Rystad advarer om flaskehalse i Europas havvind — Siemens Gamesa, Vestas stiger

Europas indsats for at udvide kapaciteten for havvind støder på en strukturel forsyningsknaphed, efterhånden som priserne på turbiner skyder i vejret og markedskoncentrationen øges. 

En ny analyse fra Rystad Energy advarer om, at regionens mål efter 2030 risikerer at glide uden for rækkevidde, medmindre politikere og udviklere tackler flaskehalse i turbinens værdikæde.  

Siemens Energy, moderselskab til Siemens Gamesa, er steget næsten 20% i år på håb om prisfastsættelsesevne inden for havvind, mens Danmarks Vestas Wind Systems er klatret omkring 15% i takt med, at efterspørgslen efter deres 15 MW-turbiner accelererer. 

Derimod er GE Vernova, som for nylig blev udskilt fra General Electric, kommet i vanskeligheder, idet aktien er under pres efter at have sat nye havvindordrer på pause på grund af tekniske tilbageslag.

Koncentration og stigende omkostninger  

GE Vernova, Siemens Gamesa og Vestas har i lang tid udgjort rygraden i vestlig forsyning af havvindturbiner.

Men med GE Vernova, der har sat nye havvindordrer på pause efter tekniske tilbageslag, tegner Siemens Gamesa og Vestas sig nu for stort set alle turbiner, der er tilgængelige for europæiske udviklere.  

Dette indsnævrende udbud har sammenfaldt med markante prisstigninger.

Rystad Energy bemærker, at salgspriserne på turbiner er steget med 40–45% siden 2020, hvilket langt overgår produktionsomkostningsstigninger på 20–25%.  

“Markedet er rykket ind i et strukturelt trangt område: høj efterspørgsel, begrænset leverandørdiversitet og stigende turbinkompleksitet,” sagde Sander Baksjoberget, senioranalytiker for offshore vindforskning hos Rystad Energy.

“Den kombination giver OEM'erne reel prismagt og mulighed for at være selektive med, hvilke projekter der bliver realiseret.”  

Aktierne i Siemens Energy, moderselskab til Siemens Gamesa, har været volatile de seneste måneder og afspejler investorernes bekymringer over presset i forsyningskæden.

Vestas Wind Systems' aktie har været mere stabil, selvom analytikere advarer om, at stigende inputomkostninger kan presse marginerne. 

GE Vernova, som for nylig blev udskilt fra General Electric, har set sin værdiansættelse komme under pres på grund af offshore-tilbageslag.  

Naceller og vinger under pres  

Forsyningsknapheden er mest akut i naceller og vinger, de mest komplekse og kritiske komponenter i moderne turbiner.

Naceller rummer generator, gearkasse og effekt-elektronik, mens vingerne bliver længere og sværere at producere og transportere.  

“Europas ambitioner for havvind er reelle, og pipeline-projekterne afspejler et ægte politisk engagement,” tilføjede Baksjoberget. 

Derimod forbliver tårne relativt fleksible med en bredere leverandørbase og lavere adgangsbarrierer.

Denne ujævne fordeling af forsyningspresset ændrer balancen mellem udviklere og producenter.  

Større turbiner, større udfordringer  

Sammensætningen af turbiner leveret mellem 2020 og 2027 illustrerer, hvor hurtigt markedet har rykket sig.

Tidligere år var domineret af 9–10 MW-modeller, mens de seneste leverancer i stigende grad tilhører 14–15 MW-klassen. 

Siemens Gamesa var først til at indgå kontrakter på sin 14 MW-model og gik senere ind i 15 MW-klassen.

Vestas fulgte efter med sin V236‑15 MW, som har vundet tilslutning fra 2024 og frem.  

Denne bevægelse mod større, mere komplekse turbiner har medvirket til prisstigningerne. 

“De turbiner, der bygges og installeres i dag, er væsentligt større og mere komplekse end for fem år siden, og den kompleksitet afspejles i, hvad OEM'erne kan tage i betaling,” bemærkede Rystad.  

Kontraktreset og udviklernes byrde  

Den kraftige stigning i turbinarpriserne siden 2020 kan ikke forklares alene ved omkostninger.

I 2020–2021 var producenter låst i kontrakter, der forudsatte stabile inputomkostninger. 

Da inflationen steg i 2021–2023, absorberede OEM'erne tabene gennem marginkomprimering.  

Da disse kontrakter udløb, blev priserne kraftigt genfastsat.

Udviklere står nu over for højere turbinarpriser og strammere kontraktvilkår, mens producenter genvinder marginer på nyere aftaler.  

Udsigt  

Rystads modellering viser, at en 30% stigning i udvalgte inputkategorier ville øge de samlede produktionsomkostninger med cirka 17%, hvilket understreger, hvordan forskellige komponenter er eksponeret over for forskellige omkostningsdrivere.  

Rapporten konkluderer, at Europas havvindsektor træder ind i en periode med strukturel stramhed.

Uden udvidet produktionskapacitet eller politiske justeringer kan udviklere få svært ved at levere projekter i den skala og til de omkostningsniveauer, som energiomstillingen forudsætter.  

For investorer er budskabet klart: turbintilvirkere som Siemens Gamesa og Vestas har prismagt, men står over for marginpres fra skaleringen af næste generations teknologi. 

Udviklere må i mellemtiden navigere i højere omkostninger og begrænset forsyning, efterhånden som Europas havvindambitioner støder på industrielle realiteter.