ECB's renteforhøjelser vil presse euroområdets forbrug frem til 2030 på trods af lempelsescyklus

Selv efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) begynder at sænke renten, vil husholdningerne i euroområdet "fortsætte med at betale prisen" for skyhøje afdrag på realkreditlån i løbet af de næste fem år, ifølge en ny ECB-undersøgelse, der blev offentliggjort onsdag.

Ifølge Reuters reducerede ECB tidligere på måneden låneomkostningerne for ottende gang på 12 måneder i et forsøg på at støtte den kriseramte økonomi i euroområdet og reducerede sin styringsrente til 2 %.

Dette skridt vil dog ikke umiddelbart lette presset på husholdningsbudgetterne. Centralbankens beslutning om at hæve renten fra -0,5 % til 4,0 % på mindre end et år for at bekæmpe stigende inflation har resulteret i en længere periode med høje lånepriser.

Lån nulstilles for at øge de månedlige betalinger

Ifølge ECB's vurdering vil et stigende antal realkreditindehavere i euroområdet stå over for højere månedlige betalinger i de kommende år.

Dette skyldes til dels karakteren af mange eksisterende realkreditlån, som har fast rente i en begrænset periode, før de skifter til variabel rente baseret på de aktuelle markedsforhold.

Efterhånden som disse lån nulstilles til nuværende, højere renter, vil husholdningsbudgetterne blive sat under øget pres.

Ifølge analysen vil omkring 10 % af realkreditlåntagerne i euroområdet få deres renter nulstillet inden for de næste tre år og cirka 20 % inden 2030.

Fordi en ud af fire husstande i eurozonen har et boliglån, forventes konsekvenserne at sprede sig langt ud i regionens økonomi.

Langsigtet indvirkning på forbrugernes forbrug

Højere afdrag på realkreditlån forventes at have en betydelig indvirkning på forbrugernes forbrug, som er en afgørende drivkraft for euroområdets økonomiske udvikling.

ECB forventer, at den kumulative effekt af de seneste renteforhøjelser vil sænke forbrugsvæksten med 1 procentpoint mellem 2022 og 2030. Især er over en tredjedel af den negative indvirkning stadig ikke kommet.

Dette langvarige pres på forbruget indikerer et vigtigt problem for de politiske beslutningstagere. ECB er begyndt at lempe pengepolitikken for at understøtte væksten, men tidligere valg har fortsat en restriktiv indvirkning på husholdningernes økonomi på grund af deres forsinkede transmission.

Uforholdsmæssigt store virkninger for husholdninger med lavere indkomster

Rapporten fremhæver også en forskel i, hvordan belastningen er fordelt. Husholdninger med lavere indkomster, især dem med eksisterende variabelt forrentede realkreditlån, forventes at blive hårdest ramt.

Og rentetilpasningslån, som afspejler renteændringer mere umiddelbart, udsætter låntagere for betalingschok, når renterne stiger.

Denne risiko er især akut i Spanien og i mindre grad i Italien, hvor flere realkreditlån har variabel rente.

Frankrig og Tyskland har derimod en højere andel af langfristede fastforrentede realkreditlån, hvilket bidrager til at beskytte låntagerne mod ændringer i rentesatserne.

Ændringer i realkreditstrukturen efter finanskrisen

Siden den globale finanskrise i 2008-2009 er udbredelsen af fastforrentede realkreditlån i euroområdet steget. Mange husholdninger, der led under eskalerende betalinger i løbet af den tid, ønskede større stabilitet i deres låneforhold.

Selvom dette skridt har reduceret den umiddelbare virkning af ECB's seneste renteforhøjelser, har det også spredt konsekvenserne over en længere periode, hvilket har gjort konsekvenserne mere langvarige.

På trods af ECB's fortsatte bestræbelser på at styrke økonomien i euroområdet ved at lempe pengepolitikken vil de forsinkede effekter af tidligere renteforhøjelser fortsat reducere forbrugernes forbrug gennem højere afdrag på realkreditlån.

Da mange låntagere står over for renteændringer og en betydelig del af den dæmpende effekt, der stadig venter forude, er ECB's vej til et stærkt opsving fortsat tilsløret af arven fra ECB's inflationsbekæmpende politikker.