Morgenbriefing: Olie stiger mod $120, asiatiske markeder styrtdykker

De globale finansielle markeder åbnede ugen under hårdt pres, da den eskalerende konflikt i Mellemøsten udløste en kraftig stigning i oliepriserne og rystede investorernes tillid verden over.

Asiatiske aktier faldt kraftigt, den amerikanske dollar styrkede sig, efterhånden som investorer søgte likviditet, og kryptovalutaer trak sig tilbage i en generelt risikoavers stemning.

Lukningen af Hormuzstrædet og produktionsforstyrrelser i Gulfen pressede oliepriserne markant op og gav anledning til frygt for genopblussen af inflation og en potentiel afmatning i den globale vækst.

Samtidig fortsatte politiske udviklinger relateret til krigen, herunder udtalelser fra USA's præsident Donald Trump, med at forme det geopolitiske udsyn.

Asiatiske markeder falder, da oliechok forstærker inflationsfrygten

Asiatiske aktier faldt markant mandag, da investorer reagerede på stigningen i energipriserne og risikoen for langvarig geopolitisk ustabilitet.

Japans Nikkei faldt 6,8% efter allerede at have tabt 5,5% i den foregående uge, hvilket afspejler landets sårbarhed som storimportør af olie og gas.

Sydkoreas Kospi faldt op til 8%, og udvidede tab på mere end 10% registreret i den foregående uge.

Kinas blue-chip-indeks CSI 300 faldt 1,6%.

Landet, som ligeledes er en stor olieimportør, har betydelige råoliereserver, der delvist kan dæmpe den umiddelbare effekt.

Analytikere advarede om, at stigningen i energipriserne kan få bredere økonomiske konsekvenser.

"Den globale økonomi er fortsat afhængig af den koncentrerede strøm af mellemøstlig olie og naturgas gennem Hormuzstrædet," sagde Bruce Kasman, cheføkonom hos JPMorgan.

"I nærmeste scenario er der en kortsigtet stigning mod $120 bbl efterfulgt af en afdæmpning, efterhånden som konflikten snart løser sig," tilføjede han. "Men uden en klar og afgørende politisk løsning forventes Brent-råoliepriserne at stabilisere sig på et forhøjet niveau omkring $80 bbl frem til midten af året."

Kasman sagde, at et sådant scenarie kunne reducere den globale økonomiske vækst med omkring 0,6% i første halvår og presse forbrugerpriserne op med cirka 1%.

Bitcoin falder, da investorer går i defensiven

Kryptovalutamarkederne afspejlede også den forsigtige stemning.

Bitcoin faldt til sit laveste niveau i omkring en uge under den tidlige asiatiske handel og faldt op til 2,36% til $65,633, før den stabiliserede sig over $67,000 senere i sessionen.

Analytikere sagde, at stigende oliepriser og inflationsbekymringer bidrog til den risikoaverse stemning.

Kapitalstrømmene til ETF'er er også blevet negative i de seneste måneder.

US-noterede spot-Bitcoin-ETF'er har registreret næsten $6 billion i nettoudstrømninger siden november, ifølge data indsamlet af Bloomberg.

Olieprisstigning intensiverer spændinger på de globale markeder

Oliepriserne steg drastisk, da krigen forstyrrede produktion og skibsruter i hele Mellemøsten.

Brent crude jumped as much as 29% til $119.50 pr. tønde på et tidspunkt, hvilket markerer den største intradagbevægelse siden april 2020.

På skrivningstidspunktet handlede Brent omkring $115.99.

West Texas Intermediate-olie steg omkring 26% til over $115 pr. tønde.

Rallyet afspejler voksende bekymring over forsyningsforstyrrelser, efter at tanktrafikken gennem Hormuzstrædet reelt standsede.

Den smalle farvand håndterer normalt cirka en femtedel af de globale olieforsendelser.

Store producenter er begyndt at reducere produktionen, da lagrene fyldes som følge af blokerede eksportveje.

Kuwait har reduceret produktionen og raffinaderidriften, mens De Forenede Arabiske Emirater også har skåret ned på offshore-produktionen.

Irak har oplevet en endnu skarpere effekt.

Produktionen fra landets tre vigtigste sydlige oliefelter er faldet med omkring 70% til cirka 1,3 millioner tønder om dagen fra omkring 4,3 millioner tønder om dagen før konflikten.

Analytikere advarer om, at situationen kan forværres, hvis eksportflaskehalse fortsætter, hvor JPMorgan anslår, at nedlukninger af produktionen i Mellemøsten kan overstige 4 millioner tønder om dagen i de kommende uger.

Trump signalerer fælles beslutning med Netanyahu om tidslinjen for krigen med Iran

Politiske udviklinger omkring konflikten fortsætter med at påvirke markedsstemningen.

USA's præsident Donald Trump sagde, at en beslutning om, hvornår krigen med Iran skal afsluttes, ville blive truffet i fællesskab med Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

"Jeg tror, det er gensidigt… en smule. Vi har talt sammen. Jeg vil træffe en beslutning på det rette tidspunkt, men alt vil blive taget i betragtning," sagde Trump.

Trump forsvarede også den økonomiske påvirkning af stigende oliepriser og beskrev dem som en midlertidig omkostning ved konflikten.

En stigning i 'kortfristede oliepriser' var en 'meget lille pris at betale' for at ødelægge Irans nukleare trussel, sagde Trump og tilføjede, at priserne vil falde hurtigt 'når ødelæggelsen af Irans nukleare trussel er ovre.'

Han roste også Netanyahus lederskab under krigen.

"Bibi har gjort et fremragende stykke arbejde. Han har været en krigstidspremierminister. Vi har arbejdet sammen. Vi har ødelagt et land, som ville have ødelagt Israel. Det ville have ødelagt Israel, hvis jeg ikke havde været til stede."