EU foreslår klimamål for 2040 med fleksibilitet i kulstofkreditter

Onsdag forventes Europa-Kommissionen at foreslå et EU-klimamål for 2040.

Forslaget vil markere første gang, at lande får lov til at bruge kulstofkreditter fra udviklingslande til at opfylde en begrænset del af deres emissionsmål, ifølge et udkast.

Udkastet til forslaget blev citeret i en Reuters-rapport.

EU's udøvende organ er indstillet på at foreslå et juridisk bindende mål: en reduktion på 90 % i nettodrivhusgasemissioner inden 2040 sammenlignet med 1990-niveauet, ifølge udkastet.

Mål

Dette initiativ har til formål at holde EU på rette spor mod at nå sit primære klimamål om at nå nettonulemissioner senest i 2050.

EU's udkast til forslag bløder imidlertid emissionsmålet på 90 % for visse lande.

Denne ændring kommer efter pres fra flere regeringer, herunder Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Tjekkiet, hvilket førte til inddragelse af fleksibilitet, der ville lette målet.

EU's tidligere emissionsmål var udelukkende baseret på indenlandske nedskæringer.

For 2040-målet kan op til 3 procentpoint dog nås ved at købe kulstofkreditter fra andre nationer via et FN-støttet marked.

Denne tilgang, som er i overensstemmelse med Tysklands erklærede holdning, reducerer de indenlandske industriers nødvendige indsats.

EU's lovforslag angiver, at kulstofkreditter vil blive indført gradvist fra 2036.

Denne lovgivning vil også fastsætte strenge kriterier og standarder med høj integritet sammen med betingelser for oprindelse, timing og anvendelse af disse kreditter.

Det hedder det, at landene også vil have større fleksibilitet i udvælgelsen af, hvilke økonomiske sektorer der bidrager mest til 2040-målet.

Europas forværrede klimaændringer

Europa oplever virkningerne af klimaændringerne mere intenst end noget andet kontinent og opvarmes hurtigst på verdensplan.

Ifølge EU's Copernicus-klimatjeneste opvarmes Europa dobbelt så meget som det globale gennemsnit, hvilket gør det til det hurtigst opvarmede kontinent.

Dette fører til ekstreme hedebølger, der forekommer tidligere og varer længere ind i året.

En nylig hedebølge har udløst udbredte skovbrande og forstyrrelser over hele kontinentet.

På trods af dette har Europas aggressive klimapolitik, der har til formål at bekæmpe stigende temperaturer, ført til interne uenigheder inden for de 27 medlemsblokke.

Nogle europæiske regeringer og lovgivere hævder, at industrier, der allerede kæmper med amerikanske toldsatser og høje energiudgifter, ikke kan bære strengere emissionsregler.

Dette står i kontrast til Europa-Kommissionens udformning af sin klimadagsorden som et middel til at styrke Europas konkurrenceevne og sikkerhed.

Udkastet lød:

Projekter, der ikke giver de ønskede resultater

Projekter, der sigter mod at reducere CO2-udledningen internationalt, såsom skovgenopretning i Brasilien, genererer kulstofkreditter for at sikre finansiering.

Undersøgelser har imidlertid afsløret, at nogle af disse kreditter ikke har givet de miljømæssige fordele, de påstod.

EU's klimavidenskabelige rådgivere har udtrykt modstand mod at medtage udenlandske kulstofkreditter i 2040-målet. De hævder, at tildeling af midler til sådanne kreditter vil forringe investeringer i indenlandske industrier.

2040-målet kræver forhandling og godkendelse fra EU-landene og lovgiverne, en proces, der kan strække sig over flere år.

EU er imidlertid under pres for at forelægge et nyt klimamål for 2035 for FN inden midten af september, et mål, som Kommissionen angiver bør udledes af 2040-målet.