Euroområdets inflation faldt i maj, mens den langsigtede udsigt forblev uændret

Forbrugere i euroområdet sænkede deres kortsigtede inflationsforventninger i maj, mens deres mellemlangsigtede og langsigtede udsigter forblev uændrede, ifølge en undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank offentliggjort fredag.

Resultaterne antyder, at centralbanken ikke står over for et umiddelbart pres for at hæve renten igen.

Undersøgelsen kommer efter, at ECB tidligere på måneden hævede indlånsrenten for at bekæmpe den forhøjede inflation.

Mens nogle politikere har argumenteret for, at der kan være behov for yderligere stramninger for at holde inflationsforventningerne under kontrol, er timingen af et yderligere tiltag fortsat genstand for debat.

Kortfristede inflationsforventninger falder

Ifølge ECB-undersøgelsen forblev forbrugernes medianopfattelse af inflationen over de foregående 12 måneder uændret på 4,0% i maj.

Medianforventningerne til inflationen over de næste 12 måneder faldt dog til 3,5% fra 4,0% i april.

Forventningerne til inflation over de næste tre år holdt sig uændrede på 2,9%, mens femårige inflationsforventninger forblev uændrede på 2,4%.

Undersøgelsen viste også, at usikkerheden om inflationsforventningerne for det kommende år faldt.

Den forblev dog over niveauerne registreret før krigens udbrud i Mellemøsten.

ECB meddelte, at lavindkomstrespondenter fortsat rapporterede højere inflationopfattelser og -forventninger end højindkomsthusholdninger.

Yngre respondenter i alderen 18 til 34 rapporterede også fortsat lavere inflationsforventninger end respondenter mellem 35 og 70 år.

Indkomstforventninger forbedres, mens udsigten til forbrugsvækst afdæmpes

Undersøgelsen indikerede en beskeden forbedring i forbrugernes indkomstforventninger.

Forventningerne til nominelle indkomststigninger over de næste 12 måneder steg til 1,0% i maj fra 0,8% i april.

Forbrugerne rapporterede også, at den oplevede forbrugsvækst over det foregående år steg let til 5,4% fra 5,3%.

Forventet forbrugsvækst over de næste 12 måneder faldt dog til 3,8% sammenlignet med 4,3% i april.

Respondenter i de tre laveste indkomstgrupper forventede en svagt stærkere forbrugsvækst end dem i de to højeste indkomstgrupper.

Økonomisk udsigt bliver mindre negativ

Forbrugerne blev en smule mere optimistiske med hensyn til økonomisk vækst i det kommende år.

Undersøgelsen viste, at forventningerne til økonomisk vækst forbedredes til -1,7% fra -2,2% i april, hvilket indikerer en mindre negativ udsigt.

Samtidig steg forventningerne til arbejdsløshedsprocenten om 12 måneder en smule til 11,3% fra 11,2%.

Lavindkomsthusholdninger forventede den højeste arbejdsløshedsprocent over det næste år på 13,7%, mens højindkomsthusholdninger forventede det laveste niveau på 9,5%.

Forbrugerne forventede også fortsat, at fremtidig arbejdsløshed ville forblive en smule over den opfattede nuværende arbejdsløshedsrate på 10,7%, hvilket tyder på, at den overordnede arbejdsmarkedsudsigt forblev nogenlunde stabil.

Forventninger til boligpriser afdæmpes

Forbrugerne forventede, at boligpriserne ville stige med 3,6% over de næste 12 måneder, en lille nedgang fra 3,7% i april.

Undersøgelsen viste, at husholdninger i den laveste indkomstgruppe fortsat forventede stærkere stigninger i boligpriserne på 4,1%, sammenlignet med 3,4% blandt de højeste indkomsthusholdninger.

Forventningerne til realkreditrenter over de næste 12 måneder forblev uændrede på 4,9%, et niveau der har ligget fast siden marts.

Lavindkomsthusholdninger forventede, at realkreditrenterne ville nå 5,6% over det næste år, mens højindkomsthusholdninger forventede et lavere niveau på 4,4%.

Kreditforhold viser blandede signaler

ECB-undersøgelsen pegede også på ændrede opfattelser af adgangen til kredit.

Den nettoprocentdel af husholdninger, der rapporterede strammere adgang til kredit over de foregående 12 måneder, steg yderligere i maj og nåede det højeste niveau siden februar 2024.

Andelen af husholdninger, der forventer, at kreditforholdene vil blive strammere over de næste 12 måneder, faldt dog, hvilket indikerer, at forbrugerne ser en vis forbedring i fremtidig kreditadgang på trods af den nylige stramning.