Fra pubber til elregninger: Burnham lover lettelser trods finansieringsspørgsmål

Den nyudnævnte britiske premierminister Andy Burnham er begyndt at rulle den første bølge af sin økonomiske dagsorden ud og har annonceret en række tiltag med sigte på at lette leveomkostningspresset for husholdningerne og støtte trængte handelsgader, samtidig med at forslagenes finansiering møder stigende kritik.

Den nye regering har lagt et £100 million-pakke frem, som inkluderer en 20% reduktion i business rates for pubber, natklubber og spillesteder for live‑musik i England fra april, sideløbende med tidligere annonceringer om at fjerne moms (VAT) fra husholdningers elregninger og genindføre loftet på £2 for busbilletter.

Burnham har gjort sænkning af leveomkostninger til en af sit holds førsteprioriteter efter at være tiltrådt denne uge og beskriver tiltagene som at give husholdningerne "lidt luft."

Modstandere, økonomer og finanspolitiske eksperter har dog allerede stillet spørgsmål ved, om regeringen har identificeret tilstrækkelige finansieringskilder til at levere løfterne uden at lægge yderligere pres på Storbritanniens offentlige finanser.

Business rates‑nedskæring retter sig mod hospitality og handelsgader

Den seneste meddelelse fokuserer på at støtte virksomheder, der har kæmpet med stigende driftsomkostninger og ændret forbrugeradfærd.

I henhold til planen vil berettigede virksomheder, herunder pubber, natklubber og spillesteder for live‑musik, modtage en 20% reduktion i business rates fra april.

Regeringen oplyser, at pakken vil blive fuldt finansieret gennem en gennemgang af eksisterende lettelser til virksomheder, der vurderes ikke at bidrage positivt til lokalsamfundene, herunder vape-butikker.

Tiltagene har til formål at genoplive handelsgader, som har oplevet flere år med faldende kundestrøm, samtidig med at de giver luft til hospitality‑operatører, der slås med højere løn‑, energi‑ og driftsomkostninger.

Meddelelsen kommer, mens Storbritanniens pub‑sektor fortsætter med at kæmpe mod lukninger og svag forbrugsadfærd trods midlertidige løft fra store sportsbegivenheder som FIFA World Cup.

Leveomkostningstiltag begynder med energiregninger

Business rates‑pakken følger Burnhams første større politiske annoncering efter tiltrædelsen på Downing Street.

En dag efter at være blevet premierminister bekræftede han, at regeringen fra oktober vil fjerne moms (VAT) fra husholdningers elregninger, hvilket i gennemsnit vil reducere de årlige regninger med cirka £45.

Burnham sagde, at beslutningen afspejler hans vilje til at handle hurtigt på husholdningernes økonomi.

"Jeg sagde, at jeg ville give folk lidt luft, og det er det, jeg annoncerer på min anden dag som premierminister. Vi handler omgående for at sænke skat på energiregninger, sætte flere penge i folks lommer og bringe håbet tilbage."

Downing Street vurderede, at momsnedsættelsen vil koste cirka £850 million i løbet af regnskabsåret 2026‑27.

Tjenestemænd oplyste, at tiltaget vil blive finansieret ved at annullere den forrige regerings digitale ID‑program, som var ventet til at koste omkring £1.8 billion over de næste tre år.

Spørgsmål om finansiering rejser sig

Forklaringen på finansieringen er hurtigt kommet under kritik.

Den tidligere Chief Secretary to the Treasury Darren Jones, som blev fjernet fra regeringen under Burnhams rokade, stillede spørgsmålstegn ved, om besparelserne vil være tilstrækkelige.

Writing on X, Jones said:

"The government will have to set out how it will pay for its new policies at the budget."

Institute for Fiscal Studies rejste også bekymringer.

IFS‑økonom Helen Miller bemærkede, at mens det digitale ID‑program var forventet at koste £1.8 billion over tre år, ville momsnedsættelsen alene kræve cirka £850 million i ét enkelt år.

"The government will therefore still need to make around £850m of as yet unspecified cuts from other departmental spending to pay for this," Miller said.

Hun rejste også tvivl om, hvorvidt det, der er præsenteret som en midlertidig foranstaltning, på sigt kan blive permanent og derved øge det finanspolitiske pres yderligere.

Buspristag genindføres

Burnham har desuden bekræftet, at Englands loft på £2 for buspriser vender tilbage fra januar og forbliver gældende gennem 2027.

Nogle områder, herunder Greater Manchester og Liverpool, driver allerede lignende ordninger, mens der vil blive stillet ekstra finansiering til rådighed for devolved administrations, hvis de vælger at indføre tilsvarende programmer.

Regeringen argumenterer for, at billigere offentlig transport vil hjælpe med at reducere pendlerudgifter samtidig med, at det tilskynder til øget brug af kollektiv transport.

Fiskalregler fortsat i fokus

Udrulningen af Burnhams tidlige politiske dagsorden sker, mens finansmarkederne nøje overvåger Storbritanniens offentlige finanser.

Selvom officiel statistik viste, at den britiske regerings låneoptag i juni var lavere end forventet, forbliver investorer forsigtige i lyset af høje gældsniveauer, øgede geopolitiske risici efter konflikten i Iran og stigende udgiftsforpligtelser.

Burnham har gentagne gange lovet at opretholde Labours finanspolitiske regler og at respektere partiets valgmanifest‑løfte om ikke at øge skatterne for lønmodtagere.

Ikke desto mindre synes det finanspolitiske råderum at skrumpe ind.

Ifølge Resolution Foundation er bufferbeløbet på £23.6 billion, der var til rådighed ved tidspunktet for Spring Statement, sandsynligvis faldet til omkring £10 billion.

"There is no spare cash lying around," advarede tænketanken.

Samtidig stiger forventningerne om, at regeringen vil øge forsvarsudgifterne.

Udpegelsen af John Healey, som tidligere trak sig som forsvarsminister under uenighed om militær finansiering, har givet anledning til spekulationer om, at det kommende budget kan indeholde højere bevillinger til forsvar.

Healey betonede vigtigheden af at opretholde finansiel disciplin.

"Fiscal credibility is the bedrock for economic stability and for national security," sagde han og gentog samtidig regeringens forpligtelse til at opfylde Storbritanniens forsvarsforpligtelser.

Ifølge Treasury‑skøn vil regeringen skulle finde yderligere £4.7 billion over fem år til at finansiere planlagte forøgede forsvarsudgifter, samtidig med at der skal findes mere end £10 billion gennem omfordeling af udgifter mellem ministerier.