Indiske raffinaderier mærker smerterne, da råolie bryder over $100 pr. tønde

Aktier i indiske raffinaderier styrtdykkede mandag, da eskalerende spændinger fra den udvidede USA‑Israel‑krig med Iran pressede Brent‑priserne mod et fireårigt højdepunkt på $120 pr. tønde og rejste bekymring om raffinaderiernes umiddelbare indtjeningsudsigter.

Aktier i statejede Indian Oil, Hindustan Petroleum Corporation Ltd og Bharat Petroleum Corporation Ltd oplevede markante fald.

Indian Oil faldt 6,6%, HPCL sank 7,5%, og BPCL faldt 7,1%.

Disse fald satte dem på vej mod deres kraftigste nedture i over et år.

Brent‑prisen på råolie steget dramatisk, toppede ved $119,46 pr. tønde med en stigning på 26% og blev sidst handlet op 25% til $115,32.

Tilsvarende steg prisen på West Texas Intermediate‑råolie til et højdepunkt på $119,43 pr. tønde og blev sidst handlet til $113,35 pr. tønde, op 24,7%.

Begge benchmarks rørte ved deres højeste niveauer siden begyndelsen af Rusland‑Ukraine‑krigen i 2022.

Brent krydsede det trecifrede niveau for første gang siden august 2022.

Markedsnedgraderinger og indeksfald

Det kraftige prishop forventes ifølge UBS at påvirke oliehandelsvirksomheder (OMC'er) som IOC, BPCL og HPCL negativt.

Det skyldes, at disse selskaber er negativt eksponerede over for stigningen, eftersom deres salg af diesel og benzin væsentligt overstiger deres egen produktion.

UBS vurderer salg‑til‑produktion‑forholdene for IOC og BPCL til 1:2 og for HPCL til 2:2, ifølge en Reuters‑rapport.

Mæglervirksomheden nedgraderede sine anbefalinger for flere olieselskaber, hvilket førte til et markant fald på markedet.

Den sænkede Indian Oil Corporation (IOC) og BPCL til "neutral" og ændrede sin vurdering af HPCL fra "køb" til "sælg".

Denne handling medførte et kraftigt fald i de relaterede indekser.

Nifty oil and gas‑indekset faldt 3,0%, og energiindekset faldt 2,6% ved skrivetidspunktet. Til sammenligning gled benchmarkindekset Nifty 50 2,8% ned.

Siden det USA‑israelske angreb på Iran den 27. februar har olie‑ og gasindekset oplevet et fald på 6,6%.

Citi har udsendt en advarsel om raffinaderiernes indtjeningers sårbarhed og understreget, at deres præstation i høj grad vil afhænge af varigheden af den nuværende geopolitiske ustabilitet.

Geopolitiske sårbarheder og forsyningsudsigter

Bankgiganten fremhævede betydelige risici, især en potentiel lukning af Hormuzstrædet og en eventuel standsning af Qatars LNG‑produktion.

Disse to kilder er afgørende og forsyner cirka halvdelen af Indiens samlede råolie‑ og LNG‑import.

Desuden advarede Citi om, at enhver forstyrrelse, der varer længere end den én måned, der i øjeblikket er indregnet i priserne, kan kraftigt begrænse LNG‑markederne.

Mæglervirksomheden pegede på lave europæiske lagerniveauer, der forventes i oktober 2026, hvilket øger faren for pludselige og dramatiske, eller "ikke‑lineære", prisstigninger.

"Selv hvis gennemstrømningen gennem Hormuzstrædet begynder at genoptage, vil det tage tid, før upstream‑produktionen kan øges," sagde Warren Patterson, chef for råvarerstrategi hos ING Group, i en note.

"Kombinationen af disse produktionsstop og manglende tegn på de‑eskalering i krigen betyder, at markedet aggressive må indprise en langvarig forsyningsforstyrrelse."

Oliepriserne er indstillet på at stige yderligere, medmindre olietransporter genoptages gennem Hormuzstrædet.

Selvom råolie handler over $100 pr. tønde og forsyningerne strammes, har hverken Det Internationale Energiagentur (IEA) eller Den Europæiske Union endnu anbefalet at trække på statslige oliebeholdninger.

IEA oplyste, at der p.t. ikke er planer om en koordineret frigivelse.

EU rådgav på samme måde medlemslandene om, at en sådan handling ikke er umiddelbart nødvendig.

Dog, idet udviklingen i Mellemøsten påvirker markedet, meldte rapporter i sidste uge, at den japanske regering overvejer at anvende sine reserver, hvilket tyder på, at presset for frigivelser af reserver sandsynligvis vil intensivere.