Aktierne stiger, idet investorerne satser på, at de kinesiske restriktioner afslappes, men inflationen er dog fortsat fjende nummer et

Måske er det hele ikke bare smerte.

Aktierne steg her til eftermiddag, idet investorerne satser på, at Beijing vil fortsætte sine planer om at lempe sine strenge COVID-19-politikker.

Året har indtil videre været turbulent for aktierne for at sige det mildt. Efter en sindssyg pandemiperiode, der blev drevet af renter i kælderniveau og en en brandvarm valutaprinter, sp er aktierne faldet markant i år, idet alle variablerne tilsyneladende er blevet negative.

Så er der Putins krig i Ukraine, der kvæler energimarkedet og fremkalder tale om strømafbrydelser i Europa denne vinter. Det er dog ikke kun energipriserne der stiger, efterhånden som inflationstallene verden over stiger, hvor Storbritannien inflation stadig er tocifret.

Nu hvor centralbankerne tvunget til at hæve renten som reaktion på den stigende inflation, så er likviditeten nu blevet trukket væk under investorernes fødder, hvor aktiekurserne også er styrtdykket.

De kinesiske bekymringer om nedlukninger skader aktierne

De sidste par dage har budt på en fornyet frygt for investorerne om, at en af de mest ildevarslende makrovariabler vendte tilbage og tog familien med sig: nemlig COVID-nedlukningerne.

Kina står overfor en række omfattende protester, hvor virksomhederne lukker og hvor der er indført en streng karantæne i Shanghai, idet den kinesiske regering bekræfter sin forpligtelse overfor dens nul-COVID-politik. Bortset fra at udtrykket "nul-COVID" udløste min gamle PTSD, så fik problemerne aktierne til at bevæge sig nedad, og således åbne ugen på denne sørgelige måde.

Nu er de dog vendt tilbage. Bevægelserne hos de europæiske aktier fulgte trop, da de kinesiske aktier skød aggressivt opad, idet markedet nu satser på, at der vil komme en hurtigere genåbning i Kina, end der ellers var medregnet i priserne. Kinas CSI-indeks steg med 3,1%, mens Hongkongs Hang Seng-indeks steg med mere end 5%.

Mens jeg sidder og skriver dette, så har FTSE 100 netop ramt et tre måneders højdepunkt, og handles til £7526, i hvad der har været en stærk stigning hos det britiske indeks, som nu handler over de niveauer der blev set, da Lizz Truss begyndte hendes katastrofale regeringsperiode i begyndelsen af september, hvilket er noget jeg skrev en længere artikel om her.

Inflationen er fortsat et nøgletal

Mens COVID-nedluknings situationen er en, der skal overvåges ganske nøje, så er den fortsat sekundær i forhold til inflationen, når det kommer til i sidste ende at beslutte sig for, hvor markedet skal gå hen. Som jeg skrev for otte måneder siden, så vil markedet ikke ændre sig før inflationen kan kaldes for et overstået kapitel.

Inflationsmålingerne forbliver utroligt forhøjede, herunder også i USA, hvor de seneste CPI-tal landede på 7,7% - hvilket dog var lavere end oktobers nedslående høje tal, men dog stadig utroligt oppustede. Sådanne tal er næsten blevet normaliseret, idet der netop blev de flirtet med tocifrede tal for ikke alt for lang tid siden, men der er dog stadig tale om et alvorligt problem.

Jeg har skrevet meget om min pessimisme med hensyn til økonomiens tilstand, og jeg føler stadigvæk ikke, at vi er i nærheden af et vendepunkt endnu, nu vi træder ind i vinteren. Vi vil med andre ord ikke forlade dette nye paradigme med stigende renter på noget som helst tidspunkt i den overskuelige fremtid. Dette blev blot yderligere bekræftet denne mandag, da præsidenten for Federal Reserve Bank of New York, John Williams, pegede på, at arbejdsløsheden sandsynligvis ville stige i retning af 4,5 til 5% inden årets udgang.

Med de nuværende beskæftigelsestal på 3,7%, så er arbejdsmarkedet endnu ikke blevet virkelig rystet af denne opstramning i økonomien. Set i denne sammenhæng er bekymringerne om inflationen fortsat stor, og sandsynligheden for en opstramning af valutapolitikken eksisterer fortsat. Og vi vil ikke komme til at se et opsving, før økonomien kan rejse sig fra dette.