AI-rally løfter Wall Street i april, mens Europa mister momentum

April viste sig at blive en ekstraordinær måned for aktiegevinst­er. Men ikke overalt.

Efter en kraftig rebound efter marchs salgspres udløst af krigen mellem USA og Iran, mistede de europæiske og britiske aktieindeks hurtigt opadgående momentum.

På trods af den midlertidige våbenhvile trak investorer sig tilbage, da Hormuzstrædet reelt forblev lukket og kontrolleret af Teheran, og energipriserne steg kraftigt.

For amerikanske aktieindeks, især S&P 500 og det teknungede NASDAQ, var situationen en anden. De steg henholdsvis 13% og 19% og ramte en række rekordniveauer.

Small-cap-indekset Russell 2000 steg også omkring 13% og nåede eget rekordniveau, før det trak sig tilbage i sidste uge af april. Dow underpræsterede.

Men hen imod sidste handelsdag i måneden var også Dow på vej mod tocifrede gevinster.

Den drivende kraft i rallyet var tech, og i særdeleshed halvlederaktier samt aktier tæt på AI-udvikling.

Philadelphia Semiconductor Index (SOX) steg omkring 44% i april.

Inden for indekset var Intel den store stjerne og steg med over 120%.

Verdens største selskab målt på markedsværdi, NVIDIA, kom ikke engang blandt de fem største vindere i SOX.

Alligevel steg det med mere end 20% i løbet af måneden. For langt for hurtigt? Måske.

Men det er her momentum er, og tradere elsker at følge strømmen.

Hvad betyder det, hvis værdiansættelser historisk set virker høje, når fremtiden er ukendt — ligesom AI's profitpotentiale?

Det tilsyneladende ustoppelige bull-marked i chipaktier har overbevist mange tradere om at gå med efterspillet.

Og indtil videre har det vist sig at være det rigtige træk. Det har lønnet sig at købe ved korrektioner siden oktober 2022, så hvorfor skulle det ikke virke nu?

Tech-aktier, og måske USA generelt, opfattes som i vid udstrækning isolerede fra krigens værste virkninger og lukningen af Hormuzstrædet.

USA er i høj grad selvforsynende med energi, og hvad det eventuelt mangler af kemikalier til gødning og helium, som er vitalt for chipproducenter, kan det sandsynligvis skaffe fra nabolandene Canada og Mexico.

Desuden varer krige ikke evigt, og terminsmarkedet for råolie priser fortsat betydeligt lavere niveauer ind ved årets udgang.

Jo længere man bevæger sig ind i ukendt terræn, desto mere usikkert kan det blive.

Men USA er som regel optimistisk, og købere er sjældent bekymrede for, at de måske køber på toppen.

Til deres fordel har indtjeningssæsonen for første kvartal været usædvanligt stærk.

Af de S&P 500-selskaber, der indtil videre har rapporteret, har over 80% slået forventningerne til både indtjening og omsætning.

Derudover viser FactSet, at S&P 500's år-til-år vækst i indtjening ligger over 15% og er på vej mod sjette kvartal i træk med tocifret vækst.

Oven i det er profitmarginerne robuste takket være de amerikanske tech-giganters skalerbarhed.

Seks af 'Mag 7'-selskaberne har nu rapporteret, kun NVIDIA mangler, og der var intet i rapporterne til at skræmme investorerne. Hvad er der ikke at kunne lide?

Imens har Jerome Powell netop afholdt sit sidste pengepolitiske møde som formand for Federal Reserve.

Han har sagt, at han vil forblive i Board of Governors, indtil Justitsministeriet afslutter sin undersøgelse af overskridelserne i forbindelse med renoveringen af Feds Marriner S. Eccles-bygning.

Det vil irritere præsident Trump, især da udnævnelsen af Kevin Warsh som ny formand betyder, at med Powell tilbageværende, må Stephen Miran — endnu en Trump-udpegning — træde tilbage fra Boardet for at give plads til Warsh. Men det er politik.

Vigtigere er, hvordan et Warsh-formandskab kan komme til at se ud. Det er langt fra sikkert. Warsh forventes at ønske større gennemsigtighed i Fed.

Men han er imod, at centralbanken giver fremadrettet vejledning (forward guidance), selvom det hjælper med at skabe ro og forudsigelighed for investorer.

Han er også imod kvantitativ lempelse (quantitative easing), som han ser som ’reverse Robin Hood’ — at give til de rige og tage fra de fattige.

Han fortalte desuden Senatet ved en nylig fremtræden, at han mener, inflationen er overvurderet.

Han har ikke tillid til Core PCE, Feds foretrukne inflationsmål.

I stedet ønsker han at tillægge et trimmet gennemsnitsmål for inflation mere vægt, som aktuelt løber på 2,3% — meget tættere på Feds 2% mål end Core PCE, der netop kom ind på 3,2%, det højeste siden november 2023.

I betragtning af den allerede synlige splittelse i den rentesættende FOMC — med tre af tolv medlemmer, der ønsker at notere, at næste skridt kunne være en forhøjelse, og et andet (Mr Miran), der fortsat støtter et rentenedsættelse — kan der være betydeligt mere usikkerhed om de amerikanske renter i de kommende år.

Vil det være nok til at sende bull-markedet tilbage og vække bjørnen fra dvalen?

(Dette er en fjorten-dages klumme af David Morrison. Han er senior markedsanalytiker hos Trade Nation. Meningerne er hans egne.)