Israel er det seneste land til at skille sig af med sine dollars

USD som global reservevaluta

Jeg læste for nyligt denne rapport, der blev udgivet for et par uger siden af IMF, som undersøger hvordan dollarens dominans som verdens reservevaluta er ved at svinde ind.

Selvfølgelig er valutaen stadig kongen, men tallene viser dog alligevel, at centralbankerne er i gang med at diversificere deres beholdninger. Dollaren besatte 71% af centralbankens balance i 1999, men dette beløb er nu nede på 59%. Og mens IMF-rapporten hævder, at der endnu ikke findes én enkelt valuta der erstatter dollaren, men i stedet for en kurv af ikke-traditionelle valutaer, så truer dette stadig dollaren. Dette er især relevant set i lyset af den seneste udvikling.

Den vigtigste af disse udviklinger er selvfølgelig de russiske sanktioner, der blev indført midt i den russiske krig. Andre regeringer vil have lagt mærke til den økonomiske sårbarhed, som dette kan medføre – og især Kina, som i øvrigt er den største indehaver af amerikansk gæld. For det andet, så vil den større likviditet der lige nu findes på tværs af børsmarkederne være en mindre motivation til at holde USD som et midlertidigt aktiv end tidligere. Endelig har ønsket om større afkast og bevægelse ud langs risikokurven fået centralbankcheferne til at formindske deres USD-beholdninger.

Israel

Israel er det seneste land, der slutter sig til denne trend. Deres valutareserver har traditionelt bestået af dollars, euro og britiske pund, men dette har nu ændret sig. De har nu annonceret tilføjelsen af fire nye valutaer – den kinesiske yuan, den japanske yen, den australske dollar og den canadiske dollar.

Yenen vil nu udgøre 5% af Israels beholdning, mens den canadiske og australske dollar hver især vil optage 3,5%. Yuanen vil tegne sig for 2%. Det bør her bemærkes, at pundets tidligere allokering kun var på 2,5%, og dette tal er nu fordoblet til 5% som en del af trækket.

På den anden side vil Israels euro beholdning falde til 20%, hvilket markerer et fald fra de tidligere 30%, mens de amerikanske dollarreserver falder til 61% - et fald fra de tidligere 66,5%.

Viceguvernøren erklærede trækket som en ændring i "hele deres investeringsretningslinjer og filosofi", og bemærkede, at "vi er nødt til at se på behovet for at tjene et afkast på de reserver, der vil dække omkostningerne ved forpligtelsen". Med andre ord forsøger de at diversificere deres beholdninger og forlænge deres investeringshorisont.

Dette er første gang nogensinde, at Israel har investeret i den kinesiske yuan, og markerer også at deres reserver for første gang nærmer sig $200 milliarder.

Trend

Tendensen er bekymrende for dollarens dominans, hvilket giver yderligere benzin til teorien om, at verden lige nu gennemgår en "dollar adskillelsesproces". Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i den kinesiske yuan, som IMF-rapporten bemærkede stod for 25 % af de midler, der er fløjet ind i de ikke-traditionelle valutaer i løbet af de sidste to årtier.

Mens yuanen stadig lider under, at den ikke flyder 100% frit – den holdes i høj grad i stramme tøjler af de kinesiske myndigheder og er tidligere blevet kritiseret for deres devalueringspolitikker – så udgør den stadig 2,8% af de globale valutareserver. I modsætning hertil befinder det britiske pund sig på 5%. Hoved drivkræften er kommet fra de latinamerikanske lande, som har pumpet $30 milliarder ind i yuanen i løbet af de sidste fem år.

Hvis yuanen kan fortsætte med at udnytte fortællingen om, at det at drive en USD-denomineret økonomi udsætter et land for en meget reel risiko for sanktioner og tilsvarende økonomisk turbulens, så er der grund til at tro, at valutaen kan fortsætte med at vokse på den internationale scene. Israel er blot det seneste eksempel.