SpaceX vs OpenAI: Hvilken børsintroduktion kan give større afkast?

SpaceX og OpenAI kapløber mod kæmpestore børsnoteringer, som kan omdefinere næste fase af investeringsboomet inden for kunstig intelligens, selvom analytikere siger, at de to selskaber repræsenterer markant forskellige investeringscases trods deres fælles billionambitioner.

De forventede udbud har intensiveret sammenligningerne mellem Elon Musks SpaceX og Sam Altman-ledede OpenAI, særligt efter Musks nylige retlige nederlag i hans udfordring af OpenAIs omstrukturering.

Rivaliseringen mellem de to selskaber er blevet skærpet, da begge søger at positionere sig i centrum af den globale AI-økonomi, omend gennem meget forskellige forretningsmodeller og konkurrenceparametre.

SpaceX forventes at søge en værdiansættelse på cirka $1.5 trillion til $1.75 trillion, når det debuterer på de offentlige markeder næste måned under tickeren “SPCX”.

OpenAI, som sidst blev værdiansat privat til $852 billion, forventes også bredt at søge en værdiansættelse over billion‑dollar‑mærket, når det indsender dokumenter til den længe ventede børsintroduktion.

Alligevel bemærker analytikere, at lighederne muligvis stopper dér.

SpaceX vurderes at have stærkere konkurrencefordel

I modsætning til OpenAI, som møder voksende konkurrence inden for generative AI‑modeller, har SpaceX opbygget det, mange analytikere beskriver som en unikt forsvarbar forretning med få troværdige konkurrenter.

Selskabet genererede omkring $18.7 billion i omsætning i 2025, ifølge rapporter, mens OpenAI genererede omtrent $13.1 billion i samme periode.

Begge forbliver relativt små sammenlignet med eksisterende billion‑dollar‑selskaber i S&P 500, hvis gennemsnitlige årlige omsætninger overstiger $260 billion, ifølge S&P Global Market Intelligence‑data.

Alligevel synes investorer villige til at betale ekstraordinære præmier baseret på forventninger om fremtidig vækst.

For SpaceX hviler størstedelen af værdiansættelsescasen på succes for Starlink, dets satellit‑bredbåndsforretning, som er blevet selskabets dominerende indtjeningsmotor.

Starlink rapporterede driftsmargener på omkring 39% sidste år, understøttet af SpaceX’s vertikalt integrerede opsendelsesinfrastruktur.

Selskabet opererer i øjeblikket omtrent 9,600 satellitter i kredsløb, næsten 15 gange større end den næststørste satellitoperatør, ifølge estimater fra New Street Research.

“Selve raketopskydningsforretningen er i sig selv en stærk differentieringsfaktor,” skrev Wall Street Journal‑kolumnist Dan Gallagher.

Selvom SpaceX’s raketdivision gik i tab sidste år på grund af store udgifter til Starship‑programmet, siger analytikere, at selskabets dominans inden for opsendelsestjenester i vid udstrækning forbliver intakt.

SpaceX hævder, at det siden 2023 har stået for mere end 80% af verdens “mass to orbit”, mens Roth Capital‑analytiker Rohit Kulkarni for nylig beskrev selskabets position på opsendelsesmarkedet som “monopolistisk”.

Selv tekniske tilbageslag i nylige Starship‑tests forventes ifølge analytikere næppe at ændre den dominans væsentligt.

OpenAI står over for stigende konkurrencepres

OpenAI træder derimod ind på de offentlige markeder, mens det møder intensiveret konkurrence fra rivaler som Alphabets Google og AI‑startuppen Anthropic.

Mens ChatGPT fortsat er blandt de mest udbredte AI‑applikationer globalt, vinder konkurrerende modeller som Googles Gemini og Anthropics Claude hurtigt indpas.

“OpenAI har ikke noget, der ligner den slags greb om sit nøglemarked,” skrev Gallagher.

Udfordringen for OpenAI forstærkes af de enorme omkostninger ved at træne og drive avancerede AI‑modeller.

Analytikere forventer, at OpenAIs beregnings‑ og infrastrukturudgifter vil opsluge størstedelen af dets omsætning i flere år endnu, samtidig med at rivaler som Google fortsætter med at finansiere AI‑investeringer via yderst profitable reklame‑ og cloud‑forretninger.

OpenAIs langfristede vækstfortælling forbliver dog stadig stærk, især givet den globale udbredelse af generative AI‑værktøjer blandt virksomheder og forbrugere.

Men analytikere siger, at selskabets first‑mover‑fordel bliver sværere at opretholde, efterhånden som konkurrenterne indhenter teknologisk.

IPO‑begejstring møder historisk forsigtighed

Spændingen omkring begge noteringer kommer, mens Wall Street oplever fornyet entusiasme for megakap‑teknologi‑IPO’er knyttet til kunstig intelligens.

Dog, selv om SpaceX anses for at overgå OpenAI, når det gælder en monopolistisk fordel, antyder historiske præstationsdata, at investorer bør dæmpe forventningerne.

En Reuters‑analyse af de 50 højst værdiansatte IPO’er over de seneste fem år fandt, at investorer formentlig havde klaret sig bedre ved at købe en S&P 500‑indeksfond i omkring tre fjerdedele af tilfældene.

Ifølge analysen ville en investor, der købte aktier til IPO‑priser i disse udbud, have genereret et gennemsnitligt afkast på 27% frem til 21. maj, sammenlignet med gevinster på 53% for S&P 500 i samme periode.

Præstationen var endnu svagere for investorer, der købte aktier under deres meget volatile første handelsdage.

“Det er svært at tjene penge, medmindre du er med i de tidlige faser og køber før IPO’en,” sagde Dennis Dick, en proprietary trader hos Triple D Trading, i en Reuters‑artikel.

Professor Jay Ritter fra University of Florida, bredt anset som en af de førende eksperter i IPO‑markeder, advarede også om, at højt værdiansatte noteringer har tendens til at kæmpe over tid.

Ved en forventet værdiansættelse på $1.75 trillion ville SpaceX handle til en price‑to‑sales‑ratio, der nærmer sig 100, markant over Nvidias ratio på cirka 24.

SpaceX rapporterede også et tab på næsten $5 billion sidste år på trods af hurtig omsætningsvækst.

“Hvert eneste af disse selskaber, hvor investorer er villige til at betale en meget høj price‑to‑sales‑ratio, har en overbevisende fortælling om, hvorfor fremtiden potentielt kan blive rigtig lys,” sagde Ritter.

“Men, du ved, ting kan gå galt.”

Mens investorer forbereder sig på, hvad der kan blive de største teknologinoteringer i historien, ser Wall Street nu ud til at være fanget mellem to konkurrerende kræfter: optimisme omkring AIs transformative kraft og voksende bekymring for, at svimlende værdiansættelser allerede kan indprissætte års fejlfri eksekvering.