Europæiske økonomi vokser, men det kan være en dårlig ting…

Af:
op Jan 25, 2023
Listen to this article
  • Aktiviteten i euroområdet er vokset for første gang siden juni 2022.
  • Det har ført til frygt for, at en opbremsning ikke kommer, og at yderligere rentestigninger kunne være på vej.
  • Markedet gætter sig frem til centralbankerne med hensyn til økonomiske data og den fremtidige renteudvikling.

Vi lever i en mærkelig tid, hvor gode nyheder ikke altid kan fejres, fordi af og til er gode nyheder dårlige nyheder.

Dette er lige præcis dette usædvanlige scenario, som markedet har stået overfor i de seneste måneder. Efterhånden som inflationen er steget, så har centralbankerne nu deres øjne rettet mod de økonomiske nyheder for at finde tegn på en afmatning. For at kunne klare de voldsomme stigninger i leveomkostningerne må der i det mindste ske en vis afmatning i efterspørgslen, lyder teorien.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Det er derfor, at aktierne har handlet med et sjovt forhold i forhold til de økonomiske data i de seneste måneder. Gode beskæftigelsestal kan være for gode, hvilket betyder, at de højere satser ikke har den ønskede effekt på markedet. Dette kan igen øge sandsynligheden for flere rentestigninger i fremtiden, hvilket som vi alle ved nu, er en dødsdom for aktierne.

Så derfor vi har alle spillet dette sjove spil med at vente på de vigtige dataudgivelser – CPI-tal, jobtal, industrital og hvad der nu ellers bliver sendt over skrivebordet. Og så kommer selvfølgelig den altafgørende øvelse med at gætte, hvordan centralbankfolkene nu vil reagere.

Markederne er steget i 2023

Markedet har indtil videre i år været mere optimistisk.

Interessant nok, så i dette store pokerspil, som vi kalder aktiemarkedet i 2023, så har dette været et tilfælde af investorer, der kalder centralbankernes bluff.

Politikere har stået fast på, at renterne vil fortsætte med at stige, men alligevel har investorerne valgt at tro, at de mere positive inflationstal og den voksende trussel om en truende recession vil tvinge dem til at ændre mening.

Inflationsforventningerne tilskynder trods alt til mere inflation gennem en slags selvopfyldende profeti, og er en del af grunden til, at markedet mener, at Jerome Powell og co. bluffer. Powell har hånet de positive markedsbevægelser uden at lægge skjul på hans utilfredshed.

De historiske erfaringer advarer kraftigt mod en for tidlig lempelse af politikken. Vi vil holde kursen, indtil arbejdet er gjort

Jerome Powell i december

Aktiviteten i euroområdet vokser

Men tilbage til gode nyheder der er dårlige nyheder. I dag afslørede en undersøgelse, at euro området er vendt tilbage til positiv vækst for første gang siden juni sidste år. De stærkere tal end forventet kom i indkøbschef indekset, som måler aktiviteten indenfor produktion og service. Dette var helt uventet, og nu frygter investorerne, at dette kunne tilskynde ECB til at skrue op for renterne hurtigere end forventet, som i øvrigt er steget med den hurtigste takt siden oprettelsen af eurozone blokken.

ECB-præsident Christine Lagarde antog en særdeles aggressiv linje lige før jul:

Vi skifter ikke kurs, vi vakler ikke, vi viser beslutsomhed.

Christine Lagarde

ECB har været væsentligt langsommere end USA med hensyn til at hæve renten. Dette skyldes delvist faldgruberne ved at have en fælles monetær union, men samtidigt have flere forskellige finanspolitiske tilgange mellem landene indbyrdes.

De mere gældsbelastede lande som Italien bliver hårdere ramt af de stigende renter, idet rentebetalingerne på deres gæld bliver mere tunge, hvilket ikke er et godt problem, når kontinentet allerede befinder sig på randen af recession. Men på den anden side ønsker mere finanspolitisk disciplinerede nationer som Tyskland højere renter for derved at tøjle inflationen.

Denne artikel af min kollega Shivam Kaushik giver et godt dybdegående kig på dynamikken. Forskellen mellem Tysklands og Italiens obligationsrenter er en god måde at måle dette på, og faktisk også hele euroområdets generelle helbred. Selvom nedenstående diagram viser, at forskellene er faldet siden den maksimale bekymring sidste sommer, så ligger den stadig på 1,8% efter at det var tæt på nul i 2021.

Hvad sker der så nu?

Indtil videre bevæger markedet sig videre med forsigtig optimisme om, at der med den aftagende inflation kunne være et lys for enden af tunnelen. Det andet spørgsmål er så, om dette lys kun kan opnås efter at have overlevet en recession, og i så fald hvor slem denne vil være?

Snakken om en blød landing er stadig i live, selvom der fortsat er bekymring for, at der kunne opstå en stigning i arbejdsløsheden, store fald i efterspørgslen, og at den valutamæssige opstramningscyklus er gået for vidt, hvor en smertefuld recession nu er uundgåelig.

Den næste nøgledato er den 1. februar, hvor Fed vil offentliggøre sin seneste rentepolitik. Og igen vil markederne spille deres sædvanlige spil kat og mus spil. Er det ikke sjovt det hele?