Guldpris prognose med Feds renteforhøjelse i horisonten

Guldpris prognose med Feds renteforhøjelse i horisonten
Faith Maina
03. mar. 2022, 17:40 PM
  • Guldprisen handler indenfor et temmeligt snævert interval efter Jerome Powells vidnesbyrd.
  • Den første renteforhøjelse siden december 2018 forventes at komme efter Feds møde den 16. marts.
  • Et miljø med højere priser vil sandsynligvis bremse guldprisens opadgående potentiale.

Guldprisen befinder sig lige nu indenfor et relativt stramt interval på mellem $1.935 og $1.925 for anden session i træk efter Jerome Powells vidnesbyrd. I skrivende stund handlede det ædelmetallet til $1.932,14.

Feds rente

I sit vidneudsagn overfor den amerikanske kongres i onsdags indikerede Federal Reserves formand - Jerome Powell - at den amerikanske centralbank planlægger at fortsætte sin plan om gradvist at hæve renten. På den ene side erkendte han, at krigen mellem Rusland og Ukraine har forstærket den økonomiske usikkerhed. Ikke desto mindre var han hurtig til at tilføje, at situationen ikke har motiveret Fed til at afvige sin plan i forbindelse med håndteringen af det høje inflationspres.

Med hensyn til situationen i Østeuropa og den efterfølgende reaktion fra den globale økonomi, så udtalte Powell, at Fed "vil forsøge at undgå at tilføje yderligere usikkerhed til en situation, der allerede er usædvanligt udfordrende og usikker."

Midt i et klima med styrket arbejdsmarked, hurtigt genoprettende økonomi og skyhøje priser er Fed-formanden af den opfattelse, at en renteforhøjelse på et kvart point er et passende sted at begynde planen om at hæve renterne og håndtere høj inflation på. I begyndelsen er den amerikanske centralbank indstillet til gradvist at hæve renten. Den er dog klar til at vælge en mere aggressiv tilgang, hvis inflationen ikke afkøles indenfor en rimelig tidsramme.

Den første renteforhøjelse siden december 2018 forventes at finde sted ca. to uger fra i dag efter Fed-mødet, der afsluttes den 16. marts. Med dette i baghovedet vil guldprisen sandsynligvis registrere begrænsede stigninger på kort sigt. Ædelmetallet er normalt følsomt overfor højere renter, da det øger de alternative omkostningerne ved at holde på det ikke-afkastbare guld.

Efter Jerome Powells vidneudsagn i onsdags steg statsrenterne faktisk igen til over 1,90% til en intradag-højde på 1,91%. Indrømmet, prisen er siden vendt tilbage til 1,88% kl. 08:34 GMT. Da de amerikanske obligationsrenter fortsat finder støtte på 1,85%, så befinder guldprisen sig nu indenfor et ret stramt interval på mellem $1.935,70 og $1.925,00 for anden session i træk.

Ikke desto mindre finder ædelmetallet stadig støtte under den igangværende krig mellem Rusland og Ukraine og den efterfølgende efterspørgsel efter sikre investeringer. Der er rapporteret om eksplosioner i Ukraines hovedstad, Kyiv, mens landets anden større by Kharkiv fortsat er under alvorlige angreb fra de russiske tropper. Desuden har Moskva overtaget byen Kherson i det sydlige Ukraine og omringet Mariupol.