Teslas børsnotering skabte 'Teslanaires'. Kan SpaceX gøre det samme?

Nedtællingen til SpaceX' længe ventede børsdebut er nået de sidste dage.

For seksten år siden blev Tesla noteret på børsen, og i dag forbereder Elon Musk sig på at tage endnu et selskab på børsen — allerede større, mere ambitiøst og på mange måder langt mere kontroversielt set fra en værdiansættelsessynsvinkel.

Teslas IPO hentede omkring $226 million og værdiansatte elbilproducenten til omtrent $1.7 billion.

I dag er Tesla mere end $1.5 trillion værd, hvilket svarer til en svimlende 1.000-fold stigning.

Interessant nok er Teslas nuværende markedsværdi stadig overgået af den værdiansættelse, SpaceX sigter efter — hele $1.77 trillion.

Sammenligningen er uundgåelig.

For investorer, der vejer, om de skal deltage i det, der kan blive historiens største IPO, tilbyder Teslas rejse både inspiration og advarsler.

Selvom de to selskaber deler en leder, kunne deres møde med de offentlige markeder ikke være mere forskellige.

Teslas rejse fra startup til global kæmpe

Da Tesla indgav dokumenter for at gå på børsen i 2010, var det stadig en relativt ukendt startup.

Selskabet var kun omkring seks år gammelt og mest kendt for Roadster, en elektrisk sportsvogn til $109.000 solgt i et begrænset antal.

Elon Musk, som i dag opgiver en formue på over $800 billion, trak en grundløn på blot $33.280 om året ifølge Teslas IPO-indberetning.

Tesla havde en klar mission: at bevise, at elbiler kunne konkurrere med benzinbiler og på sigt blive mainstream.

På det tidspunkt var mange investorer ikke overbeviste.

Selskabet havde solgt kun få køretøjer og forberedte lanceringen af Model S-sedanen, som man håbede ville udvide det adresserbare marked betragteligt.

Tesla havde sikret omkring 2.000 reservationer til Model S, en premium-fyrdørs sedan med en startpris på $49.900.

Det centrale spørgsmål for investorer var enkelt: "Kan Tesla bygge og sælge nok biler til at overleve?"

Det forekommer i dag indlysende.

I 2010 var det alt andet end indlysende.

Tesla blev den første amerikanske bilproducent, der gik på børsen siden Ford Motor Co.'s debut i 1956, og det skete på et tidspunkt, hvor det brede marked så skeptisk på elbiler.

Da Tesla gik på børsen i 2010, var det et lille selskab efter globale markedsstandarder.

Dets værdiansættelse udgjorde blot 0,003% af verdens BNP.

Med en markedsværdi på mere end $1.5 trillion repræsenterer det nu omtrent 1,5% af verdens BNP.

Ford er til sammenligning kun omkring 3–4% af Teslas markedsværdi.

SpaceX starter, hvor Tesla er nået til

SpaceX møder de offentlige markeder fra en markant anderledes position.

I stedet for at være et lille selskab med enorme ambitioner er det allerede verdens mest værdifulde private rumfartsselskab.

Grundlagt i 2002 har SpaceX brugt mere end to årtier på at opbygge flere forretningsområder, før det har søgt offentlig kapital.

Selskabet driver nu Starlink-satellitinternet, raketopsendelsestjenester, statslige- og forsvarskontrakter, ruminfrastrukturprojekter, xAI og kunstig intelligens-operationer samt planlagte AI- og orbital datacenter-initiativer.

Omsætningen nåede cirka $18.7 billion i 2025, hvoraf Starlink bidrog med omkring $11.4 billion.

Modsat Teslas IPO, som handlede om at bevise en forretningsmodel, handler SpaceX' udbud om at retfærdiggøre sin værdiansættelse.

Spørgsmålet, investorer står over for i dag, er: "Kan SpaceX vokse nok til at retfærdiggøre en værdiansættelse på $1.75 trillion?"

Værdiansættelsesgabet er enormt

Forskellen bliver særligt slående, når man ser på værdiansættelsesmultipler.

Teslas IPO-værdiansættelse svarede groft sagt til cirka 15 gange årsomsætningen.

SpaceX søger en værdiansættelse på over 90 gange omsætningen. Præmien er ekstraordinær.

Investorer betaler ikke for nuværende rentabilitet.

Faktisk erkender SpaceX åbent, at rentabilitet kan være svær at opnå.

I sit prospekt skriver selskabet, at det har "en historik med nettotab og måske ikke opnår rentabilitet i fremtiden."

SpaceX rapporterede en omsætning på $18.67 billion i 2025, men opgjorde et nettotab på $4.94 billion, sammenlignet med et overskud på $791 million året før.

Tabene blev større i første kvartal af 2026, da udgifterne steg til kunstig intelligens-infrastruktur og udvikling af Starship.

Meget af værdiansættelsen hviler på fremtidige muligheder: dominans inden for AI-infrastruktur, massiv Starlink-udvidelse, fremtidige rum-baserede datacentre, ruminfrastrukturservices og potentielle Mars-relaterede muligheder.

Indberetningen beskriver planer, der omfatter op imod en million AI Sat Mini-satellitter i lav jordbane og knytter projektet til ambitioner om at føre menneskeheden mod en "Kardashev Type II-civilisation."

Kritikere ser mange af disse antagelser som stærkt spekulative.

Hvad værdiansættelseseksperterne mener

En af dem, der har gransket tallene nøje, er Aswath Damodaran, New York University-professoren ofte omtalt som "dekanen af værdiansættelse."

Før han gennemgik prospektet, anslog Damodaran, at SpaceX var omkring $1.2 trillion værd.

Efter analysen af indberetningen hævede han beskedent det skøn.

"Hvis jeg skulle opsummere prospektets effekt på min SpaceX-fortælling, ville det være, at det har gjort historien større, men også mere volatil," sagde han.

Hans reviderede værdiansættelse ligger på omtrent $1.3 trillion, eller omkring $100 pr. aktie.

Damodaran tog også kritikken af SpaceX' høje værdiansættelse op.

"SpaceX er et selskab med lav omsætning og store tab, og at betale hundrede gange omsætningen for det (hvilket er, hvor en pris på $1.8 trillion ville placere det) virker dumdristigt," sagde han.

Han argumenterede dog for, at investorer, der insisterer udelukkende på traditionelle værdiansættelsesmetoder, ofte ender koncentreret i modne eller faldende virksomheder.

Alligevel køber han ikke på de nuværende niveauer.

"Det er værd at huske, at Facebook solgte til halvdelen af sin udbudspris få måneder efter sin IPO, og at Uber mistede mere end 50% af sin markedsværdi året efter sin børsintroduktion, hvilket flyttede begge selskaber fra over- til undervurderede," sagde han.

Morgenstars DCF-analyse værdiansætter i stedet SpaceX til omkring $780 billion, mindre end halvdelen af selskabets foreslåede IPO-værdi på $1.75 trillion og langt over nylige sekundære private markedsvurderinger.

Tesla tabte også penge

Tilhængere af SpaceX påpeger, at Tesla heller ikke var et billede på profitabilitet, da det gik på børsen.

I de første ni måneder af 2009 tabte Tesla $31.5 million, selvom det var en forbedring fra et tab på $57.3 million året før.

Omsætningen steg kraftigt til $93.4 million fra blot $580.000.

Tesla advarede investorer om, at man forventede fortsatte tab, indtil betydelige leverancer af Model S begyndte i 2012.

Et af Teslas definerende øjeblikke kom i maj 2013, da aktien steg 81% efter at have rapporteret det første kvartalsvise overskud.

Resultatet var beskedent, men signalerede, at selskabet i sidste ende kunne opbygge en bæredygtig forretning.

Selskabet blev dog først konsekvent profitabelt i 2018.

Ruth Foxe-Blader, managing partner hos Citrine Venture Partners, sagde til BBC: "Det er ikke chokerende for et projekt som dette at være tabsgivende, selv på tidspunktet for børsnoteringen."

Hvorfor Tesla muligvis var den sikrere investering

Ironisk nok kan Tesla, på trods af at være operationelt mere risikofyldt, have været en sikrere investering set fra en værdiansættelsessynsvinkel.

Da Tesla gik på børsen til omtrent $1.7 billion, var upside’en enorm.

En stigning til:

• $17 billion ville give et 10-dobbelt afkast
• $170 billion ville give et 100-dobbelt afkast
• $850 billion ville skabe et 500-dobbelt afkast

Historien viste, at disse resultater ikke var umulige.

En investor, der investerede $10.000 i Tesla ved IPO'en og beholdt aktierne, ville have ejet aktier til en værdi af næsten $3 millioner i juni 2025.

Den samme investering i S&P 500 ville være vokset til cirka $57.000.

Teslas opstigning skabte en hel klasse af millionærer kendt som "Teslanaires."

SpaceX starter fra et helt andet udgangspunkt. Et 10-dobbelt afkast ville kræve en markedsværdi på $17.5 trillion.

Et fem-dobbelt afkast ville tilsvarende indebære en virksomhedsværdi på $8.75 trillion.

Disse tal ville overstige markedsværdien af de fleste nationale aktiemarkeder i dag.

Skalaen sætter en naturlig øvre grænse for fremtidige afkast.

Lektioner fra historien

Teslas IPO-historie var i sidste ende enkel: "Elbiler vil erstatte benzinbiler."

SpaceX' fortælling er betydeligt bredere.

Investorer bliver bedt om at tro, at kommunikation, kunstig intelligens, satellitinfrastruktur, orbital computing og potentielt menneskehedens udvidelse uden for Jorden alle vil konvergere omkring ét selskab.

Goldman Sachs anslår angiveligt, at SpaceX' AI-forretning alene kunne generere mere end $300 billion i årlig omsætning inden 2030.

Om disse prognoser realiseres, er et af de afgørende spørgsmål omkring IPO'en.

Historien giver også grund til forsigtighed.

Forskning af finansprofessor Jay Ritter har vist, at IPO'er, der blev lanceret ved ekstremt høje omsætningsmultipler, historisk set har haft tendens til at underperforme det brede marked i de efterfølgende år.

Selskaber, der noterede sig til mere end 40 gange omsætningen, har generelt fulgt betydeligt efter over tid.

SpaceX søger at gå på børsen til mere end 90 gange sin omsætning i 2025.

Alligevel mener Morningstar-analytikere, at stærk efterspørgsel kan støtte aktien i dens tidlige dage som børsnoteret selskab.

"Med en lille initial free float støttet af næsten alle investeringsbanker på kloden, en høj investorinteresse for AI-infrastrukturbud og en enestående vej til optagelse i Nasdaq 100-indekset blot 15 handelsdage efter IPO'en, forventer vi, at SpaceX’ aktiekurs sandsynligvis vil overleve separationen og endda stige mod kredsløb, i hvert fald for en tid," skrev analytikerne.

Den større prøve kan dog komme, efter den indledende begejstring har lagt sig.

"Max Q, det øjeblik med størst atmosfærisk tryk på et opsendelseskøretøj, vil komme for SpaceX’ aktie i månederne efter IPO'en, når successive portioner af aktier ejet af private investorer og ansatte forventes at blive tilgængelige for salg på det offentlige marked," skrev Morningstar.

Efterhånden som yderligere aktier kommer på markedet efter lock-up-udløb, kan investorer få et klarere billede af, hvor den bæredygtige efterspørgsel efter aktien ligger.

"Vi mener, at langsigtede investorer, der ønsker at deltage i SpaceX’ fremtidige forehavender og potentielle succes, vil få muligheder for at gøre det med en større sikkerhedsmargin, end den indledende udbud sandsynligvis vil give," tilføjede analytikerne.