Invezz

Kusama (KSM) stiger 8% efter en positiv token-oplåsning

Kusama (KSM) stiger 8% efter en positiv token-oplåsning
Charles Thuo
17. maj 2022, 03:50 AM
  • I skrivende stund handlede Kusama (KSM) tokenet til omkring $77.
  • Tokenet har ramt et dagligt højdepunkt på $84,69.
  • Kusama har låst op for 1,1 millioner KSM-tokens, der var blevet bidraget ved de første fem auktioner.

Nu hvor markederne fortsætter med at handle sidelæns, så ser det ud til at investorerne udnytter den seneste Kusama (KSM) token-oplåsning til at købe flere tokens.

KSM er det originale token på Kusama-netværket.

I skrivende stund handlede KSM til $77,20, hvilket er en stigning på 8,33% efter at være faldet fra et dagligt højdepunkt på $84,69.

Kæmpemæssige token-oplåsninger

Efter næsten et år er samtlige af de 1,1 millioner KSM-tokens, der blev bidraget ved de første fem auktioner af indehaveren, blevet låst op og distribueret tilbage til deltagerne. Visse kritikere havde dog forudsagt et fald i tokenets pris på grund af tilstrømningen af KSM-tokens, som de sagde kunne tilføje et salgspres på tokenet.

På trods af alt dette har andre tokens fra parachain-vinderne ligeledes oplevet en værdistigning i samme format som KAR, Karuras originale token steg f.eks. med 8,29%, og MOVR blev handlet til 8,49% i skrivende stund.

Efter afslutningen på den første Kusama parachain-auktionsrunde har Polkadot-økosystemet vist, at crowdloan-modellen er en effektiv måde at starte projekter op på. Parachain-vindere såsom Shiden og Moonriver har allerede modtaget nye parachain-leasingkontrakter ved enten at vinde en anden auktion eller gennem direkte køb.

Om Kusama

Kusama er en del af Polkadot-økosystemet og fungerer som et kanarie-netværk, hvor de forskellige projekter tester deres applikationer ved en live-begivenhed. Sidste år juni lancerede Kusama de første parachain-auktioner, der gjorde det muligt for platformens token-indehavere at udlåne deres tokens til lovende projekter.

Alle de projekter der modtog token-bidragene, fik en etårig plads på en af Kusama-netværkets parachains. De indehavere, der bidrog til en af Kusama-netværkets parachains, forventes at få deres tokens tilbage ved udløbet af leasingkontrakten med tilføjelse af ugentlige tokens fordelt udover hele leasingperioden.

Det første projekt, der den 22. juni vandt en parachain, var Karura skarpt efterfulgt af Moonriver, Khala, Shiden og Bitfrost Finance.