Olie stiger, mens samtaler om Hormuz og leveringsrisici forbliver i fokus

Oliepriserne steg tirsdag, efterhånden som investorer vejede tegn på fremgang i samtaler mellem Oman og Iran om skibsfart gennem Hormuzstrædet op imod fortsatte forstyrrelser af den globale energiforsyning fra Mellemøsten og Rusland.

Brent-råolie futures steg 1,05% til $88,64 pr. tønde, mens den amerikanske West Texas Intermediate-råolie (WTI) steg 1,25% til $83,16.

Begge benchmarks havde i den foregående handelsdag lukket på deres højeste niveauer siden den 31. juli, efter at usikkerhed om en genåbning af Hormuzstrædet havde løftet priserne.

Markedet har fulgt de diplomatiske bestræbelser nøje, efter at Qatars udenrigsministerium sagde, at drøftelser mellem Oman og Iran om sejlruter gennem den strategiske vandvej var nået et fremskredent stadie.

Udtalelserne fulgte en udveksling af krav mellem USA og Iran, som komplicerede bestræbelserne på at genåbne strædet.

Før konflikten begyndte den 28. februar passerede cirka 20% af den globale olieforsyning gennem Hormuzstrædet.

Forstyrrelser i skibsfarten og geopolitiske risici fortsætter

På trods af tegn på diplomatisk fremgang er skibsfartsaktiviteten gennem Hormuzstrædet fortsat markant under niveauet før konflikten.

Skibsdata viste, at kun seks skibe passerede strædet mandag, sammenlignet med et 10-dagesgennemsnit på omkring 11 skibe, hvilket understreger den fortsatte forstyrrelse af en af verdens vigtigste energikorridorer.

Fawad Razaqzada, analytiker hos City Index og FOREX.com, sagde i en Reuters-rapport, at markedet forblev forsigtigt trods de diplomatiske overskrifter.

»Alle tegn på deeskalering eller tegn på en aftale er selvfølgelig gode nyheder for risikoaktiver og dårlige for olie. Men det er lige nu kun snak. Kun overskrifter. Der er ingen væsentlig fremgang.«

Andre steder i regionen forblev spændingerne høje.

Tre besætningsmedlemmer blev rapporteret dræbt i et formodet houthi-angreb på et egyptisk-ejet skib i Bab el-Mandeb-strædet, mens et containerskib blev ramt af en missile ud for Pakistan i det, kilder beskrev som et formodet amerikansk angreb.

Samtidig fortsatte Abu Dhabi National Oil Company med at tilbyde spot-råoliepartier via udbud, mens selskabet søger alternative eksportruter uden om Hormuzstrædet.

Bekymringer om forsyninger rakte også ud over Mellemøsten.

Libyen advarede om, at landet kunne erklære force majeure, hvis droneangreb på energiinfrastrukturen fortsatte i den strategiske by Zawiya, mens Ukraine sagde, at det havde ramt et olieraffinaderi i Ruslands industriby Orsk.

Inflationsbekymringer tiltager, da energipriserne forbliver høje

Kombinationen af forstyrrelser i Mellemøsten og angreb på russisk energiinfrastruktur har støttet oliepriserne gennem hele året, og Brent-råolie er nu op omkring 44% i 2026.

Analytikere advarede om, at vedvarende styrke i oliepriserne kan komplicere inflationen og pengepolitikken.

Warren Patterson, ING's chef for råvarestrategi, sagde, at geopolitiske usikkerheder fortsat understøttede markedet.

»Oliepriserne forbliver understøttede af usikkerhed om Hormuzstrædet. Mens Trump sagde, at Washington er 'delvist i forhandlinger' med Iran, hvilket antyder fokus på økonomisk pres frem for militær optrapning, er der stadig betydelige forhindringer, inden nogen bredere aftale kan nås.«

Samtidig er beholdningerne i den amerikanske Strategic Petroleum Reserve faldet under 300 millioner tønder, deres laveste niveau siden 1983, hvilket reducerer landets evne til at reagere på yderligere forstyrrelser i forsyningen.

De amerikanske benzindepoter er også på deres laveste niveau i mere end et årti, hvilket holder brændstofpriserne høje.