Grækenlands økonomiske genopretning paradoks: vækst stiger, levestandard falder

Grækenland er et land, der ofte forbindes med sin turbulente økonomiske historie.

For et årti siden vippede det på randen af økonomisk kollaps.

I dag er det en af de hurtigst voksende økonomier i Europa, der regelmæssigt har overgået gennemsnittet for euroområdet siden pandemien.

Men landets økonomiske vækst har ikke udmøntet sig i meningsfulde forbedringer i borgernes levestandard.

I en 24-timers generalstrejke den 20. november protesterede tusindvis af græske arbejdere over hele landet med forstyrrelser i skibsfart, transport og offentlige tjenester.

Demonstranter krævede øjeblikkelig regeringshandling for at beskytte deres købekraft, som er blevet udhulet af inflation, der langt overstiger løn- og pensionsstigninger.

Et årti med gæld og inddrivelse

Grækenlands økonomiske udfordringer går tilbage til landets statsgældskrise fra 2009 til 2018.

I denne periode lånte Grækenland over 280 milliarder euro i redningsmidler fra sine europæiske partnere og Den Internationale Valutafond (IMF).

Til gengæld gennemførte den hårde spareforanstaltninger, skåret ned på lønninger og pensioner og privatisering af offentlige aktiver. I 2020 toppede dens gæld i forhold til BNP med astronomiske 207 %.

Spol frem til 2024, og billedet ser dramatisk anderledes ud.

Grækenland har genvundet status af investeringsgrad og reduceret sin gæld i forhold til BNP til 162 %, med yderligere reduktioner til 149 % forventet i 2025 og 133,4 % i 2028.

For et land, der engang blev anset for at være eurozonens svageste led, er dette en bemærkelsesværdig vending.

Men dette opsving har kostet. De gennemførte stramninger har udslettet en fjerdedel af dets økonomiske produktion.

Og mens BNP er steget, har lønninger og levestandard ikke holdt trit.

Vækst, der skjuler ulighed

Grækenlands økonomiske vækst er unægtelig imponerende. I løbet af de sidste par år har Grækenland konsekvent klaret sig bedre end sine jævnaldrende, med robuste offentlige og private investeringer, der har drevet opsvinget.

IMF forudser en BNP-vækst på 2,3 % i 2025, mere end det dobbelte af gennemsnittet i euroområdet på 1,3 %.

Denne vækst er resultatet af finanspolitisk disciplin. Grækenland har prioriteret at reducere sin gæld gennem tidlige tilbagebetalinger, hvor finansministeriet planlægger at tilbagebetale 8 milliarder euro af bilateral gæld mellem 2026 og 2028.

Disse tiltag har styrket investorernes tillid og sænket låneomkostningerne, med afkastpræmien på græske obligationer nu på sit laveste siden 2008.

På trods af den blomstrende økonomi er Grækenland dog fortsat et af de fattigste lande i eurozonen. Ifølge OECD-data er købekraften blandt de laveste i Europa, hvor kun Bulgarien er lavere.

Minimumsbruttomånedslønnen er steget fra €650 i 2019 til €830 i dag og er sat til at nå €950 i 2027.

Men for mange grækere er disse stigninger utilstrækkelige til at opveje de stigende omkostninger til mad, energi og boliger.

Arbejdere rapporterer, at deres købekraft er blevet reduceret med så meget som 50 % sammenlignet med niveauet før krisen.

Hvorfor rammer inflationen arbejderne så hårdt?

Inflation påvirker alle, men dens indvirkning på arbejderne er især udtalt, når lønvæksten halter efter stigende omkostninger.

Ifølge Grækenlands største fagforening i den private sektor, GSEE, er basisvarer i stigende grad uden for rækkevidde på grund af praksis fra "oligopoler", der holder priserne kunstigt høje.

For eksempel har energipriser – der allerede er høje i hele Europa – været særligt udfordrende i Grækenland, hvor lavere lønninger forstærker byrden på husholdningerne.

Mens regeringen har reduceret skatterne på visse varer og tjenesteydelser, hævder fagforeninger, at disse foranstaltninger ikke har været nok til at opveje leveomkostningskrisen.

Hvordan har regeringen reageret?

Den græske regering har anerkendt disse udfordringer, men insisterer på, at finanspolitisk disciplin fortsat er afgørende.

Finansminister Kostis Hatzidakis understregede for nylig vigtigheden af at opretholde primære overskud og reducere gæld for at tiltrække investorer og sikre langsigtet stabilitet.

Budgettet for 2025 afspejler denne tilgang. Det inkluderer 1,1 mia. EUR i ekstra udgifter til at finansiere løn- og pensionsstigninger, mens der forventes en BNP-vækst på 2,3 %.

Regeringen har også hævet mindstelønnen fire gange siden 2019 og øget pensionerne for at støtte udsatte grupper.

Premierminister Kyriakos Mitsotakis har opfordret EU til at tage fat på forskelle i elpriserne på tværs af medlemslandene, idet han argumenterer for, at høje energiomkostninger påvirker lande som Grækenland uforholdsmæssigt meget.

Kritikere hævder dog, at disse foranstaltninger ikke kan løse de grundlæggende årsager til Grækenlands økonomiske ulighed.

Lære fra krisen

Grækenlands økonomiske opsving giver værdifulde lektioner for andre lande, der navigerer efter en krise.

For det første kan finanspolitisk disciplin og strukturelle reformer give resultater, hvilket fremgår af Grækenlands gældsreduktion og forbedrede investortillid.

Men Grækenlands erfaringer fremhæver også risikoen ved at fokusere for meget på makroøkonomiske indikatorer, mens man negligerer almindelige borgeres levede oplevelser.

Stigende BNP-tal betyder meget lidt for arbejdere, hvis løn er stagneret, og hvis købekraft er eroderet.

For at Grækenland kan opnå bæredygtig vækst, skal landet finde en måde at kombinere finanspolitisk ansvarlighed med politikker, der adresserer ulighed.

Dette inkluderer at tackle inflationen, styrke de sociale sikkerhedsnet og sikre, at lønstigningerne holder trit med leveomkostningerne.

Hvad er det næste for Grækenlands økonomi og arbejdere?

Grækenlands evne til at overvinde disse udfordringer vil afgøre den langsigtede succes for landets genopretning.

Mens landets økonomiske vending er imponerende, kæmper dets borgere stadig med arven fra besparelser og presset fra stigende inflation.

Når Grækenland går ind i sin næste fase af genopretning, skal regeringen fokusere på at sikre, at vækst kommer alle til gode – ikke kun investorer og kreditorer. For et land, der allerede har overvundet så meget, er dette næste skridt i opbygningen af en virkelig modstandsdygtig økonomi.