
E-handelsgiganten Rakuten lancerer NFT-markedsplads
- Det japanske e-handelsfirma Rakuten lancerer en NFT-markedsplads.
- Rakuten NFT vil være en markedsplads, der understøtter udstedelse og salg af NFT'er.
- Markedspladsen ønsker at udnytte det store japanske marked.
Rakuten, en førende e-handelsplatform, lancerer en markedsplads for ikke-fungible tokens (NFT’er). Rakutens NFT-markedsplads vil gå under navnet Rakuten NFT.
Rakutens træk kommer midt i et stort boom indenfor NFT-området. Efter at NFT-handelsmængden eksploderede sidste år, så afslørede Rakuten sine planer om at vove sig ind i sektoren med deres egen NFT-markedsplads.
Rakuten løfter sløret for en NFT-markedsplads
Copy link to sectionRakuten siger at denne NFT-markedsplads vil være en platform, der giver ejere af intellektuel ejendom mulighed for at lancere deres egne hjemmesider, der kan anvendes til at udstede og sælge NFT’er. Markedspladsen vil give brugerne mulighed for at købe NFT’er gennem peer-to-peer. Nogle af de tilgængelige varer vil variere mellem musik, anime, sport og underholdning.
Rakuten NFT vil også have en unik platform, der giver IP-indehaverne mulighed for at udvikle deres egen hjemmeside til at udstede og sælge NFT’er. Et Rakuten ID er nødvendigt for at foretage køb, og brugere vil kunne optjene og bruge Rakuten-point. Køberne kan tilføje deres indkøb til en samling på køberens hjemmeside, hvorefter de kan sætte dem til salg igen.
P2P-udstedelse og salg af NFT’er vil være tilgængelig i 2023 eller de følgende år. Funktionen vil understøtte japanske brugere og andre brugere globalt. Dette vil også sætte skub i udviklingen af NFT’er globalt. Andre forventede funktioner omfatter understøttelse af yderligere betalingsmetoder.
At få adgang til det japanske marked
Copy link to sectionJapan har potentiale til at blive et af de største NFT-markeder på grund af popkulturens store popularitet i landet, herunder bl.a. anime og manga. Med en befolkning på mere end 126 millioner mennesker mener mange, at Japan kan sætte skub i udbredelsen af NFT’er.
Sidste år voksede det globale NFT-marked markant, og grundet de stigende handelsmængder og udbredelsesniveauer, så begyndte førende brands nu at blive interesserede i området. Værdiansættelsen af NFT-markedet fortsætter med at vokse, og NFT-interessen i Japan er ligeledes steget. Sidste marts lancerede Coincheck, der er en lokal platform for kryptovaluta udveksling, ligeledes sin egen NFT-markedsplads. Landet har også nogle lokale kryptovaluta tilhængere, såsom Mai Fujimoto med det passende øgenavn “Miss Bitcoin”, som indgik et samarbejde med Enjin i forbindelse med et NFT-velgørenheds program i Japan.