Verdensbanken: De fattigste lande står over for den værste finanskrise siden 2006

Verdensbanken har slået alarm om den alvorlige situation, som verdens 26 fattigste lande står over for, som i øjeblikket er dybere i gæld end på noget tidspunkt siden 2006.

Ifølge den seneste rapport er disse lavindkomstøkonomier mere sårbare end nogensinde for chok, herunder naturkatastrofer, og de kæmper for at komme sig over virkningen af Covid-19.

På trods af det globale økonomiske opsving står disse nationer over for faldende indkomster og en alvorlig mangel på investeringer, hvilket efterlader dem dårligt rustet til at opfylde kritiske udviklingsmål inden 2030.

Gældsniveauet i 17 år i de fattigste lande

I sin seneste rapport afslørede Verdensbanken, at indkomsten pr. indbygger i de fattigste økonomier faldt med gennemsnitligt 14 % mellem 2020 og 2024, hovedsageligt på grund af de kaskadevirkninger af Covid-19.

Mens resten af verden er vendt tilbage, fortsætter disse nationer med at sakke bagud, med betydelige tilbageslag i jobskabelse, uddannelse, sundhedspleje og grundlæggende infrastruktur såsom elektricitet og rent drikkevand.

Rapporten understregede, at medmindre der tages akutte skridt, vil disse økonomier ikke kun kæmpe for at nå udviklingsmålene, men også risikere at glide længere ind i fattigdom.

Ifølge Verdensbanken vil lavindkomstøkonomier kræve en ekstra årlig investering på 8 % af deres BNP frem til 2030 for at opfylde centrale udviklingsmål.

Dette tal er det dobbelte af den gennemsnitlige investering i det seneste årti, hvilket understreger krisens omfang.

Rapporten anslår, at dette udmønter sig i næsten 5 billioner dollars i yderligere finansiering over de næste seks år.

Det sker dog på et tidspunkt, hvor den internationale udviklingsbistand er på tilbagegang.

I 2022 faldt den officielle udviklingsbistand til et lavpunkt i 21 år på 7 % af BNP.

Naturkatastrofer rammer lavindkomstlande hårdest med et gennemsnitligt årligt BNP-tab på 2 %

Naturkatastrofer tager en overdreven vejafgift på verdens fattigste økonomier, med tab på i gennemsnit 2 % af BNP hvert år mellem 2011 og 2023, hedder det i rapporten.

Det er fem gange højere end de gennemsnitlige tab, som lav-mellemindkomstlandene oplever.

Den økonomiske byrde ved klimatilpasning er også fem gange større for lavindkomstlande og koster dem anslået 3,5 % af BNP årligt.

Da disse økonomier fortsat bærer hovedparten af klimarelaterede katastrofer, er de i stigende grad afhængige af international bistand til at finansiere kritiske tilpasningsforanstaltninger.

På trods af det presserende behov for investeringer viste Verdensbankens rapport, at den officielle nettoudviklingsbistand i procent af BNP er faldet til det laveste niveau i over to årtier.

Med udviklingsbistand, der falder til 7 % af BNP i 2022, bliver lavindkomstlande tvunget til at stole på begrænsede ressourcer til at tackle de voksende kriser, de står over for.

Rapporten opfordrede til et revitaliseret engagement i internationalt samarbejde, især gennem øget støtte til International Development Association (IDA).

Verdensbanken opfordrer til akut global støtte for at sætte skub i udviklingen

Verdensbanken opfordrede rigere nationer til at gå op og yde stærkere støtte for at hjælpe disse økonomier med at komme sig.

Ayhan Kose, bankens vicecheføkonom, skitserede flere interne reformer, som lavindkomstlande kunne forfølge, såsom at udvide deres skattegrundlag og forbedre effektiviteten i de offentlige udgifter.

Han understregede også, at denne indsats alene ikke ville være tilstrækkelig uden ekstern bistand.

Rapporten understregede behovet for større internationalt samarbejde om handel og investeringer og en stærkere forpligtelse til at finansiere IDA, som har været en livline for mange af disse kæmpende økonomier.