EU‑industrier forbereder sig på afskedigelser, efter Iran‑krigen øger energiomkostninger

Den europæiske bilsektor, byggebranchen, metalindustrien, den kemiske industri og transportsektoren kan miste op til 1.3 million job i år som følge af en kraftig stigning i energiomkostninger forbundet med USA‑Iran‑konflikten, sagde EU's arbejdsmarkedskommissær Roxana Minzatu onsdag.

På en pressekonference advarede Minzatu om, at energitung produktion på tværs af EU kan blive udsat for betydeligt pres, efterhånden som højere energiomkostninger belaster virksomheders drift og konkurrenceevne.

"På grund af krigen i Mellemøsten er op til 1.3 million job i fare, og vi taler særligt om job i den energiintensive industri," sagde Minzatu.

Bilsektoren står over for det største potentielle tab

Ifølge estimater fra Europa‑Kommissionen kan EU's bilindustri komme til at opleve det højeste antal potentielle jobtab blandt de berørte sektorer.

Kommissionen vurderede, at op til 600,000 job i bilsektoren kan være i risiko.

Branchen anses for særligt sårbar over for stigende energiomkostninger på grund af omfattende fremstillingsoperationer og komplekse forsyningskæder.

Advarslen kommer, mens beslutningstagere vurderer de bredere økonomiske konsekvenser af forhøjede energiomkostninger for nøgleindustrier i hele blokken.

Byggeri, metal og kemi er også pressede

Ud over bilindustrien kan andre energiintensive sektorer også stå over for fald i arbejdsstyrken.

Europa‑Kommissionen vurderede, at bygge-, metal-, kemiske og transportsektorerne tilsammen kan miste 56,000 job.

Disse industrier er stærkt afhængige af energi til produktion, forarbejdning og logistik, hvilket gør dem særligt følsomme over for udsving i energiomkostningerne.

De potentielle jobtab understreger de bredere udfordringer, som europæisk industri står overfor, når virksomheder kæmper med højere driftsomkostninger.

Jobs i ren energiproduktion i risiko

Stigende energiomkostninger kan også få konsekvenser for sektorer, der er tilknyttet Europas energiomstilling.

I henhold til Kommissionens skøn kan omkring 85,000 job knyttet til batteriprojekter være i risiko.

Dertil kan 58,852 job i solcelleproduktion også blive påvirket.

Stålindustrien kan komme under yderligere pres, med yderligere 4,500 job potentielt i fare som følge af lav‑kulstof‑tiltag, ifølge de fremlagte tal.

Estimaterne fremhæver bekymringer om, at højere energiomkostninger kan ramme både traditionelle industrisektorer og nye industrier inden for ren energi.

Højere omkostninger for husholdninger

Den økonomiske påvirkning behøver ikke at være begrænset til virksomheder og arbejdstagere.

Kommissionen vurderede, at lavindkomsthusholdninger kan komme til at bruge yderligere 1.4% af deres indkomst på transportbrændstof som følge af højere energiomkostninger.

Stigende brændstofomkostninger kan lægge ekstra pres på husholdningsbudgetter, især blandt lavere indkomstgrupper.

Bredere konsekvenser for Europas arbejdsstyrke

Den potentielle beskæftigelsespåvirkning kommer på baggrund af et stort europæisk arbejdsmarked.

I følge tal citeret af Kommissionen beskæftiger EU's industrisektor omkring 30 millioner mennesker.

Servicesektoren står for næsten 87 millioner job.

Minzatus bemærkninger fremhæver bekymringer om, hvordan vedvarende stigninger i energiomkostninger kan påvirke beskæftigelsen på tværs af en række industrier, hvor energiintensive sektorer forventes at stå over for de største udfordringer, hvis de forhøjede omkostninger fortsætter.