Den globale geotermiske investering forventes at stige med 20% årligt frem til 2030, drevet af regional efterspørgsel

De globale investeringer i geotermisk energi forventes at eksplodere, med investeringsudgifter (capex), der forventes at stige med cirka 20 % årligt frem til 2030, ifølge den seneste analyse fra Rystad Energy.

Den voksende momentum i geotermisk energi, som udnytter varme fra jordens dybder, udvider dens rækkevidde ud over etablerede centre i Sydøstasien og USA.

En gradvis stigning i interessen på tværs af nye regioner, især i Afrika og Europa, diversificerer gradvist den globale aktivitet.

På trods af denne udvidelse forbliver fordelingen af udgifter på tværs af udviklingsfaser—herunder boring, overfladefaciliteter og dampskibsinfrastruktur—ensartet, hvilket afspejler stabile omkostningsstrukturer.

Investeringsallokeringer og nøglerisici

"I USA drives væksten af udvidelsen af forbedrede geotermiske systemer (EGS) og stigende efterspørgsel efter baseload-strøm fra datacentre," sagde Alexandra Gerken, vicepræsident for analyse af nye energier hos Rystad Energy, i rapporten.

De samlede nuværende udgifter fordeles således: lidt over halvdelen afsættes til overfladefaciliteter, anslået 47 % går til underjordisk arbejde, og cirka 2 % går til aktiviteter før den endelige investeringsbeslutning (FID), ifølge Rystads estimater.

Denne omkostningsstruktur er et definerende træk ved geotermisk udvikling, da fordelingen forbliver stort set ensartet på de fleste markeder.

Selvom andelen, der afsættes til arbejde før den endelige investeringsbeslutning (FID), er relativt lille, udgør det en betydelig risiko, fordi tidlig efterforskning er den afgørende faktor for, om et projekt fortsætter eller helt stoppes.

Den ensartede karakter af projekttidsplaner og finansieringsbehov på tværs af forskellige regioner skyldes en ensartet omkostningsfordeling, på trods af en samlet stigning i aktiviteten.

"Sektorens langsigtede potentiale inden for køleapplikationer vokser også, et marked der forventes at vokse sammen med global datacenteraktivitet, der er mindre overvejet," sagde Gerken.

Forskellige regionale udrulningsmønstre

Geotermiske udrulningsmønstre varierer betydeligt fra kontinent til kontinent.

Europa fokuserer primært på fjernvarme, drevet af stærke mål for afkarbonisering og etableret kommunal varmeinfrastruktur, hvilket fører til et markedsfokus på undergrundsudvikling trods lavere omkostninger til overfladeinfrastruktur.

Omvendt koncentrerer Asien (især Indonesien) og Nordamerika sig om elproduktion fra geotermiske kilder, hvilket afspejler deres høje efterspørgsel efter baseload-el og rige geologiske ressourcer.

Denne forskel i fokus påvirker investeringsmønstre og efterspørgselsbalancen mellem bore- og overfladekraftværker, hvor Asien og Nordamerika viser en mere jævn fordeling end Europa.

"Ud over regionale forskelle i udrulning vinder geotermisk energis rolle som en ren, pålidelig kilde til baseload-energi stadig vigtigere," sagde Rystad Energy i rapporten.

Enhanced Geothermal Systems (EGS)-teknologi udvider potentialet for ren energiproduktion og tilbyder stabil baseload-varme, fordi den kun kræver varm sten, hvilket reducerer afhængigheden af naturlige akviferer.

Ud over strøm og varme har EGS også langsigtet potentiale for køleapplikationer.

For eksempel er der pilotprojekter i gang i Mellemøsten for at undersøge brugen af det i datacentre, herunder UAE's G2COOL-projekt, som er landets første geotermiske køleanlæg.

Rystad Energy udførte yderligere forskning ved brug af en bottom-up-metode til at analysere individuelle geotermiske aktiver.

Denne tilgang fokuserer på de specifikke omkostningselementer for hvert aktiv, såsom boring, udstyr og overfladeinfrastruktur, i stedet for at fokusere på de samlede projektomkostninger eller udvikling af undergrunden.

Omkostningsmålinger

Geotermiske projekter anvendes typisk til enten fjernvarme eller elproduktion.

Geotermisk energi er bemærkelsesværdigt en nøgleressource til at levere ren baseload-strøm og tilbyder en konstant og pålidelig energiforsyning.

Investeringsomkostninger for energiprojekter måles ofte i "dollars per watt", hvilket afspejler den kapital, der kræves for at generere en enkelt watt energi.

Baseret på denne målemetode udgør fjernvarmeprojekter typisk omkring halvdelen af investeringen i geotermiske kraftværker.

Denne betydelige omkostningsforskel skyldes, at varmesystemer ikke kræver dyre turbinesæt eller den komplekse overfladeinfrastruktur, der er nødvendig for elproduktion.

Derfor koster geotermiske kraftprojekter, med deres mere omfattende faciliteter og indviklede design, cirka 6 dollars pr. watt, sammenlignet med cirka 3 dollars pr. watt for fjernvarme.

"Disse omkostningsforskelle er vigtige for beslutningstagere, investorer og udviklere, når de vurderer projektets gennemførlighed, vælger teknologier og planlægger langsigtet geotermisk udvikling," sagde Rystad.