Frankrigs regeringskrise: En advarsel om finansiel stabilitet

Frankrig er på randen af en politisk og finansiel krise, hvor premierminister Michel Barniers mindretalsregering er truet af kollaps.

En forestående mistillidsvotum og omstridte budgetforhandlinger har raslet markederne og presset Frankrigs låneomkostninger til niveauer, der kan sammenlignes med det kriseramte Grækenland.

Denne politiske nød, kombineret med Frankrigs stigende gældsniveauer, har sat landets økonomiske bane under lup.

Hvad sker der i Frankrigs regering?

Premierminister Michel Barnier står over for et stigende pres for at vedtage et 2025-budget, der sigter mod at reducere Frankrigs underskud.

Budgettet foreslår 60 milliarder euro i skattestigninger og udgiftsnedskæringer for at bringe underskuddet fra 6 % til 5 % af BNP næste år.

Oppositionspartier på både den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj har imidlertid modsat sig disse tiltag og anklaget regeringen for at ignorere deres prioriteter.

Marine Le Pens højreekstremistiske National Rally har krævet yderligere indrømmelser.

Mens Barnier allerede har droppet en planlagt elafgiftsstigning, presser National Rally på for pensionsforhøjelser, hårdere immigrationspolitikker og bevarelse af medicinrefusion.

Le Pen har advaret om, at hvis disse krav ikke bliver opfyldt, vil hendes parti støtte et mistillidsvotum allerede i næste uge.

Hvordan påvirker budgettet Frankrigs låneomkostninger?

Frankrigs låneomkostninger er steget markant i de seneste måneder.

Renten på franske 10-årige obligationer er steget til 3 %, hvilket matcher Grækenlands låneomkostninger for første gang.

Dette har fuldstændig ændret investorernes opfattelse af fransk kreditværdighed. Under euroområdets gældskrise i 2012 var de franske renter 37 procentpoint lavere end Grækenlands.

Afstanden mellem franske og tyske 10-årige obligationsrenter, en vigtig risikoindikator, er udvidet til 82 basispoint sammenlignet med under 50 basispoint, før præsident Emmanuel Macron udskrev et lynvalg i juni.

Denne divergens afspejler investorernes bekymringer om Frankrigs politiske ustabilitet og dets stigende gæld i forhold til BNP, som i øjeblikket er på 112 % og er stigende.

I mellemtiden har tidligere kriseramte lande som Grækenland, Portugal og Spanien gjort betydelige fremskridt med at reducere deres gældsbyrder.

Grækenlands gæld i forhold til BNP er faldet fra over 200 % under pandemien til omkring 160 % i dag, med en forventet nedadgående bane. Frankrig står derimod over for voksende finanspolitiske udfordringer.

Hvorfor kæmper Frankrigs regering for at regere?

Parlamentsvalget i juni-juli efterlod Frankrig med et hængt parlament, opdelt i tre store blokke: den venstreorienterede New Popular Front, Macrons centrister og Le Pens National Rally.

Ingen opnåede rent flertal.

Macron udnævnte Barnier til premierminister, idet han var afhængig af National Rallys betingede støtte til at vedtage lovgivning.

Le Pen har dog i stigende grad taget afstand fra regeringen. Mens hendes parti i første omgang tilbød stiltiende opbakning, har hun nu sat flere "røde linjer", som skal overholdes for at undgå en mistillidsafstemning.

Disse omfatter skrotning af foreslåede nedskæringer i social sikring og tilbud om mere robuste politikker for kriminalitet og migration.

Barnier har advaret om, at et regeringssammenbrud kan føre til finansiel uro.

Finansminister Antoine Armand gentog disse bekymringer og sammenlignede det potentielle nedfald med "et fly, der går i stå i højden."

Hvad er markedsimplikationerne?

Den politiske usikkerhed har udløst et frasalg af franske aktiver.

Investorer frygter, at et mistillidsvotum kan afspore finanspolitiske reformer og forsinke afgørende bestræbelser på at reducere underskuddet.

Franske obligationsrenter er steget, og markedsvolatiliteten er fortsat høj.

Der sås dog en vis stabilisering mod slutningen af november, hvor spændet mellem franske og tyske obligationsrenter blev indsnævret med fire basispoint, det største fald siden juli.

Franske bankaktier oplevede også beskedne stigninger, hvor Société Générale og BNP Paribas steg henholdsvis 1,8 % og 0,9 %.

Alligevel advarer analytikere om, at dette lille opsving ikke vender den bredere tendens med faldende investortillid.

Mens Barnier står over for et splittet parlament og eskalerende krav fra National Rally, er markederne fortsat på vagt over for langvarig ustabilitet.

Hvad sker der, hvis regeringen bryder sammen?

Hvis regeringen falder, vil Frankrig ikke stå over for en nedlukning som i USA.

Dette er takket være forfatningsbestemmelser, der tillader midlertidig skatteopkrævning og udgifter ved dekret.

Den politiske usikkerhed kan dog forsinke kritiske reformer og svække Frankrigs position i eurozonen.

Barniers administration ville fortsætte som vicevært, men Macron ville være nødt til at udpege en ny premierminister til at navigere i et splittet parlament.

Denne proces kan yderligere udhule markedets tillid og øge låneomkostningerne.

Den Europæiske Union har også udtrykt bekymring. Frankrigs finanspolitiske bane overvåges nøje af Europa-Kommissionen, som kræver, at medlemslandene holder underskuddet under 3 % af BNP.

Manglende overholdelse af disse regler kan skabe en farlig præcedens for euroområdet.

Hvorfor betyder det noget for euroområdet?

Frankrig er den næststørste økonomi i euroområdet, og dets finanspolitiske sundhed har betydelige konsekvenser for den regionale stabilitet.

Under gældskrisen i 2012 stod lande som Grækenland og Portugal over for alvorlige økonomiske problemer, der truede euroens levedygtighed.

Mens Den Europæiske Centralbank dengang intervenerede ved at købe obligationer, er lignende støtte ikke længere garanteret.

En stigning i franske låneomkostninger kan vælte gennem euroområdet og øge finansieringsomkostningerne for andre medlemslande.

Investorer kan også stille spørgsmålstegn ved troværdigheden af EU's finansregler, hvis Frankrig, en kerneøkonomi, fortsætter med at overskride underskudsgrænserne uden konsekvenser.

Hvad er det næste for Frankrig?

Barniers næste store test er afstemningen om socialsikringsbudget mandag den 2. december.

Hvis regeringen påberåber sig artikel 49.3 i forfatningen for at omgå parlamentet, vil oppositionspartierne sandsynligvis indgive et mistillidsvotum.

Hvorvidt Le Pens Nationale Rally stemmer overens med venstrefløjen for at vælte regeringen, er endnu uvist.

Mens markederne følger nøje med, er indsatsen høj. Et regeringssammenbrud ville forværre Frankrigs finanspolitiske udfordringer og risikere yderligere finansiel ustabilitet.

Den udfoldede krise tjener også som en påmindelse om det skrøbelige forhold mellem politik og økonomi i euroområdet.