NZD/USD-prognose i takt med at RBNZ igangsætter kvantitativ stramning

Written by
Translated by
Written on Feb 23, 2022
Reading time 3 minutes
  • NZD/USD-parret er steget til det højeste niveau siden januar.
  • Parret steg efter den seneste RBNZ-rentebeslutning.
  • Banken besluttede at påbegynde sit kvantitative opstramningsprogram.

NZD/USD -parret steg en smule onsdag morgen, efter at Reserve Bank of New Zealand (RBNZ) offentliggjorde sin rentebeslutning. Parret handles til 0,6761, hvilket er det højeste niveau siden 20. januar. Den er steget med omkring 3,60% siden det laveste niveau i år.

RBNZ’s rentebeslutning

Copy link to section

Den newzealandske økonomi klarer sig godt, da efterspørgslen fra landet stiger. De seneste økonomiske data viser, at de fleste sektorer klarer sig godt. For eksempel er arbejdsløsheden faldet til det samme niveau som før pandemien, mens detailsalget er blevet ved med at stige.

Samtidig klarer produktions- og servicesektoren sig godt, hvilket fremgår af de seneste PMI-tal. Situationen vil blot blive endnu bedre, så snart landet genåbner sine grænser i løbet af de kommende uger. Men ligesom i de fleste andre lande, så er der stadigvæk et inflationspres i New Zealand i takt med at energipriserne stiger.

RBNZ afsluttede deres møde onsdag morgen med en relativt aggressiv beslutning. Banken har besluttet sig for at hæve renten for tredje måned i træk. Derfor er den overordnede rate flyttet til 1%, der er det højeste niveau siden pandemien begyndte.

En anden bemærkelsesværdig udtalelse handlede om bankens program for kvantitative lempelser (QE). I erklæringen sagde banken, at den vil påbegynde kvantitativ stramninger (QT) ved gradvist at reducere beholdningen af deres såkaldte Large Scale Asset Purchase (LSAP) program, der dækker over køb af aktiver i stor skala. Dette vil den gøre via obligationsløbetider og administreret salg. I forbindelse med inflationen sagde banken:

“Den kortsigtede inflationsstigning accentueres af de højere oliepriser, stigende transportomkostninger og effekterne af det manglende udbud. Disse øjeblikkelige relative prisbevægelser risikerer at generere yderligere generelle prisstigninger, især hvis man tager de nuværende indenlandske kapacitetsbegrænsninger i betragtning.”

RBNZ-beslutningen havde en aggressiv tone, men RBNZ-parrets bevægelse var alligevel relativt mild. Dette skyldtes hovesageligt, at beslutningen var i overensstemmelse med analytikernes forventninger.

NZD/USD prognose

Copy link to section
NZD/USD

Fire-timers diagrammet viser, at NZD/USD-parret har været i en stærkt stigende trend i løbet af de seneste par uger. Det har bevæget sig fra et YTD-lavpunkt på 0,6527 til dagens højdepunkt på 0,6761. Undervejs har parret også bevæget sig over 61,8% i Fibonacci retracement niveau. Det er også steget over de 25-dages og 50-dages fluktuerende gennemsnit.

Derfor er der en sandsynlighed for, at parret vil blive ved med at stige, da spekulanterne lige nu målretter det næste nøgle-modstandsniveau på 0,6800.