IMF nedjusterer væksten i fremvoksende økonomier til 3,9% på grund af inflation og konflikt

Den Internationale Valutafond (IMF) reviderede tirsdag sin vækstudsigter ned for fremvoksende og udviklingsøkonomier i 2026 og pegede på stigende energi- og fødevarepriser samt usikkerhed som følge af konflikten i Mellemøsten.

IMF forventer nu, at disse økonomier vokser med 3,9% i 2026, ned fra det tidligere skøn på 4,2% i januar.

Nedjusteringen understreger det voksende pres på lande, der er mere eksponerede over for råvareprisshocks, valutafluktuationer og skift i investorstemning.

IMF bemærkede, at den økonomiske effekt af krigen vil variere afhængigt af afstanden til konflikten, handels- og finansielle forbindelser, afhængighed af remitteringer og energiuafhængighed.

IMF advarede om, at beslutningstagere står over for svære valg, idet inflationspresset stiger, mens væksten aftager.

"De nuværende kamphandlinger i Mellemøsten medfører umiddelbare politiske afvejninger: mellem bekæmpelse af inflation og bevarelse af vækst og mellem støtte til dem, der er ramt af de stigende leveomkostninger, og genopbygning af finanspolitiske buffere," skrev IMF i sin opdatering af World Economic Outlook.

Rapporten understregede, at vareimporterende fremvoksende økonomier med allerede eksisterende sårbarheder er i størst risiko.

Højere importregninger, svagere valutaer og reducerede kapitalindstrømninger kan yderligere drive inflationen og øge finansielt pres.

Baseline Outlook Hinges on Contained Conflict

IMF’s prognoser bygger på et relativt optimistisk scenarie, hvor konflikten forbliver indkapslet og kortvarig.

Forstyrrelser forventes at aftage i midten af 2026 under denne baseline-antagelse.

Den globale långiver advarede dog om, at en bredere eller længerevarende konflikt markant kunne forværre udsigterne.

Vedvarende høje olie- og gaspriser ville fordybe de økonomiske skader på tværs af fremvoksende markeder.

IMF fremhævede betydelige regionale forskelle inden for fremvoksende økonomier.

Fremvoksende og udviklingsøkonomier i Asien forventes fortsat at være den hurtigst voksende region, men væksten forventes at bremse til 4,9% i 2026 fra 5,5% i 2025.

Kinas vækstskøn for 2026 blev en smule reduceret til 4,4%, mens Indien skiller sig ud som en undtagelse.

Indiens vækstforventning blev marginalt hævet til 6,5%, understøttet af toldlempelser og momentum fra 2025.

Middle east and Central Asia bear the brunt

Den største økonomiske påvirkning forventes i de regioner, der ligger tættest på konflikten.

IMF skar kraftigt i sit vækstskøn for Mellemøsten og Centralasien i 2026 med 2,0 procentpoint til 1,9%.

For den snævrere region Mellemøsten og Nordafrika forventes væksten nu kun at nå 1,1% i 2026, hvilket er en af de største nedjusteringer.

Fremskrivninger på landeplan viste også betydelige ændringer. Saudi-Arabiens vækstudsigter blev sat ned til 3,1%, mens Irans prognose blev dramatisk reduceret til -6,1%.

Egyptens vækst forventes at aftage til 4,2%, hvilket afspejler presset på vareimporterende økonomier.

Mixed outlook across other regions

Sub-Sahara Afrika forventes at opleve en moderat afmatning, med vækst projiceret til 4,3% i 2026. Dog kan olieimporterende lande uden stærke ressourcebuffere blive hårdere ramt.

I kontrast hertil så Latinamerika og Caribien en mindre opjustering.

Væksten i regionen forventes nu at nå 2,3% i 2026, understøttet af eksportører som Brasilien, der drager fordel af højere oliepriser.

Japan outlook and policy path

IMF sagde, at man forventer, at Bank of Japan fortsætter med gradvist at hæve renten, omend i et lidt hurtigere tempo end tidligere antaget.

"I Japan forventes den pengepolitiske rente gradvist at stige, i et lidt stejlere tempo end antaget i oktober 2025, mod et neutralt niveau på omkring 1,5%," skrev IMF i sin World Economic Outlook-rapport.

Japans økonomiske vækst forventes at aftage til 0,7% i 2026 efter en ekspansion på 1,2% i 2025.

Inflationen forventes at moderere og konvergere mod BOJ’s 2% mål inden 2027.

Dog komplicerer stigende oliepriser relateret til konflikten i Mellemøsten Japans genopretning og den pengepolitiske vej.

Højere brændstofomkostninger bidrager til inflationspresset samtidig med, at de lægger tungt på en økonomi, der er stærkt afhængig af energimports.

Markederne følger nu tæt Bank of Japans kommende møde om pengepolitikken, men forventningerne til en snarlig renteforhøjelse er svækket i lyset af vedvarende geopolitisk usikkerhed.