Derfor er 3M et køb på trods af det fortsatte pres på aktien

Derfor er 3M et køb på trods af det fortsatte pres på aktien
Motiur Rahman
12. mar. 2022, 11:20 AM
  • 3M handles til en RSI på 23,32 og et nøgle støtteniveau på $140.
  • Trods stigende pres fra juridiske spørgsmål, så forventer 3M stadig at levere en EPS på over $10 i år.
  • Virksomheden er et køb, selvom investorer kunne prøve at fange en ny bund til $125 i de kommende dage.

3M Company ( NYSE:MMM ) handlede i denne uge til $143, hvilket peger på en lavere lukning i denne uge, der vil fortsætte selskabets periode med kursfald. Faldet kommer efter selskabet annoncerede suspenderingen af alle dets aktiviteter i Rusland.

Den russiske krise er dog blot en ud af mange bekymringer som investorer lige nu har i forbindelse med 3M. Selskabets igangværende juridiske forhold udsætter virksomheden for en række potentielle forpligtelser, mens indtægterne kan blive påvirket af den faldende efterspørgsel på ventilatorer - efterhånden som pandemien aftager.

På trods af udfordringerne, så håber 3M på at det vil poste mere end $10 EPS. Virksomheden håber også på at kunne melde om en betydelig mellemcifret vækst i omsætningen i år.

Investorerne ser dog ikke ud til at være inspireret af prognosen, men et nærmere kig på prisen kan dog muligvis ændre markedsstemningen i de kommende dage eller uger.

En RSI under 30 gør 3M til et køb

3M-aktien har styrtdykket siden juni 2021. Det faldende momentum accelererede i januar i år før der blev trådt på bremsen i februar, hvilket skete efter offentliggørelsen af selskabets omsætning.

I løbet af de sidste tre uger lukkede aktien stadig lavere. Det faldende momentum er nu blevet markant mindre efter RSI landede under 30.

Selvom en RSI på under 30 er en god indikator om at købe, så tror vi at der stadig er en chance for at fange 3M til en lavere pris på $125. 3M vil sandsynligvis fuldføre det faldende mønster til $125 før aktien endelig kan begynde at stige igen. Ikke desto mindre er 3M stadig et køb til den nuværende pris i betragtning af, at aktien handler til et vigtigt støtteniveau på $140, og hvor RSI er under 30.

Opsummering

3M står overfor en høj risiko på grund af selskabets igangværende juridiske forhold, der i værste fald kunne føre til betydelige forpligtelser. Aktien har befundet sig i en faldende periode i længere tid. Det faldende momentum er dog ved at aftage sig og kunne ende på $125.