Kan Iran udløse et chok på det amerikanske obligationsmarked? Wall Street er på kanten

De globale aktiemarkeder rystes allerede af krigens eskalering i Mellemøsten, og Irans seneste advarsler har forværret disse spændinger.

Det iranske parlamentsformand Mohammad Bagher Ghalibaf sagde, at “finansielle enheder, der finansierer det amerikanske militærbudget”, bør behandles som legitime mål.

Advarslen nævner ikke eksplicit innehavere af Treasury-obligationer, men er bred nok til at skabe usikkerhed blandt investorer.

Udviklingen får det amerikanske obligationsmarked, der længe har været betragtet som verdens standardtilflugtssted i en krise, pludselig til at fremstå mindre trygt.

I de seneste uger ser vi et klart brud i trenden, idet Treasury-obligationer er blevet solgt, i takt med at krigens intensitet stiger.

Treasury-renter udfordrer status som sikker havn

Det tydeligste tegn på dette skift er bevægelsen i renten på 10-årige Treasury-obligationer.

Benchmark-renten var omkring 4.05% den 2. marts, steg til 4.21% den 11. marts og nåede 4.39% den 20. marts.

Det er en usædvanligt kraftig stigning for en aktivklasse, der normalt drager fordel af efterspørgslen efter sikre havne under geopolitiske chok.

Den primære årsag bag trenden er de stigende oliepriser.

Oliepriserne steg kraftigt i kølvandet på de tilspidsede spændinger i Mellemøsten, og i slutningen af marts blev krigen ikke længere betragtet som en afgrænset regional begivenhed, men som en direkte trussel mod den globale inflation.

Inflationsforventningerne har også afspejlet det pres.

Den 10-årige Treasury breakeven-rate, et nøje fulgt markedsmål for fremtidig inflation, steg til omkring 2.37% til 2.40% i midten af marts fra 2.25% ved udgangen af februar.

SGH Macro Advisors’ Sassan Ghahramani fortalte Reuters, at Iran muligvis kan forsøge sig med “brændt jord”-taktikker designet til at skade den globale økonomi og tvinge en afslutning på krigen.

“Brændt jord”-taktikker betyder bevidst at ødelægge kritisk infrastruktur, ressourcer eller forsyningssystemer, så den globale økonomi ikke kan fungere normalt.

En gældsfælde midt i krigen

Det spørgsmål kommer på et særligt skrøbeligt tidspunkt for de amerikanske offentlige finanser.

Den nationale gæld udgjorde over $38.5 trillion i januar, og CBO-tilknyttede prognoser citeret i januar satte nettorenteudgifterne for regnskabsåret 2026 til omkring $1.039 trillion.

Tallet overstiger med god margin udgifterne til national sikkerhed, og her begynder krigs- og gældshistorierne at nære hinanden.

Højere oliepriser løfter inflationsforventningerne, hvilket presser Treasury-renterne op, og højere renter gør det dyrere for Washington at finansiere både sin eksisterende gæld og eventuelle nye militære forpligtelser.

Første kvartal af regnskabsåret 2026 gav allerede et forvarsel.

Nettorenteudbetalingerne udgjorde $270.3 billion i perioden oktober til december, lidt over de $266.9 billion den føderale regering brugte på forsvar.

Wall Streets næste udfordring

Wall Street er urolig, fordi dette ikke er det sædvanlige krisescenarie.

Aktier er allerede blevet rystet af krigen, oliepriserne forbliver forhøjede, og Treasury-renterne har bevæget sig i en retning, der antyder, at investorer kræver større kompensation.

Ian Bremmer, præsident for Eurasia Group, sagde i et Bloomberg Television-interview, at Iran-krigen endnu ikke var “prissat ind” i markederne.

Advarslen rammer især hårdt på obligationsmarkedet, hvor det næste chok måske ikke kommer fra en udeblevet kuponbetaling, men fra den simple erkendelse af, at geopolitik nu kan ramme Amerikas finansieringsomkostninger.