Europæiske forsvarslagre styrtdykker, da USA slutter sig til Israel i Iran-angreb

En bølge af salg ramte europæiske forsvarsaktier mandag, da investorerne reagerede på, at USA lancerede koordinerede militære angreb på iranske atomanlæg i Fordo, Isfahan og Natanz.

Optrapningen fulgte præsident Donald Trumps meddelelse sidste fredag om, at en beslutning om militær aktion ville blive truffet "inden for de næste to uger".

Den hurtige eksekvering af denne beslutning i weekenden udløste volatilitet på tværs af de globale markeder, hvor frasalget i Europas forsvarssektor stod i skarp kontrast til stigninger i flere amerikanske børsnoterede forsvarsaktier.

Tyske, svenske og franske forsvarslagre fører til tab

Store europæiske forsvarsleverandører oplevede kraftige fald, da handelen åbnede den 10. juni.

Tysklands Rheinmetall faldt 4,13% i den tidlige handel, mens Sveriges Saab faldt 3,25%. Frankrigs Thales faldt også med omkring 5,40%.

Andre navne fulgte den samme nedadgående tendens. Aktierne i Hensoldt og RENK Group i Tyskland registrerede også tab.

Italiens Leonardo og Frankrigs Thales forblev blandt dagens største fald.

Polens Lubawa gik dog imod mønsteret og steg 3,5 % i den tidlige handel, hvilket gjorde det til den eneste større regionale forsvarsaktie, der handlede højere.

Amerikanske forsvarsaktier stiger efter Irans luftangreb

Mens de europæiske forsvarsaktier faldt, oplevede flere USA-baserede forsvarsvirksomheder beskedne stigninger før markedet.

Aktierne i RTX Corporation og Northrop Grumman steg henholdsvis 0,53% og 0,62%, mens L3Harris og General Dynamics steg med henholdsvis 0,34% og 0,90%.

Lockheed Martin oplevede en stigning på 0,42 %. Boeing og General Electric, begge med mere diversificerede operationer, var de eneste amerikanske forsvarsmajorer i minus.

De amerikanske luftangreb involverede indsættelsen af GBU-57 Massive Ordnance Penetrators, udviklet af Boeing.

Bomberne blev leveret ved hjælp af Northrop Grummans B-2 bombefly, hvilket understreger den amerikanske forsvarssektors direkte involvering i offensiven.

Geopolitiske risici ryster globale markeder og valutaer

De amerikansk-ledede angreb intensiverede bekymringerne for en bredere konflikt i Mellemøsten.

Irans parlament reagerede ved angiveligt at godkende lukningen af Hormuzstrædet - et vigtigt maritimt flaskehalspunkt for global oliehandel.

Analytikere hos Maybank advarede om, at et sådant skridt kunne få Iran til at forlade traktaten om ikke-spredning af atomvåben og ophøre med samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur.

På valutamarkederne blev den amerikanske dollar stærkere. Dollarindekset steg 0,3% kl. 8:25 i London.

I mellemtiden forblev traditionelle sikre tilflugtssteder som schweizerfrancen flade, og den japanske yen svækkedes betydeligt og faldt 0,7% i forhold til dollaren, 0,5% mod euroen og 0,7% mod pundet.

Bank of America-analytikere bemærkede, at Japans afhængighed af mellemøstlig olie - over 90 % af dets import - gør yenen særlig følsom over for regionale konflikter.

De tilføjede, at USD/JPY kan tjene som en sikring mod yderligere eskalering.

Bredere markedspåvirkning og oliebekymringer

I hele Europa åbnede de store indeks lavere. Frankrigs CAC 40 førte tabene med et fald på 0,99%, mens Tysklands DAX faldt 0,88%, og Italiens FTSE MIB tabte 1,32%.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks faldt 0,62%, hvor de fleste sektorer var i minus bortset fra olie og gas, som oplevede nogle stigninger midt i stigende råoliepriser.

Jeep-producenten Stellantis oplevede en særlig skarp bevægelse og faldt 1,47% efter at have annonceret et nyt ledelsesteam under administrerende direktør Antonio Filosa.

På markederne i Asien og Stillehavsområdet blev stemningen også dæmpet af geopolitiske spændinger, hvor olieimporterende økonomier som Japan, Sydkorea og Indien stod over for øget pres på grund af energiprisvolatilitet.