EU indvilliger i en reduktion på 90 % af emissionerne i 2040, men målet udvandes

I forhandlinger i sidste øjeblik nåede EU's klimaministre tidligt onsdag til en foreløbig aftale om et klimamål for 2040, ifølge et udkast til EU-dokument.

Målet blev udvandet, da ministrene skyndte sig at færdiggøre aftalen forud for FN's COP30-topmøde i Brasilien, sagde Reuters i en rapport.

Efter over 18 timers forhandlinger støttede EU's klimaministre uformelt et kompromisforslag om at reducere emissionerne med 90 % inden 2040 i forhold til 1990-niveauet.

Bestemmelser og mål

EU-diplomater bemærkede imidlertid, at planen indeholder bestemmelser, der gør det muligt at svække dette mål.

Aftalen forventes formelt godkendt, når EU's ministre mødes igen senere onsdag morgen.

Diplomater bemærkede, at aftalen har tilstrækkelig støtte og kræver opbakning fra mindst 15 medlemslande, på trods af indikationer på modstand fra nogle få lande, herunder Polen, Tjekkiet og Ungarn.

Ifølge udkastet til EU-aftale, som Reuters har gennemgået, vil det sænkede emissionsmål give nationer mulighed for at købe udenlandske kulstofkreditter for at kompensere for op til fem procent af det påbudte mål om 90 procent emissionsreduktion.

Denne foranstaltning vil effektivt reducere de emissionsreduktioner, der kræves af de europæiske industrier, til 85 %.

For at kompensere for de resterende nedskæringer vil udlandet blive betalt for at opnå disse emissionsreduktioner på Europas vegne.

Anvendelse af CO2-kreditter

I fremtiden fremgår det af udkastet, at EU kan tillade medlemsstaterne at bruge internationale kulstofkreditter til at dække yderligere 5 % af deres krævede emissionsreduktioner i 2040.

Denne bestemmelse har potentiale til at reducere de enkelte landes indenlandske reduktionsmål med yderligere 5 %.

For at undgå at ankomme tomhændet til COP30-klimatopmødet arbejder EU hurtigst muligt på at færdiggøre sit nye klimamål.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal efter planen mødes med andre verdensledere på topmødet den 6. november.

Den spanske miljøminister Sara Aagesen sagde tirsdag til journalister:

For at formilde tøvende lande indeholdt udkastet til kompromis en bestemmelse om, at EU ville bløde op på andre omstridte klimapolitikker.

Dette omfatter udsættelse af den planlagte lancering af et kommende EU-kvotemarked i et år og flytning af startdatoen til 2028.

Modstand mod politikken er kommet fra Polen og Tjekkiet, som er bekymrede over potentielle stigninger i brændstofpriserne.

Ifølge nyhedsrapporten var landene splittede med hensyn til graden af fleksibilitet for kulstofkreditter.

Frankrig og Portugal anmodede om en fleksibilitet på 5 %, mens Polen og Italien anmodede om 10 %. Omvendt var Spanien og Nederlandene imod enhver yderligere nedsættelse af målet.

Opposition

En modreaktion fra industrier og visse regeringer, der er skeptiske over for Europas evne til at finansiere ambitiøse klimaforanstaltninger sammen med forsvars- og industrimål, har ført til udvanding af emissionsreduktionsmålet.

Europa-Kommissionen havde oprindeligt fremsat et reduktionsmål på 90 %, der tillod en maksimal andel på 3 % fra kulstofkreditter.

Den polske viceklimaminister Krzysztof Bolesta blev citeret i rapporten for at sige tirsdag:

Det oprindelige mål på 90 % blev mødt med modstand fra lande som Polen, Italien og Tjekkiet.

De anså målet for at være for restriktivt for deres indenlandske industrier, som allerede står over for udfordringer fra høje energiomkostninger, mere overkommelig kinesisk import og amerikanske toldsatser.

Holland, Spanien og Sverige er blandt de lande, der begrundede deres ambitiøse mål ved at citere den stigende hyppighed af ekstremt vejr og nødvendigheden af at fremskynde den indenlandske produktion af grønne teknologier for at konkurrere med Kina.

Uafhængige klimavidenskabelige rådgivere for EU har advaret om, at køb af udenlandske CO2-kreditter kan omdirigere vigtige investeringer væk fra europæiske industrier.