Bør jeg sælge Walmart-aktien efter 1. kvartalsresultaterne?

By: Stanko Iliev
Stanko Iliev
Stanko er finansanalytiker hos Invezz, og har til opgave at dække aktier, kryptovalutaer og de globale indekser. Han har… læs mere.
on maj 18, 2022
  • Walmart lå under estimaterne med hensyn til indtjeningen pr. aktie for 1. kvartal.
  • Bank of America giver Walmart en købsvurdering.
  • Walmarts position er fortsat stærk

Walmart Inc ( NYSE: WMT ) aktien faldt mere end 15% efter at selskabet offentliggjorde dårligere end forventede resultater for første kvartal.

Walmarts indtjening pr. aktie lå under estimaterne i 1. kvartal, og selskabet leverede samtidigt også en forsigtig prognose for hele året og rapporterede, at indtjeningen pr. aktie nu er nede med omkring 1%.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Bank of America har et positivt syn på Walmart

Walmart offentliggjorde dårligere end forventede resultater for første kvartal denne tirsdag; den samlede omsætning steg med 2,4% fra år til dato til $141,6 milliarder, mens non-GAAP indtjeningen pr. aktie var på $1,30 ($0,18 for lidt).

Driftsindtægterne faldt til $4,5 milliarder fra $5,5 milliarder for Walmart US, mens driftsindtægterne for Walmart International faldt til $0,8 milliarder fra $1,2 milliarder. Walmart leverede også en forsigtig prognose for hele året og rapporterede, at indtjeningen pr. aktie nu er faldet med omkring 1%.

Virksomhedens ledelse sagde, at den ikke er tilfreds med resultatet for kvartalet, og at den vil tage affære, især når det kommer til omkostningsforhandlingerne, personaleniveauet og prisfastsættelsen. Doug McMillon, der er administrerende direktør hos Walmart, sagde:

Bundlinjens resultater var uventede og afspejlede det usædvanlige miljø. Det amerikanske inflationsniveau, især inden for fødevarer og brændstof, skabte mere pres på marginmixet og driftsomkostningerne end forventet. Vi justerer og vil afbalancere vores kunders behov for værdi med behovet for at levere profitvækst i fremtiden.

I løbet af kvartalet oplevede Walmart høje niveauer af inflation, mens en række internationale prespunkter relateret til COVID-nedlukningerne i Kina også skabte operationelt og finansielt pres.

Brett Biggs, der er finansdirektør hos Walmart, sagde, at første kvartal var en af de mest udfordrende perioder i de sidste mange år og advarede om, at omkostningerne i forbindelse med lager- og brændstofpriser i USA også ville påvirke andet regnskabskvartal.

Brett Biggs sagde også, at Walmarts position på trods af dette forbliver stærk, og at selskabets forretningsmodel blev bygget til at kunne håndtere perioder som denne, hvor kunderne træffer flere valg i realtid.

Selskabets ledelse vil fortsat kontrollere priserne for at bevare konkurrencedygtige prisforskelle og fortsætte med at gøre fremskridt i forbindelse med at udføre selskabets langsigtede strategi.

Ifølge Bank of America, så kunne Walmart afbøde omkostningspresset i forhold til selskabets mindre konkurrenter, og på grund af dette giver Bank of America Walmart en købsvurdering.

Bank of America har et kursmål på $190 på Walmart-aktien, og forventer forbedrede resultater i de kommende kvartaler.

Teknisk analyse

Walmarts aktiekurs er faldet mere end 15%, efter at selskabet i tirsdags offentliggjorde sine resultater for første kvartal.

Datakilde: tradingview.com

Det stærke støtteniveau ligger på $120, og hvis prisen falder under dette niveau, så kunne det næste mål være $100. På den anden side, hvis prisen stiger over $150 i modstand, så vil dette være et tegn på at handle aktien, og det næste mål kunne nu være på $160 eller endda over.

Opsummering

Walmart-aktierne er faldet mere end 15% efter at selskabet offentliggjorde sine resultater for første kvartal, og samtidigt leverede en forsigtig prognose for hele året. Bank of America giver Walmart-aktien en købsvurdering med et kursmål på $190 pr. aktie på trods af, at indtjeningen pr. aktie i 1. kvartal lå under estimaterne.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, Capital.com
9.3/10
75.26% of retail investor accounts lose money when trading CFDs with this provider. You should consider whether you can afford to take the high risk of losing your money.