægede sig dog opad, efterhånden som investorer fortsatte med at satse på, at Washington og Teheran til sidst ville nå en form for forlig.

Futures i Dow Jones Industrial Average steg 234 point, eller 0,5%, mens S&P 500-futures steg 0,7% og Nasdaq-100-futures avancerede 1,1%.

"Konsensusopfattelsen antager stadig, at der formelt vil blive nået en form for détente inden for de næste par dage mellem Washington og Teheran," skrev Adam Crisafulli fra Vital Knowledge i en note.

"Det reelle spørgsmål er, hvor meget af dette der allerede er indpriset?"

Daniela Hathorn, senior markedsanalytiker hos Capital.com, sagde, at investorer tilsyneladende stadig var villige til at forblive optimistiske på trods af periodiske optrapninger.

"Investorer ser ud til stadig at være villige til at købe på dyk i forventning om, at konflikten i sidste ende deeskalerer," sagde hun.

Hormuzstrædet forbliver centralt i forhandlingerne

Meget af fokus ligger fortsat på Hormuzstrædet, gennem hvilket omkring en femtedel af verdens olieleverancer passerer.

Japans avis Nikkei rapporterede, at Washington og Teheran diskuterede en mulig aftale om at genåbne farvandet cirka 30 dage efter, at der er nået en aftale, selvom detaljerne fortsat er begrænsede.

Indtil der fremkommer tydeligere fremskridt, forventer analytikere, at energipriserne forbliver forhøjede, hvilket komplicerer inflationsstyringen for centralbanker og øger omkostningerne for virksomheder og forbrugere globalt.

For nu ser den diplomatiske proces ud til at balancere usikkert mellem forhandling og konfrontation — med både Washington og Teheran offentligt insisterende på, at de ønsker en aftale, selv om militære spændinger fortsat ulmer i Golfen.