Hvad ville der ske med den amerikanske økonomi, hvis Trump fyrer Jerome Powell?

Federal Reserve er den mest magtfulde centralbank i verden. Det styrer dollaren, forankrer globale renter og spiller en central rolle i finansiel stabilitet.

Dets uafhængighed af politisk pres er blevet behandlet som uomsætteligt siden dets oprettelse.

Men nu bliver den uafhængighed sat på prøve. Præsident Donald Trump siges at undersøge mulighederne for at fyre Fed-formand Jerome Powell.

Hvis Trump følger igennem, vil nedfaldet ikke være begrænset til USA. Det kan udløse en kædereaktion på tværs af globale markeder, valutaer, kreditsystemer og handelsstrømme.

Er det overhovedet muligt at affyre Fed-stolen?

Juridisk kan Powell kun fjernes "af årsag", ikke for politiske uenigheder. Men den barriere bliver udfordret.

Trumps juridiske team tester en højesteretssag, der involverer andre uafhængige agenturer.

Hvis domstolen svækker eller omstøder præcedensen for Humphrey's Executor fra 1935, kan Trump få autoritet til at fjerne Powell uden grund.

Læs mere: Trumps krig med Federal Reserve: inde i den juridiske kamp for at fyre Jerome Powell

Trump har kaldt Powell "for sent og forkert" for ikke at sænke renten hurtigere og siger, at han har magten til at fjerne ham "rigtigt hurtigt."

Rådgivere i Det Hvide Hus undersøger, om en fyring er mulig under nye juridiske fortolkninger.

Hvis retten giver grønt lys, kan Powells fjernelse blive en realitet. Og det ville koste store omkostninger.

Hvad sker der med Fed, hvis Powell går?

Powell er ikke en enkeltmandscentralbank. Han er formand for et udvalg på 12 medlemmer, der fastlægger pengepolitikken.

Men at fjerne ham vil sandsynligvis udløse en bølge af opsigelser.

Det giver Trump chancen for at installere loyalister, hvilket gør Fed til et politisk instrument.

De umiddelbare omkostninger ville være sammenbruddet af centralbankens uafhængighed.

Investorer ville ikke længere stole på, at Fed ville bekæmpe inflation eller styre pengemængden baseret på økonomiske data.

Centralbanken ville blive en del af den udøvende magt. Resultatet vil være et tab af troværdighed, der kan tage årtier at reparere.

Et godt eksempel er Türkiye, hvor præsident Erdoğan fjernede centralbankledere, der modsatte sig rentenedsættelser.

Resultatet var en inflation på over 70 %, en valuta i frit fald og kapitalexit.

Selvfølgelig har USA flere indbyggede beskyttelser, men kørselsretningen ville være den samme.

Hvad ville markederne gøre?

Obligationsmarkedet ville være det første til at reagere. Investorer ville antage, at enhver erstatning for Powell ville følge Trumps pres for lavere renter, selv med inflationen, der endnu ikke har nået målet på 2 %.

Det indebærer mere offentlig låntagning finansieret af kvantitative lempelser.

Renterne på statskassen vil stige, når investorer dumper obligationer. Obligationspriserne ville falde og skabe massive papirtab for banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber.

Likviditeten kan hurtigt tørre op. Treasuries bruges som sikkerhed på de finansielle markeder.

Hvis deres værdi falder, vil institutionerne skulle nedgearbejd. Det kan skabe en kreditklemme, der kan sprede sig globalt.

Aktiemarkedet vil sandsynligvis lide et første chok. Til reference udgør det amerikanske aktiemarked omkring 60 % af det globale aktiemarked.

Et skarpt udsalg kan ramme S&P 500 og udløse strømafbrydere som set i tidligere kriseøjeblikke.

Der kan være et kort rally, hvis en ny Fed-stol sænker renten, men det ville ikke holde. Stigende renter, inflation og frygt for en politikstyret Fed ville skubbe aktier ind i mere volatilt territorium.

Hvad sker der med dollaren?

På kort sigt kan dollaren stige. Tvangslikvidationer og margin calls kan midlertidigt øge dollarefterspørgslen. Men på længere sigt bliver billedet mørkere.

Dollarens styrke afhænger af tillid. Hvis investorerne mener, at den amerikanske pengepolitik ikke længere er styret af langsigtet stabilitet, svinder den tillid.

Inflationsforventningerne ville blive uforankret. Hvis markederne tror, ​​at Fed ikke vil hæve renterne for at begrænse stigende priser, bliver inflationen selvopfyldende.

Resultatet ville være en svagere dollar, stigende importpriser og faldende reallønninger.

Dollaren er verdens reservevaluta. Hvis den mister den status, vil det påvirke hver enkelt økonomi.

Lande og virksomheder ville begynde at flytte væk fra dollars til fordel for euro, yuan eller råvarestøttede aktiver. De-dollarisering vil helt sikkert accelerere.

Hvordan vil dette påvirke realøkonomien?

Boligmarkedet kan opleve en forvirrende splittelse. Hvis Fed sænker renten under politisk pres, kan realkreditrenterne falde, hvilket giver rigere købere et midlertidigt vindue.

Men stigende inflation ville opveje den fordel. For de fleste mennesker vil højere priser, strammere lånestandarder og ustabilitet på markedet ophæve enhver gevinst. Husejerskab ville blive sværere, ikke nemmere.

Kreditmarkederne ville strammes. Skattekammerets afkast bruges til at prissætte alt fra billån til virksomhedernes gæld.

Hvis disse afkast ikke længere ses som pålidelige, stiger risikopræmierne.

Virksomheder vil stå over for højere låneomkostninger. Små virksomheder, der allerede er følsomme over for kreditforhold, vil blive ramt først.

Udenlandske direkte investeringer ville bremse eller stoppe. Multinationale selskaber kan ikke lave langsigtede planer i et land, hvor pengepolitikken er uforudsigelig og politiseret.

Endelig vil globale handelsstrømme ændre sig fuldstændigt, mens kapital flytter til sikrere jurisdiktioner.

Kan dette bryde systemet?

Feds institutionelle troværdighed er et af de sidste værn i det amerikanske økonomiske system.

At fyre Powell ville sende en besked om, at selv dette autoværn nu er underlagt politik.

Investorer og politiske beslutningstagere vil begynde at prissætte "politisk risiko" til amerikanske aktiver, noget, der typisk er forbeholdt emerging markets.

Risikomodeller vil blive opdateret. Institutioner kan begynde at overveje kapitalkontrol eller politisk indblanding som en del af deres amerikanske eksponering.

G7-nationerne kan overveje at koordinere en reaktion for at stabilisere de globale markeder, hvis dollaren vakler. Nogle diskuterer allerede alternativer til det nuværende reservevalutasystem.

Diskussioner om at have en blandet kurv af valutaer eller særlige trækningsrettigheder (SDR'er) eskalerer allerede.

Hvad er den langsigtede konsekvens?

At fjerne Powell ville ikke kun handle om at erstatte en centralbankmand. Det ville fuldstændig ændre, hvordan Federal Reserve opererer, og hvilken rolle den spiller i økonomien.

Hvis det bliver et værktøj i Det Hvide Hus, vil markederne tilpasse sig. Men måske ikke på en måde, der gavner USA.

Når først tilliden er tabt, kan den ikke let genvindes.

USA ville gå fra at være den mest stabile økonomiske magt til at blive behandlet mere som en højrisikolåntager.

Inflationen ville være sværere at kontrollere. Kapital ville være sværere at tiltrække. Den økonomiske vækst ville blive mere ustabil.

Hvis Powell bliver fyret, kan den umiddelbare markedsreaktion være skarp, men den reelle fare er langsigtet.

Investorer, institutioner og udenlandske regeringer ville se det ikke blot som en ændring i personale, men som en ændring i regime.

Federal Reserve ville ikke længere blive set som et anker for global finans. Det ville blive set som et politisk redskab.

Og det ville markere afslutningen på en æra.