Inflationen er fortsat amerikanernes største bekymring: Vil den forblive høj i Trumps anden periode?

Inflationen har været en stor bekymring for amerikanerne, og den var en væsentlig faktor i præsidentvalget i 2024, der hjalp Donald Trump med at genvinde Det Hvide Hus.

Med Trumps tilbagevenden er spørgsmålet nu: vil inflationen fortsætte eller endda stige under hans politik?

Fra told på import til mulige ændringer i Federal Reserve kan Trumps planer have direkte effekter på forbrugerpriser og købekraft.

Amerikanerne er håbefulde, at Trump vil opnå stærk vækst uden at sætte gang i yderligere inflation.

Men hvis hans politik driver priserne højere, kan han hurtigt falde i unåde.

Hvad kan Trumps økonomiske planer betyde for inflationen?

Trumps tidligere og foreslåede økonomiske politikker peger på områder, hvor inflationen kan stige.

Et væsentligt element i hans kampagne har været hans engagement i høje toldsatser på import, især fra Kina.

Trump har foreslået en told på 60 % på kinesiske varer og told på import på tværs af forskellige sektorer.

Ifølge National Bureau of Economic Research har toldsatser på import en tendens til at hæve forbrugerpriserne, efterhånden som virksomheder overfører de øgede omkostninger til kunderne.

Dette kan føre til højere priser på alt fra elektronik til husholdningsartikler, hvilket påvirker amerikanernes daglige udgifter.

En anden inflationsrisiko er Trumps potentielle indflydelse over Federal Reserve.

Hvis han presser Fed til at holde renten lav eller tilpasser den til sine egne økonomiske mål, kan det føre til mere finanspolitisk stimulans, end typisk politik antyder.

Lavere priser tilskynder til låntagning og forbrug, hvilket tilføjer flere penge til økonomien, hvilket kan drive priserne op.

I 2024 oplevede den 30-årige statsobligationsrente sin største stigning i to år, hvilket indikerer markedsforventninger til inflation på grund af mulige offentlige udgifter under Trump.

Denne markedsadfærd tyder på, at nogle handlende mener, at Trumps politik kan føre til, at inflationen fortsætter eller endda stiger.

Handelskrige, skattelettelser og en Fed under kontrol kunne hurtigt se inflationen komme ud af kontrol.

Fokus på deregulering og arbejdspladser

Et af Trumps kampagneløfter var at reducere reguleringer i store industrier som energi, bankvæsen, teknologi og flyselskaber.

Deregulering kan sænke driftsomkostningerne, øge jobskabelsen og føre til vækst i sektorer som fossile brændstoffer, finans og endda kryptovaluta.

Olie- og gasselskaber har f.eks. allerede oplevet en stigning i aktiekurserne, da markedet forventer en pro-boreadministration. Men hvordan ville det påvirke inflationen?

Selvom disse politikker kan tilskynde til erhvervsekspansion og jobskabelse på kort sigt, kan de også indirekte bidrage til inflationen.

For eksempel, i en økonomi, der allerede har lav arbejdsløshed, kan flere jobåbninger i deregulerede sektorer drive lønningerne op i takt med, at virksomheder konkurrerer om arbejdskraft.

Lønstigninger kan føre til stigende omkostninger til varer og tjenesteydelser, hvilket vil lægge pres på priserne.

Nogle analytikere påpeger, at deregulering i første omgang kan lette omkostningerne for virksomheder, men indvirkningen på forbrugerpriserne er mindre sikker.

Deregulering alene vil ikke kontrollere inflationen, hvis andre faktorer, såsom takster og pengepolitik, også presser priserne op.

Indvirkningen på arbejdsmarkedet af strenge immigrationspolitikker

Trumps forslag om massedeportationer af papirløse immigranter kan føre til mangel på arbejdskraft i industrier, der er stærkt afhængige af indvandrerarbejdskraft, såsom landbrug og byggeri.

Ifølge American Farm Bureau Federation er omkring 50 % af landarbejdere i USA udokumenterede immigranter.

Mangel på arbejdskraft i landbruget vil sandsynligvis reducere fødevareforsyningen og øge fødevarepriserne.

I industrier som byggeri kan en lignende effekt forekomme.

Uden nok arbejdskraft kan byggeomkostningerne stige, hvilket kan gøre boliger endnu dyrere på et tidspunkt, hvor realkreditrenterne allerede er høje.

Disse stigninger vil påvirke inflationen ved at øge omkostningerne i sektorer, der spiller en stor rolle i økonomien.

Trumps toldsatser på import har dog til formål at fremme indenlandsk produktion og bringe flere job tilbage til amerikansk jord.

Hvis det lykkes, kan dette opveje nogle af jobtabet i andre sektorer ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder inden for industriel fremstilling.

Men det er uklart, om disse produktionsjob ville være nok til at dække arbejdskløften i landbruget eller byggeriet, to af de industrier, der er mest berørt af en mulig deportationsstigning.

En kontrolleret centralbank?

I sin første periode kritiserede Trump ofte Fed for at hæve renten og hævdede, at det hindrede økonomisk vækst.

Hvis han forsøger at udpege Fed-embedsmænd, der er mere på linje med hans økonomiske synspunkter, kan det styre Fed-politikken i retning af at holde renten lavere end normalt på trods af inflationsrisici.

Denne tilgang kunne udvide økonomien ved at sætte skub i udgifter og investeringer, men den risikerer at drive priserne op, hvis inflationen forsvinder.

Federal Reserve har typisk været en kilde til stabilitet ved at justere renterne baseret på data og inflationsmål.

Men hvis Trump udøver betydelig indflydelse, er der en chance for, at Fed kan prioritere økonomisk vækst frem for prisstabilitet.

Dette kan potentielt skabe, hvad nogle analytikere kalder en "Trump-Lyn" økonomi, hvor inflationsrisikoen stiger, hvis politikkerne ikke er datadrevne.

Inflation vs. arbejdsløshed: hvad betyder mere for amerikanerne?

Når det kommer til økonomiske prioriteter, ser amerikanerne ud til at bekymre sig mere om inflation end arbejdsløshed.

Inflation påvirker alle, fordi den udhuler købekraften på tværs af indkomstniveauer, mens arbejdsløshed har en mere koncentreret effekt på de direkte berørte.

Høj inflation gør basisvarer dyrere for hele befolkningen, hvilket kan drive udbredt utilfredshed.

Undersøgelser har vist, at inflation spillede en stor rolle ved tidligere valg, såsom Richard Nixons sejr i 1968 og Ronald Reagans sejr i 1980.

Begge disse valg fandt sted i tider med høj inflation, hvilket viser, at vælgerne reagerer stærkt, når deres købekraft er i fare.

Trumps administration ville være nødt til omhyggeligt at balancere sine mål om jobskabelse og deregulering med inflationskontrol, da amerikanerne måske ikke tolererer politikker, der fører til stigende priser.

Overordnet set har det amerikanske folk høje forventninger til, at Trump adresserer inflationen og styrker økonomien, men hans politik kan give afvejninger.

For eksempel, mens øgede tariffer kan støtte amerikanske producenter, ville de også øge forbrugernes omkostninger, hvilket direkte påvirker inflationen.

Deregulering kan skabe job, men kan også bidrage til løndrevet inflation. Mangel på arbejdskraft fra immigrationspolitikker kan øge omkostningerne til mad og bolig.

I sidste ende vil Trumps succes med at imødekomme vælgernes økonomiske krav afhænge af hans evne til at styre dette inflationspres og samtidig støtte vækst og jobskabelse.