EUR/USD-prognose: ECB-beslutning og forsmag på Euro-gruppemøde

EUR/USD-prognose: ECB-beslutning og forsmag på Euro-gruppemøde
Crispus Nyaga
10. mar. 2022, 14:46 PM
  • EUR/USD-prognose, mens investorerne venter på ECB's beslutning og udfaldet af Euro-gruppemødet.
  • Lederne på mødet vil overveje en potentiel stimuluspolitik midt i frygten for en ny recession.
  • Fed vil sandsynligvis begynde hæve renten i løbet af den kommende uge.

EUR/USD-parret holdt sig på et stabilt niveau denne torsdag morgen, da fokus skiftede til det kommende Euro-gruppemøde og rentebeslutning fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Parret handles lige nu til 1,1051, hvilket ligger omkring 2,3% over det laveste niveau i år.

ECB-beslutningen og Euro-gruppemødet

De europæiske ledere afholder et hastemøde nu på torsdag for at drøfte den igangværende krise i Ukraine såvel som regionens energipolitik. Lederne vil diskutere de mulige løsninger i forbindelse med at stoppe Europas afhængighed af den russisks olie- og gasbranche.

Det vigtigste i denne sammenhæng er, at lederne på mødet vil overveje en potentiel stimuluspolitik efterhånden som frygten stiger for, at regionen kan bevæge sig mod en recession i takt med at energiomkostningerne stiger.

I mellemtiden afslutter Den Europæiske Centralbank (ECB) sit to-dages møde på torsdag. Analytikerne forventer, at banken vil komme med en forsigtig udmelding på grund af økonomiens nuværende tilstand.

Ideelt set ville det lige nu være et godt tidspunkt for ECB at hæve renten. Desuden er inflationen i euro-området steget til et rekordhøjt niveau, mens arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau nogensinde.

Den største udfordring som banken står overfor, er at den nuværende krise vil ramme regionens vækst samtidigt med at inflationen stiger og de logistiske udfordringer fortsætter. Derfor vil en aggressiv opstramningspolitik sandsynligvis have en indvirkning på den overordnede genopretningsproces.

Den anden nøglefaktor for EUR/USD-parret vil være de kommende amerikanske forbrugerinflationsdata. Økonomerne forventer at tallene vil vise, at den amerikanske inflation er forblevet på et højt niveauer i februar.

Helt præcist forventer de, at den samlede forbrugerinflation steg til 7,9% i februar, mens kerne-CPI'en faldt en smule til 5,9%. Men muligvis endnu værre, så vil situationen forværres, nu hvor råvarepriserne er steget kraftigt. For eksempel er hvede og naturgas steget til det højeste niveau nogensinde. Derfor vil Fed sandsynligvis begynde med at hæve renten i den kommende uge.

EUR/USD prognose

Det daglige diagram viser at EURUSD-parret har oplevet i en stærkt faldende tendens i løbet af de seneste par måneder. Dette kulminerede med at parret i denne uge styrtdykkede til 2020-niveauerne. Det er dog siden vendt tilbage og befinder sig nu en smule under 23,6% Fibonacci retracement niveauet. Parret ligger stadig under de 25-dages og 50-dages glidende gennemsnit.

Derfor ser dette opsving desværre ud til blot at være midlertidigt, hvilket betyder at parret vil vende tilbage til dets nedadgående tendens efter ECB-beslutningen. Hvis dette sker, så vil det næste referenceniveau være på 1,0850.