Forklaret: Hvorfor står USA over for endnu en trussel om regeringsnedlukning?

USA står igen over for en regeringsfinansieringsfrist, og denne gang er brændpunktet et dødeligt skyderi hundrede kilometer fra Washington.

Efter at føderale immigrationsagenter skød og dræbte den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti i Minneapolis i weekenden, siger senatets demokrater, at de vil blokere nye midler til Department of Homeland Security.

Udviklingen kan markant øge sandsynligheden for, at dele af den amerikanske regering lukker ned, når finansieringen udløber den 30. januar.

Hvad der skete: udløser, politik og uret

Det umiddelbare brændpunkt er skyderiet i Minneapolis.

Føderale immigrationsagenter skød Pretti under en operation i byen, den anden dødelige konfrontation med føderale betjente i Minnesota denne måned.

De efterfølgende hændelser har udløst protester og en bølge af kritik rettet mod Immigration and Customs Enforcement (ICE) og Border Patrol, som begge hører under Department of Homeland Security (DHS).

Senatets demokratiske leder Chuck Schumer truer sammen med et stigende antal demokratiske senatorer med at blokere udgiftspakken, hvis den fortsætter med at finansiere DHS uden nye begrænsninger på immigrationshåndhævelsen.

Deres bundlinje er enkel: enten udelader DHS fra det bredere lovforslag og kæmper om det separat, eller omskriver finansieringsformuleringen til at inkludere hårdere reformer.

Den proceduremæssige realitet er, at Repræsentanternes Hus allerede har vedtaget en pakke på cirka 1,2 billioner dollars, der finansierer DHS samt Pentagon og de store indenrigsministerier.

Den pakke ligger nu i Senatet, og fristen nærmer sig: lovgiverne skal godkende den, før pengene til disse myndigheder løber ud ved midnat fredag den 30. januar.

Men at flytte det er ikke så ligetil som en simpel afstemning. Ifølge Senatets regler kræver de fleste store udgiftsforslag 60 stemmer for at klare forhindringen.

Republikanerne kontrollerer 53 pladser, så de skal have mindst syv demokrater med for at få det igennem.

Schumers løfte om at nægte disse stemmer har forvandlet det, der lignede en rutinemæssig afslutning, til en reel risiko for nedlukning.

Hvad en delvis nedlukning ville betyde, og hvordan det stadig kunne undgås

Dette ville ikke være en gentagelse af sidste års fuldskala 43-dages nedlukning.

Store dele af den føderale regering finansieres allerede under separate lovforslag, herunder Department of Agriculture, Veterans Affairs, den lovgivende gren og agenturer som Environmental Protection Agency og Handelsministeriet.

Disse operationer ville fortsætte, selv hvis forhandlingerne igen faldt fra hinanden.

Et finansieringssvigt nu ville i stedet ramme de agenturer, der stadig er afhængige af den endelige pakke.

Det sætter nøgleafdelinger i skudlinjen: DHS, som fører tilsyn med ICE, grænsepatruljen, Transportation Security Administration (lufthavnskontrol) og dele af FEMA.

I praksis ville mange "essentielle" medarbejdere, fra lufthavnssikkerhedsvagter til grænsepatruljeagenter, stadig møde op til tjeneste, men uden løn, indtil Kongressen har besluttet det.

Den politiske matematik er knivskarp, da en lille blok af moderate demokrater i Repræsentanternes Hus allerede sluttede sig til republikanerne for at vedtage DHS-finansieringsloven i sidste uge.

Men Senatet er en anden historie. Flere demokrater, som tidligere hjalp med at afslutte nedlukninger, advarer nu om, at de vil stemme nej, medmindre den nuværende DHS-formulering ændres.

Det giver dem forhandlingsstyrke til at presse på for reformer, men øger også risikoen for, at den bredere finansieringspakke går i stå.