UAE forlader OPEC i skelsættende træk — Hormuz-krise spærrer frigjort olie

I et skelsættende træk for det globale oliemarked har De Forenede Arabiske Emirater bekræftet deres udtræden af OPEC og OPEC+, gældende fra 1. maj. 

Trekket, der blev annonceret tirsdag af landets statslige nyhedsbureau WAM, afslutter næsten seks årtiers medlemskab og fjerner kartellets tredjestørste producent, hvilket markerer et af de mest betydningsfulde udtrædelser i OPECs historie.

Markedet var allerede sårbart, da meddelelsen kom.

Dette er den niende uge af Iran-krigen, Hormuzstrædet er reelt lukket, og oliepriserne har konsekvent handlet over $100 og nogle gange omkring $110.

På tidspunktet for skrivelsen lå den mest handlede Brent-oliekontrakt på Intercontinental Exchange på $110,91 per tønde, op 2,4% fra sidste lukkekurs. 

Utilfredshed med kvoter og diplomatisk spænding

UAE's længe ulmende utilfredshed med sin OPEC+-produktionskvote, i høj grad dikteret af Saudi-Arabien, havde eskaleret. 

På trods af en kapacitet på over 4 millioner tønder om dagen (bpd) og et ambitiøst mål om, at ADNOC når 5 millioner bpd inden 2027, har Abu Dhabi under aftalen været begrænset til en produktion på cirka 3 millioner bpd.

Denne begrænsning står i væsentlig konflikt med landets strategiske markedsmål.

Den diplomatiske spænding nåede et bristepunkt på grund af konflikten i Yemen.

Forholdet mellem de to golfmagter forværredes, efter at saudiske styrker opsporede en påstået UAE-tilknyttet våbenforsendelse med destination det sydlige Yemen, en handling der blev fulgt af luftangreb mod havnen i Mukalla. 

Abu Dhabi har afvist at have forsynt separatister.

“Denne beslutning følger en omfattende gennemgang af UAE's produktionspolitik samt dets nuværende og fremtidige kapacitet og er baseret på vores nationale interesse og vores forpligtelse til effektivt at bidrage til at imødekomme markedets presserende behov,” sagde UAE's Ministerium for Energi og Infrastruktur i en erklæring.

Abu Dhabis strategiske vending placerer landet som en ligestillet aktør i forhold til OECD-økonomier, adskilt fra andre medlemmer af kartellet.

Dette understreges af et $100 billion clean energy-partnerskab med Washington og en national forpligtelse til netto-nuludledning i 2050, hvilket gør et fortsat OPEC-medlemskab stadig sværere at forene.

Begrænset umiddelbar effekt, betydende langsigtet trend

Den umiddelbare effekt af sådan en exit på det globale oliemarked vil dog sandsynligvis være mindre betydningsfuld, end overskrifterne antyder.

Selvom et udtræden teoretisk frigør UAE's produktionskapacitet, består der praktiske begrænsninger.

På grund af den igangværende Hormuz-krise er størstedelen af denne potentielle produktion i øjeblikket ude af drift. 

US Energy Information Administration (EIA) anslår, at golfstaterne samlet idled omkring 9,1 millioner tønder om dagen i april, hvilket understreger, at UAE ikke kan pumpe olie, det ikke kan transportere.

Den mere betydningsfulde effekt ligger dog i den langsigtede trend med medlemmer, der træder ud, fulgt af eksempler som Qatar (2019), Ecuador (kort efter Qatar), Indonesien (suspendede medlemskab i 2016) og Angola (2023).

“Efter sit exit vil UAE fortsætte med at handle ansvarligt og bringe yderligere produktion på markedet i et gradvist og afmålt tempo, i takt med efterspørgsel og markedsforhold,” lyder det i erklæringen. 

“Denne beslutning ændrer ikke UAE's forpligtelse til global markedstabilitet eller dets tilgang baseret på samarbejde mellem producenter og forbrugere. Snarere øger den UAE's evne til at reagere på markedets udviklende behov.”

Kartellet står over for en stor udfordring med tabet af et grundlæggelses-era-medlem og dets tredjestørste producent midt i en igangværende konflikt, hvilket lægger pres på Saudi-Arabien og Rusland for at opretholde gruppesammenhængen.

En potentiel udtræden fra UAE blev tidligere identificeret af Baker Institute som en betydningsfuld begivenhed, der advarede om, at det ville være "det mest højprofilerede udtræden fra gruppen til dato, der overskygger Quatars exit i 2019."

Historisk har OPEC vist modstandskraft og overvundet betydelige interne konflikter, herunder Iran-Irak-krigen, kollapset i Venezuelas produktion og 2020-priskrigen mellem Saudi-Arabien og Rusland.