Schweiz sænker renten til nul: Kommer negative renter tilbage?

Den schweiziske nationalbank (SNB) sænkede renten med 25 basispoint til 0 % torsdag og uddybede sin dueagtige holdning midt i fornyede bekymringer over deflation og vedvarende styrke i schweizerfrancen.

Det længe ventede træk øger muligheden for, at Schweiz genbesøger negative renter for første gang siden 2022.

"Med dagens lempelse af vores pengepolitik imødegår vi det lavere inflationspres," sagde præsident Martin Schlegel i Zürich.

"Vi vil fortsætte med at overvåge situationen nøje og justere vores pengepolitik, hvis det er nødvendigt," sagde han og tilføjede, at "vi forbliver villige til at være aktive på valutamarkedet efter behov."

Hvorfor står Schweiz over for deflation?

Mens de fleste globale centralbanker fortsat er fokuseret på at tæmme inflationen, skiller Schweiz sig ud.

Forbrugerpriserne i landet faldt med 0,1 % år-til-år i maj på grund af vedvarende disinflationære kræfter.

SNB forsøger nu at bremse en deflationscyklus, der har plaget økonomien i de seneste årtier.

Værdistigningen i schweizerfrancen har været en vigtig drivkraft bag disse deflationstendenser.

Francen ses ofte som en sikker valuta, men har en tendens til at stige i perioder med global økonomisk eller politisk usikkerhed.

Det gør igen importen billigere, hvilket trækker forbrugerprisindekset ned i et land, der er stærkt afhængig af udenlandske varer.

"Som en sikker valuta har schweizerfrancen en tendens til at stige, når der er pres på verdensmarkederne," sagde Charlotte de Montpellier, seniorøkonom hos ING.

SNB adskiller sig fra globale konkurrenter

SNB's rentenedsættelse står i kontrast til den mere forsigtige tone, som andre store centralbanker har anlagt.

Onsdag lod den amerikanske centralbank renten være uændret, og Bank of England forventedes at følge trop.

Den Europæiske Centralbank har for nylig sænket renten og har også signaleret en pause.

Ved at sænke sin benchmarkrente til nul har SNB nu den laveste styringsrente blandt de store udviklede økonomier.

Dette sætter schweiziske banker under fornyet pres, da indtægter fra kundeindskud forsvinder, og udlånsmarginerne falder.

SNB tester også et renteniveau, som det aldrig har brugt før – hverken under dets nedstigning til negativt territorium i 2014 eller under dets exit i 2022.

Økonomer siger, at dette kan markere en overgangsfase forud for et dybere dyk under nul.

Vil Schweiz vende tilbage til negative renter?

Martin Schlegel erkendte, at den nye styringsrente bringer låneomkostningerne "til randen af negativt territorium" og advarede om de potentielle bivirkninger, som et sådant skridt kunne medføre.

"Vi er også opmærksomme på, at negative renter kan have uønskede bivirkninger og giver udfordringer for mange økonomiske aktører," sagde han.

Økonomer hos ODDO BHF forudser endnu en nedsættelse på 25 basispoint allerede i september.

"Tilbagevenden af negative renter har til formål at bremse apprecieringen af schweizerfrancen og øge den indenlandske kredit," sagde firmaet og tilføjede, at SNB kan genindføre undtagelsesmekanismer for at beskytte indenlandske banker.

Nogle analytikere ser endda potentialet for dybere nedskæringer.

Adrian Prettejohn, Europa-økonom hos Capital Economics, fortalte CNBC forud for torsdagens rentebeslutning, at han forventer, at renten vil blive sænket til -0,25 % i år, men bemærkede, at SNB kunne gå endnu lavere.

Valutamarkedsinterventioner er også tilbage på bordet. Selvom SNB undgik sådanne træk i 2023, er det stadig under lup.

Tidligere på måneden tilføjede det amerikanske finansministerium Schweiz til sin overvågningsliste over økonomier for valutapraksis og advarede mod valutamanipulation – en anklage, der tidligere blev rejst under Donald Trumps første embedsperiode.

Inflationsprognoserne nedjusteres, efterhånden som risiciene varer ved

For at øge den dueagtige tone sænkede SNB sine inflationsprognoser over hele linjen.

Den forventer nu, at inflationen i gennemsnit kun vil være 0,2 % i 2025, 0,5 % i 2026 og 0,7 % i 2027 – revideret ned fra tidligere prognoser på henholdsvis 0,4 %, 0,8 % og 0,8 %.

Mens de seneste stigninger i oliepriserne, drevet af spændinger mellem Israel og Iran, kan give en vis lettelse på kort sigt, er de bredere udsigter fortsat svage.

Schweiz' usædvanligt stærke valuta, afdæmpede forbrugerefterspørgsel og skrøbelige globale handel tyder på, at prispresset vil forblive lavt i en overskuelig fremtid.