Eksklusivt: Cheføkonom Dr. SP Sharma om den store indiske væksthistorie

I januar 2024-udgaven af Global Economic Prospects markerede Verdensbanken aftagende vækst som reaktion på "stram pengepolitik, restriktive finansielle forhold og svag global handel og investeringer."

Særligt bekymrende er den geopolitiske udvikling i Mellemøsten, forhøjede gældsniveauer og potentialet for "forstyrrelser på råvaremarkedet".

I de kommende 12 måneder skønnes den globale vækst at aftage til 2,4 %, hvilket vil markere et tredje år i træk med opbremsning.

Til sammenligning er Indien den hurtigst voksende store økonomi i verden.

Rapporten anslår landets vækst i 2023 til 6,3 %, med en yderligere acceleration til 6,4 % og 6,5 % i de kommende to år.

Så hvordan kan det være, at Indien fortsætter med at opleve et sådant positivt vækstmomentum i et globalt udfordrende miljø?

For at dykke ned i de vigtigste drivkræfter bag Indiens væksthistorie, dets dynamiske reformproces, banksystemets centrale rolle i den udfoldede transformation og de nye muligheder såvel som nye udfordringer, havde vi fornøjelsen af at tale med Dr. SP Sharma, cheføkonom og vicegeneralsekretær for det New-Delhi-baserede PHD Handels- og Industrikammer (PHDCCI).

Som en fremadskuende, proaktiv og dynamisk pan-Indien toporganisation engagerer PHDCCI sig med mere end 150.000 store, mellemstore og små industriaktører, såvel som høje kommissioner og ambassader for at fremme nye forretningsmuligheder og vedtagelsen af international bedste praksis.

PHDCCI har fungeret som "Industriens og Handelens stemme" og har været en nøglekatalysator for fremme af indisk industri, handel og iværksætteri gennem de sidste 118 år.

Foredragsholderens biografi

Dr. SP Sharma har omkring 25 års forskelligartet erfaring inden for de forskellige områder af økonomi, handel og industri.

Han startede sin karriere hos Government of Punjab i 1996 og flyttede efterfølgende til Government of India, ASSOCHAM, PwC og TATAs.

I øjeblikket arbejder han med det prestigefyldte industriorgan, PHD Chamber of Commerce & Industry som cheføkonom og vicegeneralsekretær.

Han har udført mere end 200 forskningsstudier/papirer/projekter osv. med prestigefyldte organisationer som Indiens regering, statslige regeringer, UNCTAD, Europa-Kommissionen, industrikamre/foreninger og virksomheder.

Han har deltaget i mere end 300 programmer som en anerkendt paneldeltager/formand/moderator etc. organiseret af forskellige velrenommerede regerings- såvel som industriorganisationer, brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, blandt andre.

Dr. Sharma talte til den internationale forskningskonference om Indien-UK økonomisk og regulatorisk perspektiv arrangeret af University of Portsmouth, UK; Seminar om globale værdikæder ved University of Leeds, UK; International konference om globale værdikæder og industri @ 75 på IIM Trichy - Indien, handels- og investeringsmuligheder mellem Indien og USA, New Jersey.

For nylig talte han til det internationale nationale klimatopmøde - 2022 i Bergen, Norge den 30. august 2021 og 31. august 2022.

Han har optrådt i forskellige prestigefyldte paneldiskussioner/rundbordsdiskussioner udført af tv-kanaler som Lok Sabha TV, Sansad TV, Doordarshan, CNBC og forskellige andre private kanaler mere end 200 gange. Han er en fast deltager i det prestigefyldte program 'Market Mantra' fra All India Radio.

Han er medlem af redaktionen for Journal Press of India, Advisory Group of Birla Institute of Management and Technology, Surya Foundation, Geeta Rattan Institute of Management, Indian Institute of Finance, Jaipuria Institute of Management, Presidency University Bangalore, blandt andre.

Han er medlem af Industry Monitoring Group, Reserve Bank of India og Professional Forecasters Team, Reserve Bank of India.

Dr. Sharma har en M. Phil i industriel økonomi og ph.d. i international økonomi fra det prestigefyldte Panjab University, Chandigarh.

Q) Mange tak, fordi du talte med os, Dr. Sharma. Hvad er din nuværende vurdering af den indiske økonomi såvel som over en længere tidsramme? Hvad er dine forventninger til den kommende budgetsæson, og hvad ville stå på din budgetønskeliste?

A) I dag er Indiens udsigter meget stærke. I årene efter COVID er Indiens økonomiske modstandsdygtighed steget betydeligt. I løbet af de sidste to regnskabsår er Indien vokset med mere end 7%. Indien klarer sig bedre i BNP-vækst med en vækstrate på 9,1 % i 2021-22 og 7,2 % i 2022-23.

Indeværende års fremskrivninger er også høje, og forventningerne er, at økonomien vil vokse med mere end 7,3 %. Ifølge IMFs fremskrivninger forventes økonomien fremadrettet at se et fortsat stærkt momentum, der vokser i en højere og højere bane. I indeværende regnskabsår forventes økonomien at vokse til $4 billioner, overgå $5 billioner i 2026-27 og blive en $7 billioner økonomi i 2030.

Samlet set har den økonomiske bane været meget modstandsdygtig i årene efter pandemien og er blevet godt understøttet af forskellige reformer, som regeringen har gennemført i pandemiårene. Forskellige reformer såsom Atma Nirbhar Bharat, Production Linked Incentives (PLI)-ordningen for fremstilling og en masse reformer i sektoren for mikro-, små og mellemstore virksomheder (MSME) har fastholdt og drevet væksthistorien.

Som IMF sagde, er Indien et 'lyspunkt' i det globale økosystem. Baseret på parametre som BNP-tal og andre makroøkonomiske nøgleindikatorer er økonomien modstandsdygtig sammenlignet med de andre førende økonomier.

De futuristiske udsigter er fortsat meget stærke. Vi vil blive en udviklet økonomi i 2047, og vi vil vokse til størrelsen på 7 billioner dollars i 2030. Så den indiske økonomi tegner et godt billede, og Indien er blevet en stor vækstleder i verdens økonomiske system.

Med hensyn til budgettet skal fokus være på fremstilling, som nu er en kernedriver i den indiske økonomi. Der skal lægges mere vægt på, at det er nemt at drive forretning, og politikerne skal sikre, at alle nye reformer trænger ned på jordoverfladen. Dette er især vigtigt, da fabrikkerne har brug for flere og flere reformer for at blive stadig mere konkurrencedygtige på det nationale og internationale marked.

Selvom regeringen reducerer mange overholdelser, er der behov for at fokusere mere på fabriksudviklingen, på håndholdt for at lette at drive forretning og på at reducere omkostningerne ved at drive forretning.

Forslagene fra vores brancheorgan, PHD Chamber of Commerce and Industry (PHDCCI), er, at der skal være større fokus på omkostningsbesparelser i virksomhederne, så deres pris-omkostningsmarginer bliver gunstige, og de kan blive mere konkurrencedygtige i indenlandsk og international markedsplads.

Q) Hvad er din vurdering af Indiens banksystem i dag, både nationalt såvel som i international sammenhæng?

A) Indiens banksystem er meget stærkt sammenlignet med mange økonomier og har demonstreret dette i de to store kriser gennem de sidste tyve år. Fra Lehman-krisen er vores banksystem forblevet robust, og vi kom os hurtigere end senere. Vores opsving var meget stærkt, og de laveste niveauer lå omkring et BNP på 6,8 %.

Banksystemet er robust og godt understøttet af en fortsat politik fra regeringens side. For eksempel blev National Asset Reconstruction Limited Company (NARLC) oprettet af EU-regeringen i 2021-22 til løsning af stressede aktiver i banksektoren.

Samlet set er stressniveauerne, som fremskrevet af mange analytikere på tværs af nationale og internationale markeder, ikke så høje, at de påvirker banksystemet. Vi drager også fordel af en blandet bankstruktur, og der er en stor synkronisering af politikker mellem de statslige banker og den private sektors banker, som fortsætter med at bevæge sig sideløbende.

Der er også en stærk årvågenhed af tilsynsorganerne, som sikrer, at risici afbødes.

For nylig, under pandemien, observerede vi, at bankstress blev øget i USA og Europa, hvilket også førte til mange andre tilknyttede økonomiske og finansielle problemer. Men i Indien ser jeg ikke nogen sådan udfordring i løbet af de sidste 3-4 år, især på grund af økonomiske reformer eller systemets integritet.

Vi ser frem til, at vores banksystem fortsætter med at støtte økonomien med tilføjelse af billioner af dollars i de kommende tider.

Q) Hvad har efter din mening været de væsentligste ændringer i de sidste 5-6 år, der har været med til at stabilisere det indiske banksystem? Hvordan vil du beskrive den overordnede proces med bankreformen i landet?

A) Der har været et væld af betydelige reformer gennemført af RBI. Lanceringen af Pradhan Mantri Jan Dhan Yojana (PMJDY) i 2015, som spillede en afgørende rolle i at støtte de undertrykte på tidspunktet for pandemien i 2021. I 2016 var der udrulningen af Insolvens and Bankruptcy Code (IBC).

I 2019-20 sikrede fusionerne af de offentlige banker i Indien, som også var en bemærkelsesværdig reform, kapitaliseringen af banksystemet, så de kunne fortsætte med at støtte virksomheder og virksomheder med udvidet kapital.

Banksektoren leverede også nødkreditordningen til MSME'erne, som både skulle kontrollere banksystemets sundhed og sikre støtte til fremstillingssektoren - så det var en win-win situation og viste sig gavnlig for den samlede økonomi.

For nylig blev Central Bank Digital Currency (CBDC) lanceret, hvilket er en monumental udvikling i banksystemet; sammen med NARCL som tidligere nævnt. Så banksektorens reformer fortsætter, og jeg kan heller ikke se noget område, hvor der ikke er sket reformer af banksektoren.

Samlet set er banksektoren fortsat bæredygtig på dette tidspunkt. Med markedsværdi på et højt niveau ser jeg ingen kapitalproblemer i systemet.

Reformprocessen udvikler sig og fortsætter år efter år. Disse understøtter igen produktionen og den samlede vækst i økonomien. Jeg mener, at reformer fortsat skal understøttes af et reguleringsmiljø, der muliggør en stor synkronisering af private og offentlige banker for at drive den bæredygtige vækst i økonomien.

Men da det globale økonomiske system er dynamisk, skal vi være på vagt over for enhver nylig udvikling, så der ikke er nogen ekstern chok eller udfordring for vores banksystem.

Q) Hvad er din vurdering af Reserve Bank of Indias (RBI) pengepolitik på nuværende tidspunkt? Hvad er dine forventninger til det kommende år?

A) Vi er meget gode til at styre pengepolitikken og er en af de mest succesrige til at kontrollere inflationen.

Inflationsbanen startede med at accelerere i april 2022 og nåede flere års højder, hvor WPI toppede på 16 % og CPI nåede over 7 %. Men på kun en kort periode var vi i stand til at kontrollere WPI-inflationen i oktober 2022 og CPI i marts 2024.

Men efterhånden som det økonomiske system bliver mere og mere dynamisk, og udviklingen på det geopolitiske område, især med risikoen for geopolitisk fragmentering, er der volatilitet i inflationssegmentet.

Vores banksystem og især RBI er opmærksomme på udviklingen i inflationsbanen. På nuværende tidspunkt er inflationen meget under kontrol og inden for RBI's inflationsmålsbånd på 2%-6%.

Fremadrettet forventes dette at aftage yderligere til niveauet 4 % i de kommende tider.

Rent pengepolitisk ser vi frem til at fastholde vores stærke vækstbane, selvom reporenten er høj i forhold til den historiske tendens, og forventer, at RBI overvejer at sænke reporenten, når og når inflationsforholdene begynder at blive gunstige.

RBI er meget omhyggelig med at fastholde både vækst og imødegå inflationssituationen.

Fremadrettet er vi overbeviste om, at RBI vil fortsætte med at forfølge kalibrerede skridt for at støtte økonomien sammen med høj vækst og adressere inflationen for at forhindre yderligere eskalering.

Q) Hvad er efter din mening de vigtigste flaskehalse for transmissionen af pengepolitikken til erhvervslivet i Indien – både for store virksomheder og MSME'er? Hvordan kan disse håndteres mest effektivt?

A) Ja, banksiden har visse flaskehalse, på grund af hvilke MSME'er ikke er i stand til at få tilstrækkelig finansiering på grund af krav om sikkerhedsstillelse og nogle gange forhøjede renter. Banksystemet har, som jeg nævnte tidligere, været på vagt over for de udfordringer, som det globale økonomiske miljø har skabt.

Nogle gange kan MSMV'erne føle, at de ikke er tilstrækkeligt understøttet af kreditudvidelsen på grund af sikkerhedsstillelse. Men på grund af udviklingen i de seneste måneder er disse virksomheder nu ved at blive mere positive, og visse politiske forslag fra erhvervssektoren tages i betragtning af banksektoren for bedre at støtte små virksomheder og MSMV'er.

Tidligere, på grund af bekymrende økonomiske udviklinger såsom pandemien, handelskrigen mellem USA og Kina og andre faktorer, der førte til en afmatning i økonomien, var banksektoren ikke robust nok til at støtte små virksomheder, men for nylig har denne udfordring også været effektivt adresseret.

Nøgleforanstaltninger til støtte for MSMV'er har omfattet en nødkreditlinje, som har hjulpet betydeligt. Mange virksomheder benyttede sig af denne ordning for at klare vanskelige tider, og regeringen udrullede udvidelser af denne ordning, som er blevet en robust kilde til støtte til fremstillingssektoren i de sidste 3-4 år.

Før dette blev PMDJY skabt for offentligheden, og Pradhan Mantri MUDRA Yojana (PMMY) ordningen støttede også den lavere middelklasse og hjalp med at opfylde deres forhåbninger.

Vi ser frem til, at banksektoren er på forkant med at hjælpe små virksomheder, så de også deltager stærkt i den indiske økonomis vækstbane.

Q) Hvordan kan Indien mest bæredygtigt sænke omkostningerne ved at låne?

A) Inflationen kommer igen og igen og ændrer beslutningstagernes tankeprocesser, da toleranceniveauet blandt virksomheder og husholdninger ikke er så højt. Da vi er nødt til at støtte middelklassen og de undertrykte, kan vi ikke tolerere høj inflation, der ligger uden for RBI's inflationsbane.

Så hvis inflationen forbliver høj, vil det være meget vanskeligt at reducere reporenten. Reformerne bør derfor ske på udbudssiden, da inflationen ofte er drevet af fødevarepriserne. Da forsyningskæderne ikke er robuste nok, vil fokus på landbrugsinfrastruktur og udvikling af landdistrikter reducere spild af madkorn. Dette spild bør reduceres fra de nuværende 30 %-35 % til niveauet på 5 %-10 %, således at forsyningerne bliver godartede, og priserne kommer op på rationelle niveauer.

Nogle gange kan priserne på tomater, kartofler og løg stige fra 5 INR til 200 INR. Denne bane for priserne kan føre til nogle vanskelige tider. Vi er nødt til at forholde os til denne høje variation i fødevarepriserne, så priserne er rationelle og ikke sætter gang i inflationsbanen i mange situationer.

Q) Hvad er de vigtigste reformer i de kommende år, som sandsynligvis vil gavne India Inc.? Hvad er dit syn på virkningen af Indiens digitale revolution?

A) India Inc. har brug for mere fokus på omkostningerne ved at drive forretning og det lette at drive forretning.

Fem omkostninger påvirker reformforløbet og begrænser virksomhedernes konkurrenceevne på det internationale marked. Disse omkostninger er omkostningerne til strøm, omkostningerne ved overholdelse, omkostningerne til økonomi, omkostningerne til logistik og omkostningerne til jord.

Disse omkostninger påvirker producenternes kostprismarginer, og de er ikke i stand til at konkurrere effektivt på internationale og indenlandske markeder.

Der skal være en vedvarende indsats for at reducere vores importindhold, så der er lige vilkår, hvor vi bliver mere konkurrencedygtige, og vi bliver stærkere og mere synlige i det globale eksportscenarie.

Den digitale revolution er nu meget synlig, og vi er nu i toppen af alle de avancerede økonomier, og vores digitale transaktioner er i milliardklassen. Så vi har vedtaget denne ændring, og vi har overrasket verden med vores digitale transaktioner, som nu accelererer økonomisk vækst, og det er derfor, vi er robuste i vores BNP-tal og har en stærk underliggende støtte til økonomien.

De digitale processer sker også på de lavere økonomiske niveauer. For eksempel bruger rickshaw-udtrækkere nu digitale transaktioner. Dette er en stor støtte til økonomien og til at fremskynde økonomien, hvilket presser tankeprocesserne hos ledere og virksomheder, som oplever, at der er stor støtte til at revolutionere denne proces og skabe mere beskæftigelse med den øgede hastighed i økonomien.

Sp) Hvordan kan skiftet til lav-kulstofvækst mainstreames uden at påvirke virksomhedernes interesser og bredere økonomisk vækst?

A) Vi er nødt til at løse alle disse udfordringer på en kalibreret måde.

Erhvervssektoren er meget forpligtet til at opnå nul-emissioner i 2070 og støtter fuldt ud regeringens vision. Dette indebærer imidlertid også en høj omkostning, hvilket betyder, at vi er nødt til at finde finansieringsstøtte til skiftet til lav-kulstofvækst.

Da Indiens effektive reformer har bygget stadige fremskridt for dets rejse fra en vækstøkonomi til den nye økonomiske supermagt, vil overgangen til lav-kulstofvækst også blive robust efter et par år.

Q) På den internationale front, hvad er din vurdering af Feds seneste referat? hvad er dit syn på amerikansk inflation?

A) Den amerikanske inflation er på vej ned, og Fed har også valgt at holde pause.

På vækstfronten forynger USA sit økonomiske system og kan overraske med sin vækstbane. Der er en masse positiv udvikling i USA, og økonomien forventes at klare sig robust i de kommende kvartaler.

På den anden side står Europa over for en afmatning, for en stor del på grund af mangel på turisme. Tidligere i 2021-22 var der megen turismeudvikling, men nu er dette segment ved at bremse. Det er derfor, Europa står over for en afmatning i BNP-væksten.

Jeg forventer, at Fed-pausen fortsætter, og at der vil være plads til at reducere Fed-renten i de kommende kvartaler. Dette vil give stor fremdrift og positiv støtte til erhvervssektoren og hele verden, mens man bevæger sig fremad, og det vil ændre det overordnede scenarie i de kommende kvartaler.

På den negative side påvirker geopolitiske udviklinger mange politiske beslutningstageres tankeproces og skøn. Hvis dette problem løses, tror jeg, at verdensøkonomien vil have et stort potentiale til at skabe en vækst på mere end 4 % i de kommende år.

Q) Vil du gerne dele nogle afskedsord med vores læsere om, hvor de vigtigste muligheder i Indien sandsynligvis vil være i løbet af det næste årti?

A) Kapitalmarkederne vil forblive stærke og vil fortsat være en væsentlig vækstdriver for økonomien.

Det andet område er startups, som er et segment, der bliver stærkere og giver en stor overraskelse til de globale ledere og globale investorer.

For det tredje vil Indien blive et vigtigt produktionscenter med støtte fra regeringen og de igangværende reformprocesser.

Jeg synes, Indien er et lovende land, og vi har i de senere år bevist, at vi trods den svære tid er forblevet robuste og lukrative på den globale scene.